Se kilde til Sarajevo

{{Infoboks by
| wikidata           = alle
| ingen_wikidata     =
| sprognotegroup     =
| ref                = ja
| navn               = Sarajevo
| indfødtnavn        = Сарајево
| billede            =
| billedtekst        = 
| mindrebillede1type = 
| mindrebillede2type = 
| mindrebillede1     = 
| mindrebillede2     = 
| land               = 
| ledertype          = Borgmester
| leder              = 
| indbygtype1        = 
| indbyg1            = 
| indbyg1år          = 
| indbyg1areal       = 
| indbyg1tæthed      = 
| tidszone           = 
| højde              = 
| webside            = 
| landkort           = Bosnien
| korttekst          = Sarajevos beliggenhed
| coordinates        = {{coord|43|52|N|18|25|E|type:city_region:BA|display=ti}}
}}
'''Sarajevo''' ([[kyrillisk]]: Сарајево) er [[hovedstad]]en og det største byområde i [[Bosnien og Hercegovina]] med {{WD indbyg1/år/text|ref=ja}}&nbsp;indbyggere. Sammen med de nærliggende kommuner er Sarajevo hjemsted for 555.210 indbyggere.<ref>http://www.popis.gov.ba/popis2013/doc/RezultatiPopisa_BS.pdf</ref> Byen er også hovedstad i [[Føderationen Bosnien-Hercegovina|Føderationen af Bosnien og Hercegovina]]-entiteten og [[de jure]]-hovedstad i [[Republika Srpska]]. Den er desuden centrum i Sarajevo-kantonet. Sarajevo ligger i Sarajevo-dalen i Bosnien omgivet af de [[Dinariske Alper]] og bygget omkring floden [[Miljacka]]. Byen er berømt for sin traditionelle religiøse diversitet, idet repræsentanter for [[islam]], [[katolicisme]] og [[østlig ortodoks kristendom]] har levet fredfyldt sammen i århundreder.<ref>Malcolm, Noel. Bosnia: A Short History. {{ISBN|0-8147-5561-5}}.</ref>

Bosættelserne i området strækker sig tilbage til [[Menneskets urhistorie og forhistorie|præhistorisk tid]]. Den moderne by rejste sig som en [[osmanniske rige|osmannisk]] fæstning i det 15. århundrede.<ref>Valerijan, Žujo; Imamović, Mustafa; Ćurovac, Muhamed. Sarajevo.</ref> Sarajevo har tiltrukket sig international opmærksomhed flere gange gennem sin historie: I 1914 var den stedet for [[mordet på ærkehertug Franz Ferdinand]], det mord, der startede [[1. verdenskrig]], mens den 70 år senere blev værtsby for [[vinter-OL 1984]]. I mere moderne tid har Sarajevo gået igennem den længste belejring i moderne militærhistorie under [[krigen i Bosnien og Hercegovina|den bosniske krig]]. I dag slikker byen sine sår og tilretter sig efterkrigens virkelighed som et større center for kultur og økonomisk fremgang i Bosnien og Hercegovina.<ref>Kelley, Steve. [http://seattletimes.nwsource.com/html/sports/2003174149_kell04.html Rising Sarajevo finds hope again]. The Seattle Times. Hentet 19. august 2006.</ref>

== Geografi og klima ==
=== Geografi ===

Sarajevo ligger ved {{coord|43|52|N|18|25|E|display=inline}} i centrum af det trekantformede Bosnien-Hercegovina og inden for grænserne af den historiske region [[Bosnien (region)|Bosnien]]. Den ligger i Sarajevodalen i midten af de [[Dinariske Alper]]. Dalen var dækket af grøn bevoksning indtil byen blev udvidet og bebygget efter [[2. verdenskrig]]. Byen er omgivet af tæt bevoksede bakker og fem større bjerge. Det højeste af dem er [[Treskavica]] (2088 meter [[Meter over havets overflade|over havets overflade]]), derefter [[Bjelasnica]] (2067 m), [[Jahorina]] (1913 m), [[Trebević]] (1627 m) og mindst [[Igman]] (1502 m). De sidste fire er også kendt som de Olympiske Bjerge i Sarajevo, jf. [[vinter-OL 1984]]. Sarajevo ligger ca. 500 m over havets overflade. Byen er en del af det bakkede terræn på de mange stejle gader og bygninger, der tilsyneladende balancerer på bjergsiderne.

[[Miljacka]]floden løber gennem byen fra øst gennem Sarajevos centrum til den vestlige del af byen, hvor den til sidst mødes med [[Bosna]]floden. Miljacka er "Sarajevofloden" med sin kilde i byen [[Pale]] flere kilometer øst for Sarajevo. Bosnas kilde, [[Vrelo Bosne]] nær Ilidža (vest for Sarajevo), er et andet større naturligt vartegn og en populær destination for Sarajevos indbyggere og andre turister. Andre mindre floder og åer løber også gennem byen og dens nærhed.

=== Klima ===
Sarajevo har et mildt [[kontinentalklima]] med sin beliggenhed mellem [[Centraleuropa]]s klimazoner i nord og [[Middelhavet]] mod syd. Den gennemsnitlige årlige temperatur er 9,5 [[celcius|°C]] med januar (-1,3&nbsp;°C, gennemsnitligt) som den koldeste måned og juli (19,1&nbsp;°C gennemsnitligt) som den varmeste. Den højeste registrerede temperatur er 40,0&nbsp;°C ([[19. august]] [[1946]]) mens den laveste registrerede temperatur er -26,4&nbsp;°C ([[25. januar]] [[1942]]). Gennemsnitligt har Sarajevo 68 sommerdage om året (temperaturer højere end eller lig med 30,0&nbsp;°C): Byen har normalt en mildt skyet himmel med et gennemsnitligt årligt [[skydække]] på 59 %. Den mest skyede måned er december (75 % skydække) mens den klareste er august (37 %). Moderat nedbør sker konsistent gennem året med gennemsnitligt 170 dage med regnvejr. Passende klimatiske tilstande har tilladt [[vintersport]] at opblomstre i regionen, eksemplificeret ved at byen afholdt [[vinter-OL 1984]].

=== Bylandskab ===
Sarajevo er placeret tæt på centrum i Bosnien-Hercegovinas triangulære form i det sydøstlige [[Europa]]. Den består af fire kommuner (eller ''Općina''): [[Centar]] (Centrum), [[Novi Grad]] (Den Nye By), [[Novo Sarajevo]] (Ny Sarajevo) og [[Stari Grad]] (Den Gamle by). Sarajevos metroområde inkluderer disse samt de tilstødende kommuner i [[Ilidža]] og [[Vogošća]]. Byen har et byområde på 141,5 kvadratkilometer.

== Historie ==
Sarajevodalen har en lang og rig historie fra den [[yngre stenalder]], da [[butmirkulturen]] blomstrede med flere [[Illyrien|illyriske]] bosættelser i området, før det blev erobret af [[Romerriget]] i [[9|9 e.Kr.]]<ref>Tourism Association of Sarajevo Canton. [http://www.sarajevo-tourism.com/eng/sarajevothroughhistory.wbsp The Culture & History.] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20071212025705/http://www.sarajevo-tourism.com/eng/sarajevothroughhistory.wbsp |date=12. december 2007 }}
World Weather – Average Conditions. Hentet 3. august 2006.</ref> Under romerne lå en by ved navn "Aquae Sulphurae", omtrent hvor nutidens Sarajevo-forstad [[Ilidža]] ligger.<ref>Bosnia and Herzegovina Commission to Preserve National Monuments. [http://www.aneks8komisija.com.ba/main.php?id_struct=50&lang=4&action=view&id=2498 II – PROCEDURE PRIOR TO DECISION.] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20070927010007/http://www.aneks8komisija.com.ba/main.php?id_struct=50&lang=4&action=view&id=2498 |date=27. september 2007 }} Roman remains at Ilidža, the archaeological site – Elucidation. Hentet 3. august 2006.</ref> Efter romerne bosatte [[goterne]] sig i området og [[slaverne]] kom i det 7. århundrede.<ref name="Brit">New Britannica, volume 10, edition 15 (1989). ''Sarajevo''. {{ISBN|0-85229-493-X}}.</ref> Under [[Isa-Beg Isaković]], den første osmanniske guvernør i Bosnien-provinsen, blev bosættelsen etableret som byen "Bosna-Saraj" omkring citadellet i 1461. Navnet Sarajevo stammer fra det tyrkiske "saray ovası", der betyder "marken omkring [[Saray]]".

Guvernøren stod for opførelslen af byens gamle bydel med vandforsyningssystem, [[moské]], lukket markedsplads, offentligt bad, hostel og guvernørens palads. [[Gazi Husrev-beg]] blev byens anden guvernør i 1521 og byggede byens første bibliotek, madrassa, sufi-skole og Sahat Kula-klokketårnet.

Under [[den store tyrkiske krig]] angreb [[Prins Eugen af Savoy]] af det [[Habsburgske monarki]] det [[Osmanniske Rige]] i 1697, og Sarajevo besattes og lå pestramt og nedbrændt. Byen blev genopført, men kom sig aldrig helt fra ødelæggelsen. Det Osmanniske Rige gjorde Sarajevo til et vigtigt administrativt centrum i 1850, men magtbalancen skiftede, da [[Østrig-Ungarn]] erobrede Bosnien-Hercegovina i 1878 som en del af [[Berlin-traktaten (1878)|Berlin-traktaten]] og annekterede området fuldstændigt i 1908. Sarajevo blev industrialiseret af Østrig-Ungarn, der brugte byen som test-område for nye opfindelser som [[sporvogn]]ene, før de kom til [[Wien]].<ref name=Brit/><ref>FICE (International Federation of Educative Communities) Congress 2006. [http://www.fice-congress2006.org/french/index.php?option=com_content&task=view&id=33&Itemid=6 Sarajevo – History.]{{Dødt link|date=april 2022 |bot=InternetArchiveBot |fix-attempted=yes }} Congress in Sarajevo. Hentet 3. august 2006.</ref>

Den [[28. juni]] [[1914]] blev [[Franz Ferdinand|ærkehertug Franz Ferdinand af Østrig]] og hans kone [[Sophie Chotek, Hertuginde af Hohenberg|Sophie, hertuginde af Hohenberg]] [[attentatet i Sarajevo|snigmyrdet i Sarajevo]] af en bosnisk-serbisk nationalistisk provokatør-snigmorder, [[Gavrilo Princip]]. I den efterfølgende krig skete de fleste Balkan-offensiver omkring [[Beograd]], og Sarajevo slap nogenlunde uskadt gennem krigen. Efter krigen blev Balkanområdet forenet i [[Kongeriget Jugoslavien]], og Sarajevo blev hovedstad i [[Drinaprovinsen]].

I april 1941 besatte [[Tyskland]] Jugoslavien og bombarderede Sarajevo. Da boede der omkring 10.500 jøder i Sarajevo, De, [[sigøjnere]] og ortodokse serbere blev forfulgt af den kroatiske [[Ustaše]]-regering eller transporteret til [[koncentrationslejr]]e.{{kilde mangler|dato=Uge 50, 2008}}. De jugoslaviske modstandsfolk, anført af [[Josip Broz Tito]], befriede Sarajevo [[6. april]] [[1945]].

Efter krigen voksede byen hurtigt da den blev et vigtigt regionalt industricenter i [[Den Socialistiske Føderale Republik Jugoslavien|Jugoslavien]]. Som en del af [[byudviklingsplan]]en blev der fra 1945 opført boligblokke vest for den gamle by som en tilføjelse til Sarajevos arkitektoniske forskellighed. Højdepunktet i byens vækst nåedes i de tidlige 80'ere, da Sarajevo var vært for vinter-[[Vinter-OL 1984|OL1984]].<ref>Sachs, Stephen E. (1994). [http://www.stevesachs.com/papers/paper_sarajevo.html Sarajevo: A Crossroads in History.] Hentet 3. august 2006.</ref>

[[6. april]] [[1992]], da den kommunistiske stat [[Socialistiske Føderale Republik Jugoslavien|Jugoslavien]] faldt fra hinanden, blev Sarajevo omringet af den [[Jugoslaviske Nationalarmé]] (JN), der blev der indtil alle soldaterne og deres familier blev reddet og evakueret fra de dele af byen, der var i hænderne på de bosniske muslimske paramilitære, der senere omdøbte sig selv til ''Den Bosniske Hær''). Da JN's mission var fuldført, og det militære personel og deres familier blev evakueret, var dele af byen og de omkringliggende territorier, hvor størstedelen af befolkningen er serbere, under paramilitær ([[Bosnisk-Serbiske Hær]]s) kontrol i formationer skabt en lokalbefolkningen (senere blev alle formationer samlet under ''Republikken Srpskas Hær''). Undtaget var Stup og Kiseljak, der var under kroatisk paramilitær kontrol kendt som ''HVO''. [[Sarajevos belejring]], der varede indtil oktober 1995, resulterede i en storstilet ødelæggelse og dramatiske befolkningsskift. Genopbygningen begyndte, da krigen endte med [[Daytonaftalen]] i november 1995.

I 2003 var det meste af byen genopbygget eller repareret, så der er kun få synlige ruiner i centrum. Mange af granatkasserne fra [[2. verdenskrig]], der blev brugt under angrebene, er skåret og poleret i lokal tradition og bliver solgt som kunst. Den amerikanske skuespiller [[Terrance Howard]] har samlet kasser og vist paralleller til indskriften i [[Esajas' bog]] 2:4 omkring ressourcer, der bliver brugt til fredelige formål i stedet for militære.<ref>{{Cite web |url=http://www.comingsoon.net/news/movienews.php?id=36596 |title=A Candid Chat with Terrence Howard |access-date= 3. april 2008 |archive-date=22. april 2008 |archive-url=https://web.archive.org/web/20080422180634/http://www.comingsoon.net/news/movienews.php?id=36596 |url-status=dead }}</ref> Moderne kontorbygninger og [[skyskraber]]e er siden blevet opført i hele byen.<ref>{{cite web <!---Please leave as cite web. The address does not render properly without it.--->
| url = http://lnweb18.worldbank.org/oed/oeddoclib.nsf/DocUNIDViewForJavaSearch/88FEAEA11A67B15085256F0300637B0F/$file/bosnia_cae_reach.pdf
| title = Bosnia and Herzegovina Country Assistance Evaluation
| accessdate = 2006-08-03
| author = World Bank Operations Evaulation Department
|date= 2004-09-02
| format = pdf
| work = OED Reach
}}</ref>

<gallery>
Image:Sarajevo Ferhad-begova-Mosque02.jpg|[[Gazi Husrev-begs Moské|Gazi Husrev-beg Moskeen]] - en af Sarajevos 186 moskeer.
Image:Sarajevo ortodox church.JPG|[[Serbiske Ortodokse Katedral (Sarajevo)|Sarajevos Ortodokse Katedral.]]
Image:JesusesHearthCathedral.jpg|[[Jesu Hjertes Katedral]] - katolsk katedral i Sarajevo.
Image:Sarajevo_jewish_synagogue.JPG|[[Sarajevosynagogen|Sarajevos jødiske synagoge]], før dens seneste renovation.
</gallery>

== Administration ==
Sarajevo er hovedstaden i landet [[Bosnien og Hercegovina]] og den subnationale enhed, [[Føderationen af Bosnien og Hercegovina]], såvel som [[Sarajevokantonen]]. Den er også "de jure"-hovedstad i en anden subnational enhed, [[Republika Srpska]]. Hvert af disse niveauer af administration har deres eget parlament eller råd såvel som domstole i byen. I tillæg er mange udenlandske [[ambassade]]r placeret i Sarajevo.

Byen består af fire [[kommune]]r, der hver har sin kommunale administration, men er sammen i en helbysadministration med egen forfatning. Den udøvende magt (''Gradska Uprava'') består af en [[borgmester]] med to viceborgmestre og et ministerium. Den lovgivende magt består af byrådet, eller ''Gradsko Vijeće''. Rådet har 28 medlemmer: en rådsformand, to vicerådsformænd og en sekretær. Rådsmedlemmer vælges af kommunerne i tal der er nogenlunde proportionale med deres befolkning. Byens administration har også en dømmende magt baseret på det post-transitionelle retslige system der defineres af [[højrepræsentatet for Bosnien og Hercegovina]]s ''Højere retslige og dømmende råd''.<ref>Government of Sarajevo on [http://www.sarajevo.ba/en/stream.php?kat=136 Sarajevo Official Web Site] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20080224063956/http://www.sarajevo.ba/en/stream.php?kat=136 |date=24. februar 2008 }}</ref>

Sarajevos kommuner er yderligere inddelt i ''lokalkommuner'' (bosnisk: ''Mjesne zajednice''). Lokalkommunerne har en mindre rolle i byens administration og er tiltænkt som en måde for normale borgere at få indflydelse på byens administration. Disse lokalkommuner er baseret omkring nøglekvartererne i byen.

Bygningerne i Sarajevo, der husede [[Bosnien og Hercegovina]]s parlament, blev kraftigt beskadiget i den [[bosniske krig]]; medarbejderne og arkiverne blev flyttet til et nærliggende kontor i jord-niveau . I slutningen af 2006 begyndte genopbygningen af parlamentet. Genopførslen blev afsluttet i 2007 og var finansieret med 80% af den græske regering gennem ''Det Græske Program for Balkans Genopbygning'' (ESOAV) og 20% af Bosnien-Hercegovina.

== Økonomi ==
Efter års krig har Sarajevos økonomi været mål for genopbygning og genetableringsprogrammer.<ref>European Commission & World Bank. [http://www.seerecon.org/bosnia/ec/sectors/sarajevo.htm The European Community (EC) Europe for Sarajevo Programme] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20081228003803/http://www.seerecon.org/bosnia/ec/sectors/sarajevo.htm |date=28. december 2008 }} The EC reconstruction programme for Bosnia and Herzegovina detailed by sector. Retrieved on [[5 August]] [[2006]].</ref> Som eksempler på økonomiske vartegn kan nævnes [[Centralbanken for Bosnien og Hercegovina]], der åbnede i Sarajevo i 1997 og [[Sarajevos Børs]], der begyndte handel i 2002. Byens store produktions-, administrations- og turistbase kombineret med en stor [[uofficiel økonomi]],<ref>CIA (2006). [https://www.cia.gov/library/publications/the-world-factbook/geos/bk.html Bosnia and Herzegovina] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20180315193211/https://www.cia.gov/library/publications/the-world-factbook/geos/bk.html |date=15. marts 2018 }} CIA World Factbook. Retrieved on [[5 August]] [[2006]].</ref> gør den til en af de stærkeste økonomiske regioner i Bosnien og Hercegovina.

Mens Sarajevo havde en stor industriel base under den kommunistiske periode, har kun få før-eksisterende firmaer succesfuldt omstillet sig til markedsøkonomi. Sarajevos industri udgøres nu af tobaks-, møbel-, trikotage, bil- og kommunikationsudstyrsproduktion.<ref name=Brit/> Blandt firmaer baseret i Sarajevo kan nævnes [[B&H Airlines]] (tidligere Air Bosna), [[BH Telecom]], [[Bosmal City Centre]], [[Bosnalijek]], [[Energopetrol]], [[Fabrika Duhana Sarajevo]] ([[cigaret]]ter) og [[Sarajevo Pivara]] ([[bryggeri]]).

Sarajevo har en stærk turistindustri og blev udnævnt af [[Lonely Planet]] som den 43. bedste by i verden i 2006.<ref>Lonely Planet (March 2006). The Cities Book: A Journey Through The Best Cities In The World. Lonely Planet Publications, {{ISBN|1-74104-731-5}}.</ref> Sportsrelateret turisme bruger de efterladte faciliteter fra vinter-OL 1984, specielt skifaciliteterne i det nærliggende bjerge [[Bjelasnica|Bjelašnica]], [[Igman]], [[Jahorina]], [[Trebevic|Trebević]] og [[Treskavica]]. Sarajevos 600 års historie, under indflydelse af både vestlige og østlige riger, er også en stærk turistattraktion. Sarajevo har været vært for rejsende i århundreder fordi den var et stærkt handelscentrum under osmannisk og østrig-ungarsk styre. Blandt eksempler på populære destinationer i Sarajevo kan nævnes [[Vrelo Bosne]]-parken, [[Jesu Hjertes Katedral|Sarajevo-katedralen]] og [[Gaze Husrev-begs Moské]].

== Demografi ==
Den sidste officielle [[folketælling]] i Bosnien og Hercegovina fandt sted i 1991, og der blev alt 527.049 mennesker i Sarajevos ti kommuner. I selve bebyggelsen Sarajevo var der 416.497 beboere.<ref>Population density and urbanization. Hentet 5. august 2006.</ref> Krigen fik hundredetusinder af mennesker til at flygte, hvoraf mange ikke er vendt tilbage. Pr. 2006 anslog [[Sarajevokantonen]] befolkningen til at være 418.891 mennesker (304.136 i byen Sarajevo, resten i metropolområdet).<ref>Federal Office of Statistics, Federation of Bosnia and Herzegovina. [http://www.fzs.ba/Eng/gode.htm#POPULATION Estimation of the present population by age and sex.] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20080410012522/http://www.fzs.ba/Eng/gode.htm#POPULATION |date=10. april 2008 }} Annually Statistical Information. (download pdf required). Retrieved on [[5 August]] [[2006]].</ref> Med et område på 1280 kvadratkilometer har Sarajevo en befolkningstæthed på omkring 2173 indbyggere pr. kvadratkilometer. [[Novo Sarajevo]]-kommunen er den tættest befolkede del af Sarajevo med omkring 7524 indbyggere pr. kvadratkilometer, mens den tyndest befolkede del er [[Stari Grad]] med 742 indbyggere pr. kvadratkilometer.<ref>Sarajevo Canton. [http://www.ks.gov.ba/eng/index.htm Population Density by Municipalities of Sarajevo Canton.] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20060809211210/http://www.ks.gov.ba/eng/index.htm |date= 9. august 2006 }} About Canton. Retrieved on [[5 August]] [[2006]].</ref>
<!-- Unsourced image removed: [[Image:2615282-lg.jpg|thumb|[[Baščaršija]], Old town of Sarajevo]]   -->

Krige har ændret byens etniske og religiøse profil. Mens byen længe har været kendt som en multikulturel by,<ref>Bureau of Democracy, Human Rights, and Labor, US Department of State. [http://www.state.gov/g/drl/rls/irf/2005/51544.htm Bosnia and Herzegovina] International Religious Freedom Report 2005. Retrieved on [[5 August]] [[2006]].</ref> eller Europas Jerusalem,<ref>Stilinovic, Josip ([[January 03]] [[2002]]). [http://www.cwnews.com/news/viewstory.cfm?recnum=21006 In Europe's Jerusalem] Catholic World News. Retrieved on [[5 August]] [[2006]].</ref> er muslimske [[bosniak]]ker vendt tilbage så de nu udgør en endnu større del af befolkningen. I 1991 udgjorde bosniakker 45% af befolkningen, efterfulgt af østlige ortodokse serbere med 38% og romansk katolske kroatere med 7%. Dog udgjorde bosniakker i 1997 87% af befolkningen, mens serberne udgjorde 5% og kroaterne 6%.<ref>[http://www.crucibleofwar.com/sarajevo.htm Sarajevo.] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20080401073156/http://www.crucibleofwar.com/sarajevo.htm |date= 1. april 2008 }} Crucible of War: A Journey Back to the Balkans. Retrieved on [[5 August]] [[2006]].</ref> Hvis [[Østsarajevo]]s ([[Republika Srpska]]) befolkning (130.000, størstedelen serbere) blev talt med, ville bosniakkerne stadig have det absolutte flertal efterfulgt af serberne med omkring 33% af den samlede befolkning.

I dag er Sarajevos befolkning ikke klart kendt og baseres på estimater fra [[FN's statistikdivision]] og [[Det Føderale Kontor for Statistik, Bosnien og Hercegovina]] og andre nationale og internationale [[non-profit organisationer]]. Det anslås at Sarajevos befolkning til dato faktisk er steget i stedet for det forventede fald, på grund af mange migranter fra diverse landsbyer, der blev ødelagt under den [[Bosniske Krig]].

Sarajevo undergår i øjeblikket et storstilet byggo-boom med mange nye kommercielle, industrielle, beboelses- og kontorbygninger under opførsel. Byen vokser med stor hastighed og vil have genvundet sit befolkningstal fra før krigen inden for en periode på 10-20 år. På grund af den hastige vækst er mange nye lejlighedskomplekser blevet opført i Sarajevo; mere specifikt i den østlige forstad Ilida. Byen renoverer også sine sportsfaciliteter såsom hovedstadionet, såvel som de velkendte skihoteller. Opførslen af motorvej 5C vil give et yderligere løft til Sarajevos i forvejen store vækst.

== Kommunikation og medier ==



Som [[hovedstad]] og største by i [[Bosnien og Hercegovina]] er Sarajevo centrum for landets [[Massemedie|medier]]. Det meste af kommunikations- og medieinfrastrukturen blev ødelagt under krigen, men en genopførsel anført af et internationalt organ for genopførslen af Bosnien og Hercegovina har hjulpet til med at modernisere industrien.<ref>European Journalism Centre (November 2002). [http://www.ejc.net/media_landscape/article/bosnia_herzegovina/ The Bosnia-Herzegovina media landscape.] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20130415011144/http://www.ejc.net/media_landscape/article/bosnia_herzegovina/ |date=15. april 2013 }} European Media Landscape. Retrieved on [[5 August]] [[2006]].</ref> For eksempel blev internettet først tilgængeligt i byen i 1995.<ref>Vockic-Avdagic, Jelenka. [http://soemz.euv-frankfurt-o.de/media-see/newmedia/main/articles/j_avdagic.htm The Internet and the Public in Bosnia-Herzegovina] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20071007143822/http://soemz.euv-frankfurt-o.de/media-see/newmedia/main/articles/j_avdagic.htm |date= 7. oktober 2007 }} in Spassov, O. and Todorov Ch. (eds.) (2003), New Media in Southeast Europe. SOEMZ, European University "Viadrina" (Frankfurt – Oder) and Sofia University "St. Kliment Ohridski".</ref>

''[[Oslobodenje]]'' (Frigørelse), grundlagt i 1943, er Sarajevos ældste [[avis]] og den eneste, der har overlevet krigen. Dog er denne gamle og stolte avis blevet overhalet af ''[[Dnevni Avaz]]'' (Den Daglige), grundlagt i 1995, og ''Jutarnje Novine'' (Morgennyhederne) i Sarajevo i popularitet.<ref>Udovicic, Radenko (03-05-2002). [http://www.mediaonline.ba/en/?ID=211 What is Happening with the Oldest Bosnian-Herzegovinian Daily: Oslobodenje to be sold for 4.7 Million Marks] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20120227181119/http://www.mediaonline.ba/en/?ID=211 |date=27. februar 2012 }} Mediaonline.ba: Southeast European Media Journal.</ref> Blandt andre lokale fast udkommende aviser kan nævnes den kroatiske avis [[Hrvatska Rijec]] og det bosniske magasin [[Start (avis)|Start]], såvelsom de ugentlige aviser ''Slobodna Bosna'' (''Befri Bosnien'') og ''BH Dani'' (''BH Dage''). ''[[Novi Plamen]]'', et månedligt magasin, er den mest venstreorienterede avis i byen i øjeblikket.

[[Den Offentlige Udsendelsesservice i Bosnien og Hercegovina]] er Sarajevos offentlige tv-station, en af tre i Bosnien og Hercegovina. Blandt andre stationer i byen kan nævnes NRTV ''Studio 99'', [[NTV Hayat]], Open Broadcast Network, TV Kantona Sarajevo og Televizija Alfa. Mange mindre uafhængige radiostationer eksisterer, blandt dem kan etablerede stationer som Radio M, Radio Grad (Radio Den Gamle By), [[Studentski eFM Radio]], Radio 202 og RSG. [[Radio Free Europe]] såvelsom flere amerikanske og vesteuropæiske stationer er også tilgængelige i byen.

== Transport ==

[[Fil:Sarajevo tram.jpg|thumb|Sarajevo var den første by i [[Europa]], der havde en fuldtids (fra solopgang til solnedgang) operationel elektrisk [[sporvogn]]slinje.]]

Sarajevos placering i en dal mellem bjerge gør den til en kompakt by. Smalle bygader og mangel på parkeringsområder lægger en dæmper på biltrafikken men giver bedre forhold for fodgængere og cyklister. De to hovedgader i byen er Titovagaden ([[Marshal Tito]]s gade) og den øst-vestlige Zmaj od Bosne ([[Husein Gradaščević]]) motorvej. Den transeuropæiske motorvej, korridor 5C, løber gennem Sarajevo og forbinder byen med [[Budapest]] i nord og [[Ploče]] mod syd.<ref>Bosmal. [http://www.bosmal.com/en/?lg=en&nav_ID=14 Corridor 5C.] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20080328012107/http://www.bosmal.com/en/?lg=en&nav_ID=14 |date=28. marts 2008 }} Retrieved on [[5 August]] [[2006]].</ref>

Elektriske [[sporvognssystem]]er, der har opereret siden 1885, er den ældste form for [[offentlig transport]] i byen.<ref>About trams on [http://www.virtualnosarajevo.com.ba/trams.htm Virtual City of Sarajevo]{{Dead link|date=januar 2022 |bot=InternetArchiveBot |fix-attempted=yes }}</ref> Siden da er der opgraderet til andre mere moderne sporvogne. Der er syv sporvognslinjer i byen, suppleret af fem [[trolleybus]]slinjer og mange busruter. Hovedbanegården i Sarajevo ligger i det nordlige-centrale område i byen. Derfra løber sporene mod vest før de deler sig i forskellige retninger, blandt andet til industrielle zoner i byen. Sarajevo undergår i øjeblikket en større fornyelse i infrastrukturen; mange motorveje og gader omasfalteres, sporvognssystemet undergår modernisering og nye broer og veje anlægges.

[[Sarajevos Internationale Lufthavn]] ([[IATA]]: SJJ), også kaldet Butmir, ligger kun få kilometer sydvest for byen. Under krigen blev lufthavnen brugt til [[FN]]-flyvninger og [[humanitær]] nødhjælp. I 2006 rejste 534.000 passagerer gennem lufthavnen, hvorimod der kun rejste 10.000 10 år tidligere i 1996.<ref>Krkic, Zahid The ariport is also seeing new airlines begin operation; such as British Airways, which operates direct flights to London as of 2007 , and many other European arilines will begin operation in Butmir. soon/[https://archive.today/20120526195838/www.fortunecity.com/oasis/tropicana/533/statistic.htm Statatistic data for Sarajevo Airport.] Retrieved on [[5 August]] [[2006]].</ref>

== Kultur ==
[[Fil:Sarajevo museum.jpg|thumb|Nationalmuseet for Bosnien og Hercegovina i Sarajevo.]]
<!-- Image with unknown copyright status removed: [[Image:Sarajevo2-1-.jpg|thumb|A view of Sarajevo]] -->
<!--  Commented out because image was deleted: [[Image:Sarajevo36-1-.jpg|thumb|250px|right|A view of Sarajevo in April 2007.]] -->
<!-- Unsourced image removed: [[Image:307514940 7ac3e8aa14-1-.jpg|thumb|250px| new [[architecture]] in Sarajevo after war]] -->
Sarajevo har været hjem for mange forskellige religioner i århundreder, og dette har givet byen en stor forskellighed blandt kulturer. Slaviske muslimer, ortodokse, katolikker og jøder deler alle byen mens de dyrker deres egne identiteter. I dag er byen dog overvældende bosnisk muslimsk, men i de senere år er mange vendt tilbage, blandt dem udlændinge fra [[Østasien]].

Byen er rig på museer, blandt dem [[Sarajevos Museum]], [[Ars Aevi]], [[Nationalmuseet for Bosnien og Hercegovina]] (oprettet i 1888 og hjem for [[Sarajevo Haggadah]]en), [[Det Historiske Museum for Bosnien og Hercegovina]] og [[Museet for Litteratur og Teaterkunst i Bosnien og Hercegovina]]. Byen er også hjem for [[Bosnien og Hercegovinas Nationalteater]], oprettet i 1919, såvel som [[Sarajevos Ungdomsteater]]. Blandt andre kulturelle institutioner kan nævnes [[Center for Sarajevokultur]], Sarajevos Bibliotek, [[Bosnien og Hercegovinas Kunstgalleri]] og [[Bosniakinstituttet]], et privatejet bibliotek og kunstsamling der fokuserer på bosniakkernes historie.

Nedrivninger i forbindelse med krigsskader,<ref>Perlez, Jane (12 August 1996). [http://www.nytimes.com/specials/bosnia/context/0812yugo-bosnia-sara.html Ruins of Sarajevo Library Is Symbol of a Shattered Culture] New York Times.</ref> såvel som genopbygning, har ødelagt flere institutioner og kulturelle eller religiøse symboler som Gazu Husrev-beg-biblioteket, Sarajevos Orientale Institut og et museum dedikeret til Vinter-OL i 1984. Som en konsekvens har de forskellige lag administration oprettet stærke kulturelle beskyttelseslove og -institutioner. Blandt institutioner der varetager kulturel bevarelse i Sarajevo kan nævnes Instituttet for Beskyttelsen af den Kulturelle, Historiske og Naturlige arv fra Bosnien og Hercegovina, og Bosnien og Hercegovinas Kommision til Beskyttelse af Nationale Monumenter.

Historisk har Sarajevo været hjem for flere berømte bosniske poeter og tænkere under det [[Osmanniske Rige]]. [[Nobelpris]]vinderen [[Vladimir Prelog]] er fra byen, ligesom den Oscar-vindende instruktør [[Danis Tanovic]]. Nobelprisvinderen [[Ivo Andrić]] levede meget af sit liv i Sarajevo.

[[Sarajevos Film Festival]], oprettet i 1995, er blevet premierefilmfestivalen for Balkan-landene. Sarajevos Vinterfestival og [[Sarajevos Jazzfestival]] er velkendte, ligesom [[Bašćaršija Nights]], der er en månedlang udstilling af lokal kultur, musik og dans.

[[Sarajevos Skole for Pop Rock]] udvikledes i byen mellem 1961 og 1991. Denne type musik begyndte med bands som [[Indexi]], [[Bijelo dugme]] og singer/song writeren [[Kemal Monteno]]. Den fortsatte ind i 1980'erne med bands som [[Plavi orkestar]], [[Zabranjeno pušenje]] og [[Crvena jabuka]], men sluttede med krigen i 1992. Efter krigen blev det irske rockband [[U2]] det første band, der gav koncert i byen.

== Sport ==

<!-- Image with unknown copyright status removed: [[Image:Sarajevo_1984_olimpijada.jpg|thumb|[[1984 Winter Olympics]]in Sarajevo]] -->

Byen var vært for [[Vinter-OL 1984]]. Jugoslavien vandt én medalje, en sølvmedalje i storslalom for mænd, vundet af Jure Franko.<ref>IOC (2006). [http://www.olympic.org/uk/athletes/profiles/bio_uk.asp?PAR_I_ID=69486 Jure Franko] Althete: Profiles. Retrieved on [[5 August]] [[2006]].</ref> Mange af de olympiske faciliteter overlevede krigen eller blevgenopført, blandt andet [[Den Olympiske Hal Zetra]] og [[Asim Ferhatović Stadion]]. Efter at have været medvært ved Sydøsteuropas Venskabslege blev Sarajevo tildelt vinter[[special-OL]] i 2009,<ref>Special Olympics, (2005 – Quarter 2). {{PDFlink|[http://www.specialolympics.org/NR/rdonlyres/eck3ufhttf2x4pzu3givbtxgymdn333fsyldg5o5cypl6c6mnfglmsb2uxguzhhntjo2p4eypzxd2sm3khvu6qdw62d/SPIRIT_Q2_2005_42-43.pdf 2009 Games in Sarajevo]|277&nbsp;[[Kibibyte|KiB]]<!-- application/pdf, 284304 bytes -->}} Spirit. Retrieved on [[5 August]] [[2006]].</ref> men planerne blev afblæst.<ref>Hem, Brad (29 July 2006). [http://www.idahostatesman.com/apps/pbcs.dll/article?AID=2006601210350 Idaho may be in the running to host the 2009 Special Olympics] IdahoStatesman.com.</ref><ref>Special Olympics (May 2006). [http://www.specialolympics.org/Special+Olympics+Public+Website/English/Press_Room/Global_news/Boise+site+of+2009+Games.htm Boise, Idaho (USA) Awarded 2009 Special Olympics World Winter Games] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20160101123420/http://www.specialolympics.org/Special%2BOlympics%2BPublic%2BWebsite/English/Press_Room/Global_news/Boise%2Bsite%2Bof%2B2009%2BGames.htm |date= 1. januar 2016 }} Global News.</ref>

[[Fodbold]] er populært i Sarajevo; byen har holdene [[FK Sarajevo]] og [[FK Zeljeznicar|FK Željezničar]], der begge konkurrerer i europæiske og internationale cups og turneringer, såvel som holdene [[FK Olimpik Sarajevo|FK Olimpik]] og [[SAŠK]]. En anden populær sport er basketball; basketballklubben [[KK Bosna|KK Bosna Sarajevo]] vandt [[Euroleague]] i [[1979]]. Skakklubben, ''Bosna'' Sarajevo, har været et mesterskabshold siden 80'erne.
Sarajevo er ofte vært for internationale events og konkurrencer i sport såsom tennis og kickboksning.

== Uddannelse ==
[[Fil:Sarajevo7.jpg|thumb|Sarajevos Kunstakademi ved [[Miljacka]]s bred.]]

Højere uddannelse har en lang tradition i Sarajevo. Den første institution der kan klassificeres som sådan var en skole i [[Sufi]][[filosofi]] der blev etableret af [[Gazi Husrev-beg]] i 1531; flere andre religiøse skoler er blevet oprettet over tid. I 1887, under det østrigsk-ungarske rige, begyndte en [[Sharia]]skole et fem-årsprogram.<ref>[http://www.sarajevo.ba/en/stream.php?kat=145 University of Sarajevo] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20150910081056/http://www.sarajevo.ba/en/stream.php?kat=145 |date=10. september 2015 }} on Sarajevo official web site</ref> I 1940'erne blev [[Sarajevos Universitet]] byens første sekulære højere uddannelsesinstitution. I 1950'erne blev post-bachelauratgrader tilgængelige.<ref>History of [http://unsa.ba/eng/ouni.php University of Sarajevo] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20081204110445/http://unsa.ba/eng/ouni.php |date= 4. december 2008 }}</ref> Mens universitetet blev svært skadet under krigen blev det genopbygget i samarbejde med mere end 40 andre universiteter.

Desuden var der i 2005 46 [[grundskole]]r (1. til 9. klasse) og 33 [[gymnasie]]r (10. til 13. klasse), blandt disse tre skoler for børn med specielle behov.<ref>Sarajevo Canton, 2000 {{PDFlink|[http://www.zavodzpr-sa.ba/Publikacije/LKeng.pdf Primary Education & Secondary Education]|1.28&nbsp;[[Mebibyte|MiB]]<!-- application/pdf, 1351289 bytes -->}}. Sarajevo 2000, p107–08.</ref>

== Søsterbyer ==
{|
| valign="top" |
* {{Flagikon|Tyrkiet}} [[Istanbul]], [[Tyrkiet]]
* {{Flagikon|Tyrkiet}} [[Bursa]], [[Tyrkiet]]
* {{Flagikon|Tyrkiet}} [[Ankara]], [[Tyrkiet]]
* {{Flagikon|Tyrkiet}} [[Akhisar]], [[Tyrkiet]]
* {{Flagikon|Kina}} [[Tianjin]], [[Kina]]
* {{Flagikon|Kina}} [[Shanghai]], [[Kina]]
* {{Flagikon|Sydkorea}} [[Seoul]], [[Sydkorea]]
* {{Flagikon|Italien}} [[Venedig]], [[Italien]]
* {{Flagikon|Italien}} [[Collegno]], [[Italien]]
* {{Flagikon|Italien}} [[Ferrara]], [[Italien]]
* {{Flagikon|Italien}} [[Napoli]], [[Italien]]
* {{Flagikon|Italien}} [[Prato]], [[Italien]]
* {{Flagikon|Montenegro}} [[Budva]], [[Montenegro]]
* {{Flagikon|Kroatien}} [[Zagreb]], [[Kroatien]]
* {{Flagikon|Tyskland}} [[Wolfsburg]], [[Tyskland]]
* {{Flagikon|Tyskland}} [[Magdeburg]], [[Tyskland]]
| valign="top" |
* {{Flagikon|Tyskland}} [[Friedrichshafen]], [[Tyskland]]
* {{Flagikon|Spanien}} [[Barcelona]], [[Spanien]]
* {{Flagikon|Spanien}} [[Madrid]], [[Spanien]]
* {{Flagikon|Østrig}} [[Innsbruck]], [[Østrig]]
* {{Flagikon|Holland}} [[Amsterdam]], [[Holland]]
* {{Flagikon|Frankrig}} [[Serre Chevalier]], [[Frankrig]]
* {{Flagikon|Slovenien}} [[Ljubljana]], [[Slovenien]]
* {{Flagikon|Ungarn}} [[Budapest]], [[Ungarn]]
* {{Flagikon|Storbritannien}} [[Coventry]], [[Storbritannien]]
* {{Flagikon|Sverige}} [[Stockholm]], [[Sverige]]
* {{Flagikon|Tjekkiet}} [[Tábor]], [[Tjekkiet]]
* {{Flagikon|Albanien}} [[Tirana]], [[Albanien]]
* {{Flagikon|Canada}} [[Calgary]], [[Canada]]
* {{Flagikon|USA}} [[Dayton]], [[USA]]
* {{Flagikon|Aserbajdsjan}} [[Baku]], [[Aserbajdsjan]]
* {{Flagikon|Kuwait}} [[Kuwait City]], [[Kuwait]]
| valign="top" |
* {{Flagikon|Algeriet}} [[Algier]], [[Algeriet]]
* {{Flagikon|Algeriet}} [[Tlemcen]], [[Algeriet]]
* {{Flagikon|Libyen}} [[Tripoli]], [[Libyen]]
* {{Flagikon|Tunesien}} [[Tunis]], [[Tunesien]]
* {{Flagikon|Sydafrika}} [[Johannesburg]], [[Sydafrika]]
<ref>Søsterbyer på [http://www.sarajevo.ba/en/stream.php?kat=147 Sarajevo Official Web Site] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20081201150030/http://www.sarajevo.ba/en/stream.php?kat=147 |date= 1. december 2008 }}</ref>
|}

== Litteratur ==
* Maniscalco, Fabio (1997). Sarajevo. Itinerari artistici perduti (Sarajevo. Artistic Itineraries Lost). Naples : Guida
* Prstojević, Miroslav (1992). Zaboravljeno Sarajevo (Forgotten Sarajevo). Sarajevo: Ideja
* Valerijan, Žujo; Imamović, Mustafa; Ćurovac, Muhamed (1997). Sarajevo. Sarajevo: Svjetlost
* My Life in Fire (a non-fiction story of a child in a Sarajevo war)

== Referencer ==
{{reflist|2}}

* Officielle resultater fra bogen: Official results from the book: Ethnic composition of Bosnia-Herzegovina population, by municipalities and settlements, 1991. census, Zavod za statistiku Bosne i Hercegovine – Bilten no.234, Sarajevo 1991.

== Eksterne henvisninger ==
{{Commonscat|Sarajevo}}
* Sarajevo Top City Guide. [http://www.visitsarajevo.ba/ Top Guide.]
* City of Sarajevo. [http://www.sarajevo.ba/en/stream.php?kat=147 Fraternity cities.] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20081201150030/http://www.sarajevo.ba/en/stream.php?kat=147 |date= 1. december 2008 }}

{{Dagens_artikel | dato=4. maj 2005}}
{{Bosnien og Hercegovina}}
{{Jugoslavien}}
{{Hovedstæder i Europa}}
{{Navboks Værtsbyer for Vinter-OL}}
{{Lovende}}
{{autoritetsdata}}

[[Kategori:Sarajevo| ]]
[[Kategori:Stenalder]]
[[Kategori:Byer i Bosnien-Hercegovina]]