Saturn IB

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Saturn IB
Saturn IB på affyringsrampe LC-34 tæt på Kennedy Space Center, 25 dage før opsendelsen af Apollo 7
Saturn IB på affyringsrampe LC-34 tæt på Kennedy Space Center, 25 dage før opsendelsen af Apollo 7
Funktion Bemandet LEO-flyvning
Producent Chrysler (S-IB)
Douglas (S-IVB)
Oprindelsesland USA
Pris per opsendelse (1965) 18 millioner USD[1] (750 millioner DKK i 2013)
Størrelse
Højde 43,2 m
Diameter 6,6 m
Vægt 592.670 kg
Trin 2
Kapacitet
Nyttelast til
LEO
21.000 kg
Opsendelseshistorik
Status Ikke længere i drift
Opsendelsessteder LC-34 & LC-37, CCAFS
LC-39B, KSC
Antal opsendelser 9
Vellykket 9
Mislykket 0
Første flyvning 26. februar 1966 (AS-201)
Sidste flyvning 15. juli 1975 (ASTP)
Kendte nyttelaster Apollo kommandomodul (Ubemandet)
Apollo månemodul (ubemandet)
Apollo kommandomodul (bemandet)
Første Trin - S-IB (Apollo 7)
Længde 24,44 m[2]
Diameter 6,55 m
Tom vægt 38.342 kg[3]
Totalvægt 450.831 kg
Motorer Rocketdyne H-1
Løftekraft 7.759.477 N
Specifik impuls 272 s
Brændetid 144,32 s[4]
Brændstof RP-1/LOX
Andet Trin - S-IVB (Apollo 7)
Længde 17,80 m
Diameter 10,05 m
Tom vægt 9.912 kg
Totalvægt 116.357 kg
Motorer 1 Rocketdyne J-2
Løftekraft 924.349 N
Specifik impuls 421 s
Brændetid 469,79 s
Brændstof LH2/LOX

Saturn IB (udtales "Saturn et b") er en amerikansk løfteraket, der fra 1966 til 1975 blev benyttet af NASA. Det var en opgraderet version af Saturn I, hvor det andet trin S-IV med seks svage RL10-motorer blev udskiftet til S-IVB med én enkelt, kraftig Rocketdyne J-2-raketmotor, som var i stand til at opsende et delvist optanket Apollo kommando/servicemodul, eller et fuldt optanket Apollo månelandingsmodul i lavt jordkredsløb LEO ((engelsk): Low Earth Orbit) med det formål at teste disse moduler før en Saturn V, som skulle benyttes til månemissionerne var klar.

S-IVB var også tredjetrinnet på Saturn V, og ved at benytte S-IVB som det øvre trin på Saturn IB-raketten, kunne NASA afprøve S-IVB i rummet. Den eneste større forskel på de to raketters brug af S-IVB, var at Saturn V indledningsvis kun brugte en del af brændstoffet i trinnet, for dernæst at genstarte trinnet med det formål at sende Apollo kommando/servicemodulet og månelandingsmodulet i et fælles kredsløb omkring Jorden og Månen.

Saturn IB opsendte to ubemandede suborbitale testflyvninger af kommandomodulet, en ubemandet testflyvning af månelandingsmodulet i jordkredsløb, og den første bemandede flyvning af kommando/servicemodulet i jordkredsløb (oprindeligt planlagt som Apollo 1, men senere fløjet som Apollo 7). Den opsendte også en kredsløbsmission uden nyttelast, således S-IVB-trinnet kunne være fuld tanket, og dermed have flydende hydrogen til overs, således man kunne undersøge hvordan flydende hydrogen opførte sig i vægtløshed, et nødvendigt eksperiment når trinnet senere skulle genstartes ved månemissionerne.

I 1973, året efter at Apollo-programmet afsluttedes, blev tre Saturn IB benyttet til at transportere besætninger til rumstationen Skylab, og i 1975 opsendtes den sidste Saturn IB til den fælles sovjetisk-amerikanske rummission Apollo-Sojuz-testprogrammet. En ekstra Saturn IB med et fempersoners Apollo-kommandomodul blev bygget til en evt. redningsmission til Skylab, men en sådan mission blev aldrig fløjet.


Specifikationer[redigér | rediger kildetekst]

Dataene stammer fra Apollo 7

Data Første trin - S-IB Andet trin - S-IVB Instrumentmodul Total løfteraket Apollomodul Total
ID S-IB-5 S-IVB-205 S-IU-205 SA-205 CM-101/SM-101 AS-205
Højde 24,45 m 17,80 m 0,91 m 43,16 m 10,97 m 68,12 m
Diameter, base 6,55 m 6,60 m 6,60 m 6,55 m 3,91 m 6,55 m
Diameter, top 6,60 m 6,60 m 6,60 m 6,60 m 3,91 m 3,91 m
Vægt, tom 38.342 kg 9.912 kg 1.934 kg 52.702 kg
Vægt, total ved opsendelse 450.831 kg 116.357 kg 1.934 kg 572.116 kg 20.553 kg 592.670 kg
Motorer 8x Rocketdyne H-1 1x Rocketdyne J-2 Aerojet AJ-10
Brændstof RP-1 LH2 Hydrazin
Vægt, brændstof 125.600 kg 18.102 kg 8.634 kg (inkl. N2O2)
Iltningsmiddel LOX LOX N2O2
Vægt, iltningsmiddel 286.353 kg 87.693 kg
Normeret løfteevne pr. motor 889.644 N 889.644 N 91.981 N
Normeret løfteevne i alt 7.117.154 N 889.644 N 91.981 N
Faktisk løfteevne 7.759.477 N 924.349 N
Producent Chrysler Douglas IBM North American

Opsendelser[redigér | rediger kildetekst]

Efter Apollo 7 blev LC-34-rampen revet ned. Efter månelandingerne blev Saturn V's enorme affyringsrampe ombygget til Saturn IB
  • AS-201 – suborbital flyvning (26. feb. 1966)
  • AS-203 – genstart af S-IVB (5. juli 1966)
  • AS-202 – suborbital flyvning (25. aug. 1966)
  • Apollo 5 – ubemandet månelander i lavt jordkredsløb (22. jan. 1968)
  • Apollo 7 – bemandet kommando-/servicemodul i lavt jordkredsløb (11. okt. 1968)
  • Skylab 2 – 1. besætning (25. maj 1973)
  • Skylab 3 – 2. besætning (28. juli 1973)
  • Skylab 4 – 3. besætning (16. nov. 1973)
  • Apollo-Sojuz-testprogrammet (15. juli 1975)

Kildehenvisninger[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ Ed Kyle. "Saturn IB History". Space Launch Report. Arkiveret fra originalen 15. oktober 2020. Hentet 2013-09-10.
  2. ^ "Apollo Launch Vehicle/Spacecraft Key Facts". NASA. Hentet 2013-09-10.
  3. ^ "Apollo Ground Ignition Weights". NASA. Hentet 2013-09-10.
  4. ^ "APOLLO 7 - The First Mission: Testing the CSM in Earth Orbit". NASA. Hentet 2013-09-10.