Selde
| Selde | |
|---|---|
.JPG) Selde kirke | |
| Overblik | |
| Land |  Danmark |
| Region | Region Midtjylland |
| Kommune | Skive Kommune |
| Sogn | Selde Sogn |
| Postnr. | 7870 Roslev |
| Demografi | |
| Selde by | 240[1] (2024) |
| Kommunen | 44.739[1] (2024) |
| - Areal | 690,7 km² |
| Andet | |
| Tidszone | UTC +1 |
| Hjemmeside | www.sallingweb.dk |
| Oversigtskort | |
.svg)  Selde Seldes beliggenhed 56°46′50″N 9°2′45″Ø / 56.78056°N 9.04583°Ø | |
Selde er en landsby i Midtjylland med 240 indbyggere (2024)[1], beliggende i det nordlige Salling nær Fur Sund, 27 kilometer nord for Skive og 11 kilometer nord for Roslev.
Landsbyen er beliggende i Region Midtjylland og hører under Skive Kommune. Selde ligger i Selde Sogn.
I landsbyen finder man Selde Kirke.
Historie
[redigér | rediger kildetekst]Selde landsby bestod i 1682 af 13 gårde, 10 huse med jord og 5 huse uden jord. Det samlede dyrkede areal udgjorde 449,3 tønder land skyldsat til 102,66 tønder hartkorn.[2]
I 1875 blev byen beskrevet således: "Selde med Kirke, Præstegaard, Skole, Veirmølle og Kro".[3] Dyrkningsformen var græsmarksbrug med tægter.[4]
Omkring århundredeskiftet blev byen beskrevet således: "Selde, ved Landevejen, med Kirke, Præstegd., Skole og Forskole, Lægebolig, Sparekasse (opr. 15/3 1876; 31/3 1899 var Sparernes Tilgodehav. 143,203 Kr., Rentef. 4 pCt., Reservef. 10,274 Kr., Antal af Konti 404), Markedsplads (Marked i Apr. og Sept.), Mølle, Kro og Telefonst."[5]
Selde udvikledes en del i mellemkrigstiden og efter 2. verdenskrig: i 1921 havde byen 241 indbyggere, i 1925 281, i 1930 282, i 1935 297, i 1940 295, i 1945 308, i 1950 393, i 1955 411, i 1960 376 indbyggere[6] og i 1965 387 indbyggere.[7] I 1930, da byen havde 282 indbyggere, var sammensætningen efter erhverv: 28 levede af landbrug, 105 af industri og håndværk, 32 af handel, 31 af transport, 9 af immateriel virksomhed, 32 af husgerning, 38 var ude af erhverv og 7 havde ikke angivet oplysninger.[8] Kombinationen af et par smedier, bageri, mølle, og oplandstjenester som et par skoler, hotel, forsamlingshus, kirke, præstegård udgjorde grundlaget for byens indbyggere.
Noter
[redigér | rediger kildetekst]- ^ a b c Danmarks Statistik: Statistikbanken Tabel BY1: Folketal 1. januar efter byområde, alder og køn
- ^ Pedersen, s. 251
- ^ J.P. Trap: Kongeriget Danmark 2. Udgave 5. Deel. Amterne Hjørring, Thisted, Aalborg, Viborg og Randers; Kjøbenhavn 1875; s. 365
- ^ Frandsen, bilagskort
- ^ J.P. Trap: Kongeriget Danmark 3. Udgave 4. Bind: Hjørring, Thisted, Aalborg, Viborg og Randers Amter; Kjøbenhavn 1901; s. 619
- ^ Statistiske Undersøgelser Nr. 10: Folketal, areal og klima 1901-60; København 1964; s. 199
- ^ Statistiske Meddelelser 1968:3: Folkemængden 27. september 1965 og Danmarks administrative inddeling; København 1968; s. 25
- ^ Statistisk Tabelværk 5 Rk Litra A Nr. 20: Folketællingen i Kongeriget Danmark den 5. november 1930; København 1935; s. 154
Litteratur
[redigér | rediger kildetekst]- Karl-Erik Frandsen: Vang og tægt. Studier over dyrkningssystemer og agrarstrukturer i Danmarks landsbyer 1682-83 (Bygd 1983), ISBN 87-87293-25-0
- Henrik Pedersen: De danske Landbrug fremstillet paa Grundlag af Forarbejderne til Christian V.s Matrikel 1688. Udgivet efter hans Død paa Bekostning af Carlsbergfondet (København MCMXXVIII; Reprotryk for Landbohistorisk Selskab, København 1975), ISBN 87-7526-056-5