Semperoper

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Semperoper om natten
Semperoper på Theaterplatz omkring 1900

Semperoper er den tyske by Dresdens operahus. Den er opført 1841 af arkitekten Gottfried Semper og blev bygget som Königliches Hoftheater Dresden. Operaens orkester er det traditionsrige Sächsische Staatskapelle Dresden. Semperopereaen befinder sig ved Theaterplatz i Dresdens historiske bykerne, i nærheden af floden Elben. Operaen har været ødelagt flere gange, den blev delvis ødelagt af en brand 1869, bombet af de De Allierede 1945, genopbygget genindviet 1985, og stærkt beskadiget under de voldsomme oversvømmelser som ramte Centraleuropa i 2002.

I perioden 2012/2013 besøgte omkring 308.000 symfonikoncerterne, opera og balletopførslerne i operaen. 2013 opnåede Semperoperaen med 770 foranstaltninger en omsætning på 17,6 millioner euro.

Operaens historie[redigér | redigér wikikode]

Operahuset am Zwinger]], som bestod fra 1719 til 1849, bliver ofte nævnt som forgængeren for Semperoperaen. Fra 1838 til 1841 oprettede bygmesteren Gottfried Semper (1803–1879) et nyt kongelig hofteater. Denne runde bygning i form af renæssancestilen fra det 14 århundrede var kendt som et af smukkeste europæiske teatre. Det første Semperoperahus lå væsentlig nærmere Residenzschloss Dresden end hans nuværene bestående teaterbyggeri; før operaen blev der i 1840 anlagt forløberen for den nuværende Theaterplatz.

Den 21. september 1869 blev bygningen fuldstændigt ødelagt af en brand. Allerede fire uger efter det første Semperhofteaters brandkatastrofe begyndte opførelsen af et interimistisk teater ved Zwingerwall bag ruinerne af det gamle teater. Efter kun seks ugers byggetid blev det med enkelte konstruktionsmidler oprettede spillested, som havde plads til omkring 1800 besøgende. Teatret fik hurtigt øgenavnet „Bretterbude“ (brædderbiksen). Den 2 december 1869 åbnede teateret med Goethes Iphigenie auf Tauris.

Gottfried Semper måtte 1849 på grund af sin deltagelse i Majopstanden flygte og måtte i mange år ikke betræde Kongeriget Sachsens jord. Efter ødelæggelsen af den første Semperoper 1869 begyndte man 1871 med byggeriet af det ande Kongelige Hofteater. Under byggeriet måtte Gottfried Semper ikke vende tilbage til Sachsen. Dresdens befolkning bad ham derfor i det fjerne at tegne den nye bygning, som blev ledet af hans ældste søn Manfred Semper (1838–1913). Bygningen blev opført fra 1871 til 1878 ved Theaterplatz. Teaterbygningen rådede over en pragtfuld indre indretning. I slutningen af 2. verdenskrig under Luftbombardementet af Dresden blev byningen om natten den 13. februar 1945 delvis ødelagt. På grund af luftangrebet var bygningen næsten udbrændt. Ilden havde ødelagt tilskuer og sceneområdet og scenehusets bagmur var styrtet sammen.[1]

Fra 1948 kunne opera, ballet, skuespil og Staatskapelle fortsætte i Staatsschauspiel Dresden. Åbningsfestligheden fandt sted den den 22. september 1948 med Beethovens Fidelio. 1983 fandt en adskillelse mellem opera, ballet, Staatskapelle og skuespil sted: Der opstod et Staatsschauspiel og Staatsoper Dresden. På den symbolske dato den 13. februar 1985 fik Dresden efter 40 års forskellige operabygninger, Semperoper, tilbage. Genåbningsoperaen var Carl Maria von Webers opera Jægerbruden (Der Freischütz) under ledelse af Intendant Max Gerd Schönfelder – det var med dette værk, operahuset den 31. august 1944 blev lukket. 1985 blev der også indrettet et teater i den Altstädtischen Hauptwache ved siden af teatret.

Selvom allerede operaen var en Staatsoper, fik den efter Die Wende den officielle titel „Sächsische Staatsoper“. Højvandet i Elben i august 2002 førte til at operahuset måtte repareres for 27 millioner euro. Tre måneder efter højvandskatastrofen åbnede den igen den 9. november 2002 med Semperoperaens balletdansere og Sächsische Staatskapelle spilletiden med ballet illusioner – som Svanesøen.

I begyndelsen af 2013 blev Staatsoper og Staatsschauspiel igen forenet under samme tag i Sächsischen Staatstheater.

Operaens uropførelser[redigér | redigér wikikode]

  • 1842: WagnerRienzi, 20. oktober
  • 1843: Wagner – Den flyvende hollænder, 2. januar
  • 1845: Wagner – Tannhäuser, 19. oktober
  • 1895: Eugen d'Albert: Ghismonda, 28. november
  • 1901: Richard StraussFeuersnot, 22. november
  • 1905: Richard Strauss – Salome, 9. december
  • 1909: Richard Strauss – Elektra, 25. januar
  • 1911: Richard Strauss – Rosenkavaleren, 26. januar
  • 1913: Ermanno Wolf-FerrariL'amore medico, 4 december
  • 1916: Eugen d'Albert – Die toten Augen, 5. marts
  • 1917: Hans PfitznerDas Christ-Elflein (2nd version), 11. december
  • 1924: Richard Strauss – Intermezzo, 4. november
  • 1925: Ferruccio BusoniDoktor Faust, 21. maj
  • 1926: Kurt WeillDer Protagonist, 27 marts
  • 1926: Paul HindemithCardillac, 9. november
  • 1927: Emil von ReznicekSpiel oder Ernst
  • 1927: Othmar SchoeckPenthesilea, 8. januar
  • 1928: Richard Strauss – Die ägyptische Helena, 6. juni
  • 1930: Othmar Schoeck – Vom Fischer und syner fru, 3. oktober
  • 1932: Eugen d'Albert – Mr Wu
  • 1933: Richard Strauss – Arabella, 1 juli
  • 1935: Richard Strauss – Die schweigsame Frau, 24. juni
  • 1935: Rudolf Wagner-Régeny – Der Günstling, 20. februar
  • 1937: Othmar Schoeck – Massimilla Doni, 2. marts
  • 1938: Richard Strauss – Daphne, 15. oktober
  • 1940: Heinrich SutermeisterRomeo und Julia, 13. april
  • 1942: Heinrich Sutermeister – Die Zauberinsel, 31. oktober
  • 1944: Gottfried von Einem – Prinzessin Turandot, 5. februar
  • 1944: Joseph HaasDie Hochzeit des Jobs, 2. juli
  • 1985: Siegfried Matthus – Die Weise von Liebe und Tod des Cornets Christoph Rilke, 16. februar
  • 1989: Eckehard Meyer – Der goldene Topf, 1989
  • 1998: Matthias Pintscher – Thomas Chatterton, 25. maj
  • 2001: Peter Ruzicka – Celan, 25. marts
  • 2008: Manfred TrojahnLa grande magia, 10. maj
  • 2010: Hans Werner HenzeGisela (Dresden version), 20. november
  • 2011: Miroslav Srnka – Jakub Flügelbunt , 15. december
  • 2012: Johannes Wulff-Woesten – Die Konferenz der Tiere, 8. juli
  • 2013: Johannes Wulff-Woesten – Prinz Bussel, 27. april


Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Commons-logo.svg
Wikimedia Commons har medier relateret til:

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ Götz Eckardt (Hrsg.): Schicksale Deutscher Baudenkmale im Zweiten Weltkrieg. Henschel-Verlag, Berlin 1978. Band 2, S. 405.

Koordinater: 51°03′16″N 13°44′07″Ø / 51.054444444444°N 13.735277777778°Ø / 51.054444444444; 13.735277777778