Siarnaq (måne)

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Siarnaq
Opdaget
23. september 2000, af John J. Kavelaars,
Brett J. Gladman, Rhiannon Lynne Allen,
Carl W. Hergenrother, Stephen M. Larson,
Alain Doressoundiram og Jorge Romon
Kredsløb om Saturn
Afstand til Saturn (massecenter)
  • Min. 12 805 641 km
  • Maks. 23 584 359 km
Halve storakse 18 195 000 km
Halve lilleakse 17 378 516 km
Excentricitet 0,2962
Siderisk omløbstid 2a 165d 1t 0m 0,0s
Synodisk periode
Omløbshastighed
  • Gnsn. — km/t
  • Min. — km/t
  • Maks. — km/t
Banehældning 45,56° i fh. t. ekliptika
Periapsis­argument; ω 65,440 °
Opstigende knudes længde; Ω 47,090 °
Omgivelser
Fysiske egenskaber
Diameter 6,0 km
Fladtrykthed
Overfladeareal — km²
Rumfang — km³
Masse 3,900·1015 kg
Massefylde 2300 kg/m³
Tyngdeacc. v. ovfl. 0,004 8 m/s²
Undvigelses­hastighed v. ækv. — km/t
Rotationstid
Aksehældning ?
Nordpolens rektascension
Nordpolens deklination — °
Magnetfelt
Albedo 6 %
Temperatur v. ovfl. Gnsn. — °C
Min. — °C
Maks. — °C
Atmosfære
AtmosfæretrykhPa
Atmosfærens sammensætning

Siarnaq er en af planeten Saturns måner: Den blev opdaget den 23. september 2000 af John J. Kavelaars og Brett J. Gladman, og fik lige efter opdagelsen den midlertidige betegnelse & S/2000 S 3. Senere har den Internationale Astronomiske Union vedtaget at opkalde den efter gudinden Siarnaq fra den inuitiske mytologi. Månen Siarnaq kendes desuden også under betegnelsen Saturn XXIX.

Siarnaq har en for Saturn-måner forholdsvis høj massefylde, og man formoder at den består af en blanding af vand-is og klippemateriale. Månen har en temmelig mørk overflade, der kun tilbagekaster 6 % af det lys der falder på den.

AstronomiStub
Denne artikel om astronomi er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den.