Segl (mærke)

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fra Sigil)
Spring til navigation Spring til søgning
Dokument med segl og tråd fra 1793
Disambig bordered fade.svg For alternative betydninger, se Segl. (Se også artikler, som begynder med Segl)

Segl er et aftryk i voks eller lak på et dokument eller en konvolut. Aftrykket er lavet med et signet. Voksen kunne være alle farver. Segllakken var som regel rød og sort ved sorg.

Metode[redigér | rediger kildetekst]

Voksen eller lakken blev varmet op så den blev flydende og klæbrig og dryppet som en klump på dokumentet. Signetet blev presset ned i massen før den stivnede, og aftrykket stod klart i massen. Hvis et dokument bestod af flere løse sider, blev siderne hullet og bundet sammen med en segltråd, og seglet blev fæstet til både tråden og papiret, så arkene ikke kunne adskilles uden at bryde seglet eller tråden. Segltråden var i middelalderen som regel tofarvet (gul og rød), men senere ensfarvet. Segl kunne fæstes til dokumenter i en strimmel hængende under dokumentet.

Historie og brug[redigér | rediger kildetekst]

Seglstampe af bronze fra hospitalet i Landskrona.

Et signet og et segl er personligt og blev brugt sammen med eller i stedet for en underskrift. Segl blev sat på vigtige dokumenter som erklæringer, ansøgninger, breve, skøder og kontrakter. Segl har ikke kun været brugt af embedsmænd og handelsstanden, men også af håndværkere, skippere og bønder. Adskillige segl er bevaret.

I dag har segl ikke samme funktion og er mest til pynt.

Forsegling af konvolut

Hovedindholdet i seglene, det vil sige det centrale motiv, er almindeligvis et bomærke, et monogram, en allegori, et andet symbol eller et våbenskjold.

Seglene kan være nyttige i slægts- og stedsgranskning. Motiverne kan fortælle om ejerens verden, ideer og påvirkninger. Segl kan ligne hverandre og måske fortælle om slægtsforhold, naboskab og lignende. Desuden viser seglene signetgravørens faglige dygtighed. Vi ser også de skiftende moder og stilretninger i udformningen af seglene.

Segl er også kendt fra antikken i Europa, Mellemøsten og Egypten og er blandt andet omtalt mange steder i Bibelen. Der findes cylindersegl og segl skåret i sten (gemmer). De adskiller sig fra de europæiske segl fra tidlig middelalder og frem.

Signetringe[redigér | rediger kildetekst]

Signetring graveret invers (intaglio). Således vil aftrykket være positivt.

Til at signere breve eller dokumenter blev signetringe eller våbenringe anvendt til at stemple deres motiv i lak. Centralmotivet, sigillmærket, var ofte bærerens våbenskjold. Nu anvendes signetringe som hovedregel som herresmykker.

Forfalskninger[redigér | rediger kildetekst]

Spioner og andre efterretningsfolk havde brug for at åbne en forseglet skrivelse, uden at det kunne ses. De udviklede en teknik med et løsne seglet med en varm kniv. For at imødegå det, kunne der bag på seglet, hvor konvolutten var klistret sammen, anbringes en oblat, et stykke papir præpareret med æggehvide, som hærdede under indvirkning fra varmen fra segllakken. Det ville afsløre, hvis brevet havde været åbnet. En anden metode til at bryde et segl og genskabe det, var at lave et aftryk af seglet i amalgam, altså et falsk signet. Kviksølvforgiftning kunne være en erhvervsrisiko for spioner. Endelig udviklede de, der ville andres breve, store opslidsede nåle (senere tænger), der kunne fiske et brev ud af en konvolut ved at vikle det om nålen uden at åbne konvolutten.

Se også[redigér | rediger kildetekst]

Litteratur[redigér | rediger kildetekst]

  • Poul Bredo Grandjean: Dansk Sigillografi, 1944
  • Henry Petersen: Danske gejstlige Sigiller fra Middelalderen, 1886
  • Anders Thiset og Henry Petersen: Danske Adelige Sigiller fra det 13. til 17. århundrede., 1977, pp. 432 (Uændret reprotrykk av Henry Petersen: Danske adelige sigiller fra det 13. og 14. århundrede, 1897 & Anders Thiset: Danske adelige sigiller, 1905)
  • Chr. Axel Jensen: Sfragistik og Topografi. En Studie over Bygnings- og Landskabsbilleder paa danske Middelalders-Sigiller, 1927, p. 179-186
  • Anders Thiset: Lidt om gamle danske Signeter og Signetstikkere. Tidsskrift for Kunstindustri, 6, 1890, p. 127-138
  • Poul Bredo Grandjean: Danske Købstæders Segl indtil 1660, 1937
  • Poul Bredo Grandjean: Danske Gilders Segl fra Middelalderen, 1948
  • Poul Bredo Grandjean: Danske Haandværkerlavs Segl, 1950
  • Poul Bredo Grandjean: Slesvigske Købstæders og Herreders Segl indtil 1660, herunder Landskabers Segl, 1953
  • Allan Tønnesen (redaktør): Magtens besegling. Enevoldsarveregeringsakterne af 1661 og 1662 underskrevet og beseglet af stænderne i Danmark, Norge, Island og Færøerne, udgit af det skandinaviske Heraldisk Selskab på Syddansk Universitetsforlag, Odense 2013, 583 s., ISBN 9788776746612

Norge:

  • Harald Nissen og Monica Aase: Segl i Universitetsbiblioteket i Trondheim, (Trondheim 1990)
  • Hans Cappelen, Monogramsegl og slektspapirer fra Grenland, Norsk Slektshistorisk Tidsskrift 35 (1995), side 66-79.
  • Hans Cappelen, Våpensegl og slektspapirer fra Skiens-distriktet, Norsk Slektshistorisk Tidsskrift 35 (996), side 445-463
  • Hans Cappelen, Segl som illustrasjon til slektshistorien, Heraldisk Tidsskrift, bind 9, nr 85, København mars 2002
  • Anders Bjønnes m.fl. (red.): Segltegninger fra hyllingene i Norge 1591 og 1610, udgit af Norsk Slektshistorisk Forening, Oslo 2010

Eksterne henvisninger[redigér | rediger kildetekst]