Frimærke

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Disambig bordered fade.svg For alternative betydninger, se Frimærke (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Frimærke)
Frimærke af kong Christian 10.; udgivet i anledning af hans 60-års fødselsdag den 26. september 1930.[1]

Frimærke er et lille gebyrmærke, der udstedes og sælges af postvæsnet, og som bruges til betaling for ydelser købt hos postvæsenet. Frimærker bruges primært til frankering af postforsendelser som breve og pakker, men kan også bruges til betaling af girokort. Frimærket påklæbes forsendelsen, så enhver der er i kontakt med forsendelsen undervejs fra afsender til modtager, kan se at der er betalt for forsendelsen. Ved indlevering af en forsendelse stemples frimærket med dato og indleveringsted, for dermed at annullere frimærket, så det ikke ulovligt genbruges. Værdien af det frimærke der skal benyttes til en given forsendelse bestemmes ud fra forsendelsens vægt og størrelse. Et frimærke er kun gyldigt i det land, hvor det er udstedt af det pågældende postvæsen. I Danmark er alle danske frimærker udstedt efter 1. juli 1933 gyldige til frankering.[Kilde mangler] Det første Julemærke i verden var dansk og blev udsendt den 6. december 1904.

Udformning af frimærket[redigér | redigér wikikode]

Et ark frimærker, fra 1948 med Kölner Dom som motiv.

Det traditionelle frimærke er fremstillet af papir, firkantet og med lim på bagsiden, så det kan påklæbes forsendelser. Frimærker trykkes på ark med normalt 25-50 frimærker, alt efter størrelse på ark og frimærke. For at kunne adskille de enkelte frimærker er arket perforeret, hvilket giver det enkelte frimærke de karakteristiske takker. De første frimærker var dog uden takker, da de blev klippet ud af arket med en saks. Hvert ark er desuden forsynet med en margin, med farvekoder frimærker, arknummer og lignende tekniske oplysninger.

I dag findes der mange eksempler på frimærker, der, mere eller mindre bevist, bryder med rammerne for det traditionelle frimærke. Der er således både udgivet runde frimærker, og frimærker med duft på. I 1969 udsendte Bhutan de første frimærker af stål. Nogle frimærker bliver kun udgivet som miniark, mens det svenske postvæsen i mange år har udgivet frimærker i ruller, således at de kun har takker i top og bund.

Uanset hvilken udformning et frimærke har, er frimærker udstyret med:

  • Landebetegnelse – Angiver i hvilket land frimærket er udgivet, og dermed hvor det er gyldigt til brug. Engelske frimærker har som de eneste ikke landebetegnelse på. Det skyldes at det var England, som udgav det første frimærke. Man har derfor accepteret, at de ikke har landeangivelse på deres frimærker, men til gengæld har påtrykt en silhuet af den siddende regent.
  • Værdi – Angiver den værdi som frimærket repræsenterer.
  • Motiv – Som motiv kan anvendes en regeringsleder, regenter, nationale symboler eller lignende. Det kan også være et motiv, der viser i hvilke anledning frimærket er udgivet, eller blot et dekorativt motiv. De tidligste frimærker viser typisk et billede af den stedlige regent eller et velkendt nationalt symbol. Visse lande valgte symbolet frem for monarken, bl.a. ud fra overvejelser om respekten for landets ledelse risikerede at lide ved brugen af stempelsværte ved annullering af mærket.
  • Lim på bagsiden – Frimærker kan på den måde påklæbes forsendelser. Tidligere klistrede frimærker ved, at man fugtede bagsiden af frimærket. Danmark indførte selvklæbende frimærker i 2009, men der eksisterede dog tidligere blandt andet selvklæbende frankeringsmærker.[2] I flere lande er man begyndt, at indføre selvklæbende frimærker som i Danmark, der ikke skal fugtes før brug.[Kilde mangler]

Frimærkets historie[redigér | redigér wikikode]

Verdens første frimærke udgivet i England i 1840

Frimærker som betaling for postbesørgelse af brevpost indførtes i England i 1840, på Rowland Hills initiativ, hvorfra konceptet gradvist spredtes. Danmark indførte frimærker i 1851, Norge i 1855, Sverige i 1855 og Finland i 1856.

I 1874 dannedes Verdenspostforeningen, som blandt andet satte standarder for, hvor meget en international forsendelse måtte koste. I 1882 blev der indført en farvekode, som skulle lette behandlingen af internationale forsendelser. Post og Telegrafvæsenet i Danmark indførte også denne farvekode. Grønne frimærker til 5 øre blev brugt til tryksager, røde 10 øres-frimærker blev brugt til postkort, og blå 20 øres-mærker blev brugt til breve i den 1. vægtklasse. Farveordningen ophørte i 1953.

Først efter flere års anvendelse spredtes ideen om at anvende frimærker til at markere nationale begivenheder eller propagandere for nationale mærkesager, særlige begivenheder m.m. USAs Columbus-serie fra 1893 er de første frimærker af denne art. I mange lande findes frimærker også påtrykt brevkort, kuverter, tryksagsomslag m.m. Ud over de ovennævnte frimærkeformer anvender mange firmaer, foreninger og lignende frankeringsmaskiner, hvis stempling har samme værdi som frimærker.

Typer af frimærker[redigér | redigér wikikode]

Tysk frimærke fra 1970

Igennem tiderne har der været flere forskellige typer af frimærker, ud over almindelige frimærker til offentlig brug.

Frimærker i Danmark[redigér | redigér wikikode]

På en del af de første danske frimærker,kan vandmærket ses tydeligt,årsagen til dette fænomen,er at der under fremstillingen er blever brugt håndgjort papir som er yderst letpresset. Da papiret ikke var særligt hårdtpresset,opstod der dybe vandmærker på den ene side af papiret,resultatet var at der var en ubetydelig forskel på forside papir og bagside papir, i forbindelse med trykningen er der blevet spejlvendt et ukendt antal ark og resultatet er at der så ikke kom farve i selve vandmærkefordybningen.

Filateli[redigér | redigér wikikode]

Frimærker blev tidligt et populært objekt for samlere. Interessen og studiet af frimærker og andre postrelaterede objekter benævnes filateli. Den store interesse for frimærker spiller en rolle ved udgivelse af frimærker. Det er således muligt at abonnere på nyudgivne frimærker, og de fleste postvæsener målrettere i større eller mindre grad deres udgivelse af frimærker mod filatelister. Dette har medført at nogle nationer f.eks. "De Forenede Arabiske Emirater" fører en meget lempelig udgivelsespolitik, hvor man udgiver og masseproducerer et stort antal af frimærker uden hensyn til det reelle frankeringsbehov, men udelukkende for at tjene penge.


Referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. AFA katalog: Danmarks Frimærkekatalog 2007, side 31. ISBN 87-7012-012-9. "Tegner: Axel P. Jensen, efter fotografi af P. Elfelt."
  2. Janus Clausen (11. august 2010). "Drømmen om de selvklæbende frimærker". Post & Tele Museum. http://www.ptt-museum.dk/museumsposten/tidligere_artikler/post/index.php?id=164. 

Eksterne links[redigér | redigér wikikode]

Se også[redigér | redigér wikikode]

Wikipedia-logo.png Søsterprojekter med yderligere information:
Broom icon.svg Der mangler kildehenvisninger i denne artikel.
Du kan hjælpe ved at angive kilder til de påstande som fremføres i artiklen.
Question book-4.svg