Skabelondiskussion:Nyligt afdøde

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning

Tilføjelse af afdøde til diverse lister[rediger kildetekst]

Fod har i dag lavet en ny vejledning til arbejde med denne skabelon. Jeg synes egentlig, det er en meget fin vejledning, men jeg vil gerne stille spørgsmålstegn ved, om alle de afdøde skal med på alle de nævnte lister.

Hvis man sammenligner med fx engelsk wikipedias håndtering af dette spørgsmål, så er der på ingen måde krav om, at afdøde skal sættes ind på sådanne lister. Det vil meget hurtigt gøre dem voldsomt store og meget uoverskuelige. Jeg vil gerne holde på, at man nøjes med på fx dato-skabelonerne at medtage de mest kendte (hvordan man så end vurderer dette?!). Mange personer, der dør, får en pæn nekrolog, men sætter sig i øvrigt ikke dybere spor i eftertiden. I det eksempel, som Fod bruger (de aktuelle navne), er jeg sikker på, at Badri Patarkatsisjvili ikke vil være videre interessant om fem år, mens jeg nok kan forestille mig, at Inga Nielsen vil være relevant på diverse oversigtslister - i hvert fald set med danske briller.

Hvis man er uenige i denne betragtning, vil jeg nok personligt være mere tilbageholdende med at tilføje afdøde til listen, fordi jeg vil overveje deres placering på især datoskabelonerne. --Arne (Amjaabc) 14. feb 2008, 13:14 (CET)

God pointe! --Fod (Jakob) 14. feb 2008, 13:36 (CET)
I øjeblikket sætter vi os vist mellem to stole: Samtlige dødsfald herfra kommer ind på det tilsvarende årstal, men hvis vi kigger tilbage i tiden (fx før 2000), så vil der helt sikkert være en masse dødsfald der, som - hvis de var forekommet nu - ville komme med på det tilsvarende år, men som nu ikke ses som tilstrækkeligt betydningsfulde.
Mit forslag er derfor, at vi som engelsk wiki laver en artikel: Dødsfald i 2008, hvor alle dødsfald herfra tilføjes. På selve 2008 skal der så kun medtages de mest betydningsfulde personer. Et hurtigt bud fra januar kunne være at medtage Edmund Hillary, Bobby Fischer, Heath Ledger og Suharto samt evt. Otto Steen Due og Brad Renfro. Altså 4-6 personer mod nu 21 (som naturligvis kan findes via et uddybningslink i starten af afsnittet. --Arne (Amjaabc) 14. feb 2008, 14:16 (CET)
Tja. Det er nok en svær balance, for;
- Hvem skal foretage vurderingen af, om et dødsfald (eller en fødsel) er vigtig nok til at komme med i den generelle liste?
- Det bliver endnu sværere for begyndere at bidrage, idet de ikke kender den skjulte regel...
Gør det noget, at selve årstallene bliver til lange artikler? De kan jo inddeles i afsnit (fx måneder, som det allerede er sket flere steder)...
--Fod (Jakob) 14. feb 2008, 14:24 (CET)
I øvrigt er der vel ikke behov for artiklen Dødsfald i 2008, når vi har kategorien Kategori:Død i 2008? --Fod (Jakob) 14. feb 2008, 14:40 (CET)
Kategorien har to problemer i den sammenhæng - dels dækker den kun de artikler, vi allerede har (den har ingen røde links), dels er den uredigeret, så den kender ikke forskel på Kong Salomon og Jørgen Hattemager. --Palnatoke 14. feb 2008, 14:57 (CET)
Til Fod: Jo, det er vel en svær balance, men derfor vil Dødsfald i 2008 være et godt bud. I den skal alle bare med, og så skal huskelisten i denne skabelon rettes til, så det blot sikres, at alle dødsfald kommer i den artikel (altså lige som det var før din ændring, hvor det blot var 2008, de skulle tilføjes i). I dødsfaldsartiklen kunne man så skrive noget i retning af det, du har skrevet i din skabelon, men med den modifikation, at man skal appellere til, at kun personer, der er bredt kendt, bør komme i årstalsartiklen.
Problemstillingen eksisterer allerede mange steder, hvor forskellige fans etc. indsætter tegnefilmsdubbere, perifere fodboldspillere, jazzmusikere mm. i f.eks. dato/års-artikler. Jeg har slettet mange af disse i tidens løb, men synes nu ikke problemet er voldsomt stort.
Og som tilføjelse om kategorien: De afdøde står her i alfabetisk rækkefølge, mens de i oversigtsartiklen jo står i kronologisk rækkefølge, lige som kategorien ikke giver nogen ide om, hvem personerne er. Så jeg vil stadig anbefale mit forslag. --Arne (Amjaabc) 14. feb 2008, 17:11 (CET)

Billede[rediger kildetekst]

Kan man ikke finde et bedre ikon end gravstenen med R.I.P. Der står jo ikke R.I.P. på danske gravsten. --Casper 3. jul 2008, 06:27 (CEST)

Se Skabelondiskussion:Forside#Nyligt afdøde for den seneste debat om emnet. --Palnatoke 3. jul 2008, 06:54 (CEST)

Preben Møller Hansen[rediger kildetekst]

er død i dag. Har ikke lige overskudet til at skrive det op på diverse lister. --87.50.26.182 11. sep 2008, 08:42 (CEST)

Flere navne[rediger kildetekst]

Kan vi sætte denne liste til at indeholde 5 navne i stedet for 3? Der opstår altid et tomrum nedenunder navnene pga. billedet til højre (førhen indeholdte listen ikke et billede). --Hejsa (diskussion) 22. apr 2016, 16:43 (CEST)

Ikke noget problem for mig. --Arne (Amjaabc) (diskussion) 23. apr 2016, 08:14 (CEST)
Symbol support vote.svg Støtter Christian Giersing [ disk // bidrag // e-mail ] 24. apr 2016, 08:30 (CEST)