Skovrider
En skovrider er i Danmark den administrative leder, som styrer et skovdistrikt og har det overordnede ansvar for dets samlede skovbrugsvirksomhed og drift.[1][2][3] Titlen findes første gang anvendt i midten af 1500-tallet og skyldes, at skovrideren oprindeligt passede sit arbejde i skoven fra hesteryg.[3]
I sit virke træffer skovrideren afgørelse om, hvilke arbejder der skal udføres på distriktet, hvornår og hvorledes de skal iværksættes, samt hvilket vederlag der kan ydes for arbejdet. Skovrideren disponerer ligeledes over de indvundne skoveffekter og forestår salget af disse. Rent administrativt indebærer ansvaret at indkassere og udbetale penge, eller at anvise beløbene til ind- og udbetaling ved skovkassereren, ligesom skovrideren fører bog over distriktets drift og aflægger det endelige regnskab. I de fleste tilfælde administrerer skovrideren desuden jagten på distriktet.[2] Til at varetage den daglige driftsledelse har skovrideren normalt tilknyttet en eller flere skovfogeder.[3] Som regel styrer en skovrider kun én ejers skove, men der forekommer dog ikke få tilfælde, hvor en skovriders virkeområde er sammensat af to eller mange ejeres små skovejendomme.[2]
For at blive skovrider er det almindeligvis en forudsætning at være uddannet dansk forstkandidat. Selvom der ikke findes noget formelt lovbud herom for hverken statsskovbruget eller privatskovbruget, er alle statens og de fleste af privatskovbrugets skovridere forstkandidater.[1][2][3] Aflønningen af skovridere har historisk undergået en udvikling: Tidligere lønnedes de oftest mest med emolumenter og forskellige sportler, hvorefter bevægelsen gik i retning af en fast og udelukkende pengeløn, og senere opstod der tillige en tendens til at give skovrideren andel i skovens udbytte.[2]
Sverige
[redigér | rediger kildetekst]I Sverige forestodes den overordnede administrative ledelse af statens skove historisk af en öfverjägmästare (sv). Et skovdistrikt kaldtes i Sverige et öfverjägmästardistrikt, som netop blev ledet af en öfverjägmästare.[4][5]
Embedet omtales første gang i en kongelig resolution af 14. august 1682, hvor det blev fastslået, at der i hvert len (län) skulle findes en öfverjägmästare. Oprindeligt fungerede de som chefer for det lokale jagtpersonale med den primære opgave at overvåge jagtvæsenet og sikre bevogtningen af kronens skove, og stillingen indebar på daværende tidspunkt ingen skovbrugsmæssige opgaver i moderne forstand.[6]
Da de svenske statsskove i sidste halvdel af 1800-tallet for alvor begyndte at få skovbrugsøkonomisk betydning, ændrede embedet fuldstændig karakter med fokus på forvaltning og skovpleje. Ved en instruks af 19. november 1869 blev titlen midlertidigt erstattet af seks skovinspektører (svensk: skogsinspektörer). De fungerede alene som et kontrollerende mellemled mellem den centrale Skogsstyrelsen og landets 75 jægermestre (jägmästare), der hver bestyrede et underordnet "revir".[6]
Denne stærke centralisering viste sig imidlertid uholdbar i takt med øgede krav til driften. Med en ny instruks af 29. november 1889 blev skovinspektørstillingerne igen omdannet til öfverjägmästare, som nu fik et reelt chefansvar for jægermestrene i revirerne samt beslutningsret i en lang række forvaltningssager. Decentraliseringen fortsatte frem mod 1921, hvor landet var opdelt i 13 öfverjägmästardistrikter. Her udgjorde öfverjägmästaren den administrative mellem-instans mellem Domänstyrelsen og jægermestrene med en vidtrækkende beslutningskompetence i både skovbrugsmæssige og økonomiske spørgsmål.[6]
Se også
[redigér | rediger kildetekst]Referencer
[redigér | rediger kildetekst]- 1 2 Strelitz, Paula; Japsen, Gottlieb; Rode, Mikal, red. (1949). "Skovrider". Den nye Salmonsen. Under medvirken af Erik Lund (4. udgave udgave). København: J. H. Schultz Forlag. s. 4127.
- 1 2 3 4 5 Prytz, Carl Vilhelm (1926). "Skovrider". I Blangstrup, Johan Christian (red.). Salmonsens konversationsleksikon. Vol. 21 (2. udgave). København: A/S J. H. Schultz Forlagsboghandel. s. 640.
- 1 2 3 4 Dragsted, Jens (2. februar 2009). "Skovrider". Lex. Hentet 3. august 2026.
- ↑ Westrin, Th., red. (1917). "Skogsdistrikt". Nordisk familjebok. Vol. 25 (2. udgave). Stockholm: Nordisk familjeboks förlags aktiebolag. s. 1065.
- ↑ Schager, Carl Axel Nils (1922). "Öfverjägmästardistrikt". I Westrin, Th. (red.). Nordisk familjebok. Vol. 34 (2. udgave). Stockholm: Nordisk familjeboks förlags aktiebolag. s. 32-33.
- 1 2 3 Schager, Carl Axel Nils (1922). "Öfverjägmästare". I Westrin, Th. (red.). Nordisk familjebok. Vol. 34 (2. udgave). Stockholm: Nordisk familjeboks förlags aktiebolag. s. 32.