Skt. Gotthard-passet
| Skt. Gotthard-passet | |
|---|---|
| italiensk: Passo del San Gottardo tysk: Gotthardpass | |
 Sydsiden af passet | |
| Højde | 2.106 m.o.h.[1] |
| Længde | 27 km[2] |
| Krydses af | Schweiziske hovedvej 2[3] og ældre asfalteret/brostensbelagt vej (Tremola)[4] |
| Gennemskæres af | Skt. Gotthardtunnelen (jernbane) 1882 Skt. Gotthardtunnelen (vej) 1980 Gotthard-Basistunnelen (jernbane) 2016 |
| Sted |  Ticino, Schweiz(tæt på Kanton Uri) |
| Kæde | De lepontiske Alper i Alperne |
| Koordinater | 46°33′33″N 8°33′42″Ø / 46.5592°N 8.5617°Ø |
| Topografisk kort | Schweiziske forbundsstyrelse for topografi swisstopo |
  Skt. Gotthard-passet Skt. Gotthard-passets placering i Schweiz (se detaljeret kort) | |
Skt. Gotthard-passet eller Gotthard-passet (italiensk: Passo del San Gottardo, tysk: Gotthardpass) er en af de vigtigste overgange i Alperne. Med en position omtrent midt i bjergkæden forbinder passet Europa nord og syd for Alperne, nærmere bestemt Reuss-dalen med Levantina-dalen, begge i Schweiz.
Under passet er i tidens løb udgravet indtil flere tunneller for at forbedre infrastrukturen i området. Skt. Gotthardtunnelen på 15 km[5] til jernbanetrafik blev indviet i 1882.[6] En 17 km lang motorvejstunnel[7] under passet åbnede i 1980.[5] Begge disse går fra Göschenen i nord til Airolo i syd, men følger hver sin vej gennem Alperne. Endelig blev en ny lavtliggende jernbanetunnel, Gotthard-Basistunnelen på mere end 57 km indviet d. 1. juni 2016.[8][9]
Historie
[redigér | rediger kildetekst]Navnet stammer fra Gotthard fra Hildesheim, en bayersk biskop, der levede omkring år tusind, helgenkåret i 1138. Passet er den mest direkte vej nord-syd, men også en af de mest besværligt tilgængelige før bygningen af veje og broer. Først i 1775 kendes den første passage med vogn gennem passet.
Galleri
[redigér | rediger kildetekst]-
Sydsiden - Tremola -
Passet 1974 -
Sydsiden - hovedvej 2 -
Sydsiden - hovedvej 2 -
Sydsiden - hovedvej 2 -
Tremola (brostensbelagt)
_Pass.jpg)
.jpg)
Den gamle landevej
[redigér | rediger kildetekst]I efteråret 2018 vinterlukkede vejen (Tremola) over passet den 6. november.[10] Rydningen af vejen tager normalt mellem 4 og 6 uger med køretøjer bygget til snerydning af store snemængder.[10] I foråret 2019 kunne der konstateres op til 13 meter sne på vejen.[10] Vejen med benævnelsen Tremola på passets sydside er brostensbelagt.[11]
Passet er 27 km langt fra Andermatt til Ariola.[12] 24 km fra Hospental til Ariola.[13] Det er via hovedvej 2 på sydsiden. Via Tremola er ruten over passet 23,3 km.[14]
Geologi
[redigér | rediger kildetekst]Gotthard-passet ligger på Gotthard-massivet, som er blandt de mest markante vandskel i Europa. Flere store floder udspringer i massivet. Det er bl.a. Rhinen, Reuss, Aare, Rhône og Ticino.[5] Rhinen løber mod nord og munder ud i Nordsøen. Rhône løber mod syd til sydfrankrig og udmunder i Middelhavet. Ticino er en stor biflod til floden Po i Italien, som munder ud i Adriaterhavet.
Kildehenvisninger
[redigér | rediger kildetekst]- ^ "alpen-paesse, Technische daten Gotthardppass". Arkiveret fra originalen 7. juli 2017. Hentet 25. maj 2019.
- ^ "paesseatlas.de". Hentet 25. maj 2019.
- ^ "Google Maps, Sankt Gotthard-passet". Hentet 9. maj 2019.
- ^ "Google Maps, Tremola". Hentet 9. maj 2019.
- ^ a b c "Henning Strand i Den Store Danske.dk, Sankt_Gotthard". Hentet 9. maj 2019.
- ^ "houseofswitzerland.org, legend gotthard pass". Hentet 13. maj 2019.
- ^ "gotthard-strassentunnel.ch, tunnelanlagen". Arkiveret fra originalen 12. maj 2019. Hentet 12. maj 2019.
- ^ De tunnelglade schweizere valgte kældervejen - TV 2
- ^ Et 57 km langt hul: Kom med ind i verdens vildeste tunnel - TV 2
- ^ a b c "vejr.tv2.dk, sne-ved-beroemt-bjergpas-i-alperne". Hentet 9. maj 2019.
- ^ "myswitzerland.com, nostalgia-on-the-tremola". Hentet 10. maj 2019.
- ^ "alpen-paesse, Technische daten Gotthardppass". Arkiveret fra originalen 7. juli 2017. Hentet 26. maj 2019.
- ^ "alpen-paesse, Technische daten Gotthardppass PDF". Arkiveret fra originalen 7. juli 2017. Hentet 25. maj 2019.
- ^ "Google Maps, Hospental - Ariola". Hentet 25. maj 2019.
