Skudehandel

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

Skudehandel betegner en handel der foregik fra vestkysten af Jylland især fra Ringkøbing, Thy, Han Herred og Vendsyssel til Vestnorges ladesteder. Afstanden til Norge er kortest fra Klitmøller og angives til 110 km. Skudehandel foregik i et fartøj specielt velegnet til sandstrandene i Danmark benævnt sandskuder og baggeskuder. Skuderne er fladbundede, så de kan lande på de flade sandkyster. Sandskuden blev bygget i Thy, mens man i Vendsyssel har indkøbt både i Norge.

Hvor man i Danmark havde et overskud af smør, korn og mel, havde man i Norge omvendt prisbilligt tømmer og metal.

Det første danske skriftlige vidnesbyrd man har om skudehandelen er fra 1665, hvor skudehandlerne i Klitmøller ansøger kongen om at kunne fortsætte den handel de "siden Arilds tid" havde bedrevet. Skudehandelen foregik udenfor bygrænserne og kunne derfor unddrage sig skat og told med deraf bedre konkurrenceevne. Dette var en torn i øjet på handelsfolkene fra Thisted og der var derfor gået post til kongen der så en mulighed for at inddrive mere skat.

Handelsfolk i Hjørring beklagede sig en del over skudehandelen i Løkken og Lønstrup der specielt siden indførselen af konsumtionsbeskatning, bl.a. portkonsumtionen i købstæderne, har unægtelig været med til at de fleste bønder i stedet for at køre til købstaden har valgt at sælge deres korn ved vestkysterne.

Områderne ved vestkysten havde mange møller p.g.a den store handel med korn i områderne. Skudehandel som erhverv har været et ønskværdigt erhverv på grund af muligheden for at tjene stort samt at de forskellige selvejere har set fordel i at få en af familiens medlemmer ind i handelen. På grund af faren i erhvervet har skudehandleren selv som oftest ikke ønsket, at hans sønner skulle fortsætte, men har derimod ofte udlært den ældste datter som handler. Således overtages Anders Christensens skudehandlergård, Store Hunnerup i Skallerup, hvor der var ni skuder tilknyttet, af svigersønnen der samtidig køber stedet. Skudehandleren har på samme måde ønsket at forbedre sine forhold på ladepladser i Norge og har derfor taget handelsborgerskab i en købstad i Norge, og/eller giftet sine efterkommere ind i familierne der – og omvendt. Derfor er der en del danskfødte begravet i f.eks. Arendal i Norge. Dialekten i området af Norge er ligeledes betydeligt mere danskklingende end i øvrige dele af Norge.

Skudehandelen ophørte i forbindelse med anlæggelsen af jernbaner, idet kornet nu med fordel kunne transporteres til en større havn og derfra med store skibe til udlandet.

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

  • Jørgen P. Barfod: "Danmark-Norges handelsflåde 1650-1700"; Handels- og Søfartsmuseet på Kronborg: Søhistoriske Skrifter VI; 1967
  • Anders Monrad Møller: Fra galeoth til galease. Studier i de kongerigske provinsers søfart i det 18. århundrede; Fiskeri- og Søfartsmuseet, Saltvandsakvariet Esbjerg 1981; ISBN 87-87453-48-7

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Se også[redigér | redigér wikikode]