Slumstormer
Slumstormer er en betegnelse for dem, som besatte tomme og kondemnerede ejendomme fra 1960’erne til begyndelsen af 1970’erne.[1] Slumstormer bevægelsen aftog efter at Folketinget vedtog "Slumstormer-paragrafen" jf. Lov nr. 227 af 19. maj 1971 om en ændring af saneringsloven § 55, stk. 2., der lovliggjorde at borgere kunne ibrugtage og bebo ejendomme, der skulle nedrives, til de blev nedrevet.[1] Eksempler på Slumstormerbesættelser er : Sofiegården, Anholtsgade i Aarhus, Folkets Hus, Dronningensgade og endeligt Bådsmandsstræde Kaserne Christiania.
Næste bølge af husbesættelser fra begyndelsen af 1980'erne omtales som BZ-bevægelsen. De mest kendte af BZ-bevægelsens besættelser er: Arbejdernes Fællesbageri (Rutana), Schiønning & Arvé, Musik Mekanisk Museum og Sorte Hest.[1]
Slumstormerne og BZ-bevægelsen er identiske i handling: begge besatte tomme bygninger og grunde. Forskellen er i de politiske ytringer og den ungdomskultur, der omgav bevægelserne.[1]
Eksterne henvisninger[redigér | rediger kildetekst]
 |
Wikimedia Commons har medier relateret til: |
Referencer[redigér | rediger kildetekst]
- ^ a b c d Slumstormere og BZ-bevægelse 1965-1989 Arkiveret 4. marts 2016 hos Wayback Machine PET's overvågning af protestbevægelser 1945-1989 PET-Kommissionens beretning bind 10 8.
 | Spire Denne artikel om Danmarks historie er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |  |