Snapsting

Snapstinget var betegnelsen for årets første landsting i Viborg og det dertil knyttede marked, der fra gammel tid fungerede som terminsdag for alle større betalinger i Nørrejylland og udviklede sig til et af Jyllands vigtigste markeder, navnlig for pengeforretninger. Betegnelsen blev derfor almindeligt anvendt i Jylland om en betalingstermin. Det vides ikke, hvad forstavelsen snaps oprindeligt betyder. Den har ikke forbindelse med drikken snaps, da denne betydning af ordet er langt yngre end betegnelsen snapsting.

Snapstinget fandt oprindeligt sted i ugen efter helligtrekonger samtidig med det tilsvarende pengemarked i Kiel, Kieler Umschlag, men blev i 1672 flyttet til marts. Senere blev det henlagt til tiden umiddelbart efter påske, og fra 1751 afholdtes det fra den 26. april og 14 dage frem. I 1778 blev det på ny flyttet, denne gang til perioden 4.–20. juni, hvor afsætningsmulighederne for korn og stude var bedre.

Indtil begyndelsen af 1800-tallet havde Snapstinget afgørende betydning for kapital- og ejendomshandelen i hele Jylland og spillede desuden en væsentlig rolle for udvekslingen af nyheder og modestrømninger. Det oplevede en kraftig opblomstring i slutningen af 1700-tallet og begyndelsen af 1800-tallet i forbindelse med de såkaldte godsslagtninger, hvor spekulanter opkøbte godser, udstykkede dem og videresolgte delene med stor fortjeneste. Efter nedlæggelsen af Viborg Landsting i 1805 fortsatte snapstingsmarkederne endnu en tid, men med aftagende betydning. Statsbankerotten i 1813 gav markedet et alvorligt knæk, og i slutningen af 1820'erne ophørte dets oprindelige funktion. Omkring 1830 var det reduceret til et almindeligt lokalt marked.

Folketingets resturant

Med en spøgende hentydning til snaps i betydningen akvavit blev Snapstinget senere den uofficielle og populære betegnelse for Rigsdagens, nu Folketingets, restaurant.

Eksterne henvisninger

• Hugo Matthiessen: Snapstinget, København 1946