Solbær-busk

Solbær
	Solbær med de håndlappede blade.; Bærrene anes i baggrunden.
Videnskabelig klassifikation
Rige	Plantae (Planter)
Division	Magnoliophyta (Dækfrøede planter)
Klasse	Magnoliopsida (Tokimbladede)
Orden	Saxifragales (Stenbræk-ordenen)
Familie	Grossulariaceae (Ribs-familien)
Slægt	Ribes (Ribs-slægten)
Art	R. nigrum
Videnskabeligt artsnavn
	Ribes nigrum; L.
	Hjælp til læsning af taksobokse

Solbær-busk (Ribes nigrum) eller bare kaldet Solbær er en op til 2 meter høj busk, der er almindeligt dyrket i haver for sine bær, kaldet solbær. Den findes også vildt i skove og hegn på næringsrig og fugtig bund.

Beskrivelse

Solbær er en lille, løvfældende busk med opret vækst. Senere kan gamle grene blive nedliggende. Barken er først gulbrun og glat, men derefter mere grå og til sidst næsten sort. Både bark, knopper og blade er tæt besat med duftende kirtler. Knopperne er spredte og rødbrune, næsten glatte.

Bladene er 3-5 lappede med savtakket rand og en friskgrøn farve. Blomsterne sidder i lange klaser fra bladhjørnerne. De er klokkeformede med grøn yderside og rødlig inderside. De sorte bær har glat skind og blivende bæger. Frøene spirer villigt i Danmark.

Rodnettet er meget højtliggende og fint forgrenet. De nedliggende grene, der rører jorden, slår rod.

Højde x bredde og årlig tilvækst: 2 x 2 m (20 x 20 cm/år).

Voksested

Solbær gror vildt i Danmark. Den er især almindelig i Østjylland og på Øerne. Her findes den i fugtige krat og ellesumpe, hvor der er et højt indhold af kalium og magnesium.

Anvendelse

I gammel lægekunst benyttede man afkog af bladene imod gigt, urinvejssygdomme og astma.

De dyrkede sorter er fremmedbestøvede. På Solbær ses tit en filtagtig, brun belægning på undersiden af bladene. Det er sommerstadiet af Weymouth-fyrrens blærerust.

Frugterne af denne busk hedder solbær.