Sommerfugleeffekten

I populær tale beskrives sommerfugleeffekten, med forestillingen om at et sommerfuglevingeslag på den ene side af kloden, kan starte en orkan/storm på den anden side. Vingeslaget kan teoretisk igangsætte en påvirkning, der fortsætter og forstørres.
Betegnelsens oprindelse[redigér | rediger kildetekst]
Oprindelig søgte Lorenz at beskrive betydningen af marginale ændringer i udgangspunkt ved brug af en måge.
Betegnelsen sommerfugleeffekten skyldes hans artikel "Predictability: Does the Flab of a Butterfly‘s Wings in Brazil Set Off a Tornado in Texas?" (oversat: Forudsigelighed: Kan en sommerfugl, der slår med vingerne i Brasilien, starte en tornado i Texas?)[2].
Matematisk sammenhæng[redigér | rediger kildetekst]
Begrebet sommerfugleeffekten stammer fra Kaosteorien.
Baggrund[redigér | rediger kildetekst]
Kaosteori blev udviklet af professor Edward Lorenz i begyndelsen af 1960'erne, da han lavede matematiske modeller af vejrsystemer hvilende på ikke-lineære ligninger. En dag i 1961 ville han køre en af sine modeller for anden gang, pludselig gav den et helt nyt resultat. Lorenz fandt ud af, at selv bittesmå variationer i udgangspunktet, for modellens beregning gav vidt forskellige udfald – han havde indtastet cifre med tre decimaler i stedet for seks[3].
Offentliggørelse[redigér | rediger kildetekst]
Lorenz' første artikel om kaosteorien havde titlen: "Deterministic Nonperiodic Flow".
Formler[redigér | rediger kildetekst]
De formler, som Lorenz anvendte, og som nu kaldes Lorenz-systemet[4], var:
- dx/dt = 10(y-x)
- dy/dt = xz + 28x – y
- dz/dt = xy – 8z/3
Litteratur[redigér | rediger kildetekst]
- James Gleick: Kaos. En ny videnskabs tilbliven; 1. udgave, 1. oplag; Munksgaard 1989; ISBN 87-16-10009-3 (s. 15-33)