Sommerfugleeffekten

Lorenz attraktoren for værdier r = 28, σ = 10, b = 8/3. Lorenz atraktoren har en vis lighed med sommerfuglevinger og har derfor været medvirkende til populariteten af udtrykket "sommerfugleeffekten"

I populær tale beskrives sommerfugleeffekten, med forestillingen om at et sommerfuglevingeslag på den ene side af kloden, kan starte en orkan/storm på den anden side. Vingeslaget kan teoretisk igangsætte en påvirkning, der fortsætter og forstørres.

Betegnelsens oprindelse

Oprindelig søgte Lorenz at beskrive betydningen af marginale ændringer i udgangspunkt ved brug af en måge.

Betegnelsen sommerfugleeffekten skyldes hans artikel "Predictability: Does the Flab of a Butterfly‘s Wings in Brazil Set Off a Tornado in Texas?" (oversat: Forudsigelighed: Kan en sommerfugl, der slår med vingerne i Brasilien, starte en tornado i Texas?).

Matematisk sammenhæng

Begrebet sommerfugleeffekten stammer fra Kaosteorien.

Baggrund

Kaosteori blev udviklet af professor Edward Lorenz i begyndelsen af 1960'erne, da han lavede matematiske modeller af vejrsystemer hvilende på ikke-lineære ligninger. En dag i 1961 ville han køre en af sine modeller for anden gang, pludselig gav den et helt nyt resultat. Lorenz fandt ud af, at selv bittesmå variationer i udgangspunktet, for modellens beregning gav vidt forskellige udfald – han havde indtastet cifre med tre decimaler i stedet for seks.

Offentliggørelse

Lorenz' første artikel om kaosteorien havde titlen: "Deterministic Nonperiodic Flow".

Formler

De formler, som Lorenz anvendte, og som nu kaldes Lorenz-systemet, var:

dx/dt = 10(y-x)

dy/dt = xz + 28x – y

dz/dt = xy – 8z/3

Litteratur

• James Gleick: Kaos. En ny videnskabs tilbliven; 1. udgave, 1. oplag; Munksgaard 1989; ISBN 87-16-10009-3 (s. 15-33)

Eksterne henvisninger

• Edward N. Lorenz: "Deterministic Non-periodic Flow" (Journal of the Atmospheric Sciences, vol 20; 1963; s. 130-141
• Oversigt over Lorenz artikler: http://eapsweb.mit.edu/research/Lorenz/publications.htm