Sommerfugleeffekten

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Lorenz attraktoren for værdier r = 28, σ = 10, b = 8/3. Lorenz atraktoren har en vis lighed med sommerfuglevinger og har derfor været medvirkende til populariteten af udtrykket "sommerfugleeffekten"[1]

...I populær tale beskrives sommerfugleeffekten, med forestillingen om at et sommerfuglevingeslag på den ene side af kloden, kan starte en orkan/storm på den anden side. Vingeslaget kan teoretisk igangsætte en påvirkning, der fortsætter og forstørres.

Betegnelsens oprindelse[redigér | redigér wikikode]

Oprindelig søgte Lorenz at beskrive betydningen af marginale ændringer i udgangspunkt ved brug af en måge.

Betegnelsen sommerfugleeffekten skyldes hans artikel "Predictability: Does the Flab of a Butterfly‘s Wings in Brazil Set Off a Tornado in Texas?" (oversat: Forudsigelighed: Kan en sommerfugl, der slår med vingerne i Brasilien, starte en tornado i Texas?)[2].

Matematisk sammenhæng[redigér | redigér wikikode]

Begrebet sommerfugleeffekten stammer fra Kaosteorien.

Baggrund[redigér | redigér wikikode]

Kaosteori blev udviklet af professor Edward Lorenz i begyndelsen af 1960'erne, da han lavede matematiske modeller af vejrsystemer hvilende på ikke-lineære ligninger. En dag i 1961 ville han køre en af sine modeller for anden gang, pludselig gav den et helt nyt resultat. Lorenz fandt ud af, at selv bittesmå variationer i udgangspunktet, for modellens beregning gav vidt forskellige udfald – han havde indtastet cifre med tre decimaler i stedet for seks[3].

Offentliggørelse[redigér | redigér wikikode]

Lorenz' første artikel om kaosteorien havde titlen: "Deterministic Nonperiodic Flow".

Formler[redigér | redigér wikikode]

De formler, som Lorenz anvendte, og som nu kaldes Lorenz-systemet[4], var:

dx/dt = 10(y-x)
dy/dt = xz + 28x – y
dz/dt = xy – 8z/3

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

  • James Gleick: Kaos. En ny videnskabs tilbliven; 1. udgave, 1. oplag; Munksgaard 1989; ISBN 87-16-10009-3 (s. 15-33)

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. Gleick, s. 32f
  2. Gleick, s. 286, note 23
  3. Gleick, s. 19
  4. Gleick, s. 287, note 31

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Naturvidenskab Stub
Denne naturvidenskabsartikel er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den.