Sophie Fjellvang-Sølling

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Sophie Fjellvang-Sølling (født 25. april 1981) er en dansk skicross løber. Hun er udtaget til Vinter-OL 2010 i Vancouver. Når det danske OL-hold går ind på BC Place Stadium til åbningen af vinter-OL bliver det med Fjellvang-Sølling i spidsen som fanebærer.

Fjellvang-Sølling, som er medlem af Københavns Skiklub, er vokset op i Hellerup. Hun startede med alpint skiløb, da hun var 12 år. Tre år efter blev hun udtaget til det danske juniorlandshold. I 1997 deltog Hon som den første danske pige i Ungdoms Vinter OL. Som 16-årig flyttede hun til Lillehammer for at starte på Norges Topidræts Gymnasium. Hun boede otte år i Norge fra 1997-2005. Hun har 16 guldmedaljer fra Danmarksmesterskaber i storslalom, slalom og super G og kørte i den alpine world cup (storslalom) i fem sæsoner og deltog ved VM i St. Moritz (2003), Bormio (2005) og Åre (2007). Målet at kvalificere sig til OL i Torino 2006. Hon lykkedes ikke med sit mål og måtte revurdere sin skikarriere. Det resulterede i et disciplin skift til den nye OL disciplin ski cross.

Fjellvang-Sølling deltog i 2007 i ski cross-VM i Italien, hvor hun i tidskvalifikationen blev nummer fem, og endte som nummer ni overall. Efter dette resultat skruede hun ned for tandlægestudiet for at satse 100% på at etablere sig i worldcuppen og vinde en medalje til OL 2010. Ni måneder før OL var det nærmest utænkeligt, at hun overhovedet kunne deltage ved vinter-OL i Vancouver. På det tidspunkt havde hun lige brækket ryggen og stod foran et langt genoptræningsforløb. Men hun kom tilbage og nåede sitt hidtil bedste resultat med en 4. pladsen i worldcuppen i San Candido, Italien i december 2009

Udover sine alpine og skicross mesterskaber har Fjellvang-Sølling et guld og tre sølv ved Danmarksmesterskaberne i telemark.

Fjellvang-Sølling er tandlægestuderendePanum Instituttet i København. Hun studere på nedsat tid, og nu igang med 5 semester.


SportSpire
Denne biografi om en sportsudøver er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.
Biografi