Vancouver

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Ambox scales.svg Denne artikels neutralitet er omstridt
Begrundelsen kan findes på diskussionssiden eller i artikelhistorikken.
Disambig bordered fade.svg For alternative betydninger, se Vancouver (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Vancouver)
Vancouver
City of Vancouver
Flag Logo
Flag of Vancouver (Canada).svg
Vancouver photo montage.jpg
Diverse indtryk fra Vancouver
Overblik
Land: Canada Canada
Motto: By Sea, Land and Air We Prosper
Borgmester: Gregor Robertson
Provins: Britisk Columbia
Region: Lower Mainland
Regionalt distrikt: Greater Vancouver
Postnr.: V5K til V6Z
Demografi
By: 603.502(2011)
 - Areal: 114,97 km²
 - Befolkningstæthed: 5249 pr. km²
Metro: 2.313.328
 - Areal: 2878,52 km²
 - Befolkningstæthed: 803,65 pr. km²
Tidszone: UTC -8
Højde m.o.h.: 0-152 m
Hjemmeside: www.vancouver.ca

Koordinater: 49°15′0″N 123°6′0″W / 49.25000°N 123.10000°V / 49.25000; -123.10000

Vancouver er en by i provinsen Britisk Columbia i Canada. En folkeoptælling i Canada i 2011 gjorde den til Canadas 8. største by.[1] Greater Vancouver-området med omkring 2,4 millioner indbyggere er det tredjestørste byområde i Canada, efter Toronto og Montréal. Vancouver er en af de storbyer i Canada med størst sproglig og etnisk diversitet; 52 % af indbyggerne har et andet modersmål end engelsk.[2] Vancouver ligger på 114 km2 land, hvilket giver den en befolkningstæthed på omkring 5249 indbyggere pr. km2. Dette gør byen til den 4. mest kompakte by i Nordamerika med mere end 250.000 indbyggere (efter New York City, San Francisco og Mexico City).

Vancouver har Canadas største havn (Port Metro Vancouver).[3] Skovbrug er stadigvæk Vancouvers største industri, men byens beliggenhed mellem bjergene er med til at gøre turisme byens næststørste industri. De mange filmstudier i Vancouver, og det nærliggende område Burnaby, har gjort byen til en af Nordamerikas største byer for produktion af film.

Vancouver bliver ofte nævnt som en af verdens fem bedste byer inden for livskvalitet.[4] Byen har holdt mange internationale konferencer og større begivenheder, inklusiv Expo 86, Vinter-OL 2010 og VM i fodbold for kvinder 2015. I 2014 blev det desuden, efter 30 år i Californien, besluttet at den årlige TED konference skulle holdes i Vancouver i fremtiden.

Historie[redigér | redigér wikikode]

Indfødte[redigér | redigér wikikode]

Arkæologiske undersøgelser viser, at der har boet mennesker i området omkring Vancouver for 8000 - 10.000 år siden. Byen ligger på det, der traditionelt var del af Squamish-folket, Musqueam-folket og Tseil-Waututh-folkets territorie. De havde landsbyer i flere dele af nutidens Vancouver, såsom Stanley Park, Kitsilano, False Creek, Point Grey og ved udmundingen af Fraserfloden.

Kontakt med europæerne[redigér | redigér wikikode]

Den første europæer, der udforskede området omkring Point Grey, var José María Narváez fra Spanien i 1791. Nogle mener dog, at briten Francis Drake besøgte området allerede i 1579. Byen er opkaldt efter George Vancouver, der som den første udforskede området ved Burrard Inlet grundigt og gav de forskellige områder engelske navne.

Den skotske opdagelsesrejsende Simon Fraser er formentligt den første europæer, der betrådte det område, der i dag er Downtown Vancouver i 1808.

Gastown[redigér | redigér wikikode]

Den første bymæssige bebyggelse var en kro, der blev lavet af Jack Deighton i 1867, tæt på et større savværk. Efterhånden som bosættelsen blev større, besluttede kolonimagten i 1870 at omdøbe den til Granville. Byen havde en god strategisk placering, med en naturlig havn ud til Georgia Strait og dermed Stillehavet, og byen blev valgt som det vestlige endestation for den transcanadiske jernbane i 1884.[5]

Slutningen af det 19. århundrede[redigér | redigér wikikode]

Byen blev indviet 6. april 1886, og givet navnet Vancouver til ære for den engelske opdagelsesrejsende George Vancouver. Byen havde en voldsom vækst, og gik fra 1000 indbyggere i 1881 til 20.000 ved århundredeskiftet og 100.000 indbyggere i 1911.

Den tidlige bys vækst kom fra store firmaer, såsom Hudson's Bay Company og Canadian Pacific Railway.[6] Det var ligeledes CPR, der ejede størstedelen af byen og stod for opførslen af nye huse. I slutningen af det 19. århundrede var det naturlige ressourcer, der var basis for byens økonomi, især skovbrug.

20. århundrede[redigér | redigér wikikode]

I starten af det 20. århundrede opblomstrede flere sociale bevægelser i Vancouver. Mary Ellen Smith, en forkæmper for kvinders rettigheder og alkoholforbud, var den første kvinde der blev valgt til et embede i Canada i 1918. Et forbud mod alkohol blev startet i 1914 og varede indtil 1921, da staten overtog kontrollen med salg af alkohol, en praksis der stadig er gældende i dag. Vancouver var også årsagen til Canadas første lov mod euforiserende stoffer, da der var optøjer i starten af 1920'erne gennem Chinatown og Japantown. Flere af optøjerne blev startet af the Asiatic Exclusion League, og under den efterfølgende opklaring af hvad der var sket, opdagede undersøgelsen at opium var en stor del af årsagen. Efterfølgende blev en føderal lov vedtaget, der forbød fremstilling, salg og import af ikke-medicinsk opium.

Geografi[redigér | redigér wikikode]

Vancouver inden for Greater Vancouvers område

Vancouver ligger på Burrard-halvøen, afgrænset af Fraserfloden mod syd, Georgia-strædet mod vest og Burrard-strædet mod nord. Byen er 114 km2, som både er bakket og fladt land. Byen ligger i Pacific Time Zone (UTC -8) og Pacific Maritime Ecozone.[7] Indtil 1885 refererede Vancouver til Vancouver Island, og de to steder er stadig en kilde til misforståelser, da Vancouver ikke ligger på Vancouver Island.[8] Begge er opkaldt efter kaptajn George Vancouver.

Vancouver har en af de største byparker i Nordamerika, Stanley Park, som dækker 404,9 hektar. North Shore Mountains, der ligger få kilometer mod nord, dominere bybilledet. På klare dage er det muligt at skimte den snedækkede vulkan Mount Baker i Washington mod sydøst, Vancouver Island mod vest og Bowen Island mod nordvest.[9]

Økologi[redigér | redigér wikikode]

Vegetationen i Vancouver var oprindeligt en tempereret regnskov, som bestod af nåletræer med enkelte områder med ahorn og andre løvfældende træer, og store sumpede områder. Nåletræerne var en typisk British Columbia-miks af Douglasgran, Kæmpe-Thuja og Vestamerikansk Hemlock. De største træer i Vancouvers oprindelige skov lå i det område, hvor Gastown voksede op og på den sydlige bredde af False Creek. Den oprindelige skov i Stanley Park blev fældet i 1860'erne til 1880'erne, og det er stadig muligt at finde beviser på den gammeldags saveteknik.
Mange af de træer, der i dag gror i Vancouver, er importerede fra forskellige egne af verden, heriblandt abetræer og Japansk Løn, og mange blomster, såsom mangnolier, azalea og rhododendron. Mange af træerne, som stammer fra barskere klimaer i det østlige Canada og Europa, gror i nutiden til enorme højder. Langs mange af byens gader står der i dag kirsebærtræer, som blev doneret af den japanske regering fra 1930'erne og frem. Når træerne springer ud i starten af foråret bliver det fejret med Vancouver Cherry Blossom Festival.

Klima[redigér | redigér wikikode]

Vancouver er en af Canadas varmeste byer om vinteren, grundet nærheden til det (relativt) varme vand, som også giver byen Cfb (kystklima) ifølge Köppens klimaklassifikation. Vandet gør også, at Vancouver er den koldeste større canadiske by om sommeren. Sommermånederne er typisk tørre, med i gennemsnit en regnfuld dag ud af fem i juli og august. I kontrast falder der regn næsten halvdelen af alle dage mellem november og marts.[10] Den højeste daglige temperatur ligger gennemsnitligt på 22 grader, og temperaturen kommer sjældent over 30 grader.[11] Vancouver er også en af de vådeste canadiske byer, men med store lokale forskelle. Ved Vancouver International Airport falder der i gennemsnit 1189 mm regn pr. år, i sammenligning med 1588 mm i downtown og 2044 mm i North Vancouver.
Temperaturrekorden i Vancouver er 35,0 grader, som er blevet målt tre gange i hhv. 1965, 1981 og 1983.
I gennemsnit falder der sne 11 dage om året, med tre dage hvor der falder 6 cm eller mere. Det gennemsnitlige årlige snefald er 38 cm, men sneen ligger oftest ikke længe på jorden.

Bybillede[redigér | redigér wikikode]

Byplanlægning[redigér | redigér wikikode]

Nuvola apps download manager2-70%.svg Hovedartikel: Vancouverism.

Pr. 2011 er Vancouver den tættest beboede by i Canada. Byplanlægningen i Vancouver er i høj grad karakteriseret af højhuse til beboelse, i modsætningen til urban sprawl, som findes i mange andre nordamerikanske storbyer. Byen er flere gange blevet udnævnt som en af verdens bedste byer at leve i, og i 2015 blev den udnævnt som den 3. bedste i verden efter Melbourne og Wien.[12] Ifølge Forbes har Vancouver verdens 6. mest overvurderede ejendomspriser, næsthøjest i Nordamerika efter Los Angeles.[13] Ligeledes er Vancouver blevet udpeget som byen med de højeste leveomkostninger i Canada.[14] Brugen af Vancouverism, som den specielle byplanlægning kaldes, begyndte i 1950'erne, da byplanlæggere opfordrede til byggeriet af højhuse i West End, dog med strenge krav om højde og udformning bl.a. for at beskytte udsigten fra gadeniveau mod bjergene.[15] Succesen med disse tæt bebyggede men meget beboelige bydele ledte til at byplanlæggerne i midt-1980'erne gentog succesen i de tidligere industrikvarterer North False Creek og Coal Harbour, som blev lavet om til bydele med høje beboelsesejendomme. Resultatet med den kompakte og meget beboervenlige bymidte gjorde Vancouverism til en populær ide for byplanlæggere verden over. Siden årtusindeskir tet har "ecodensity" været et populært begreb blandt byens byplanlæggere, hvor den kompakte bymidte skal gøres så miljøvenlig som mulig.[16]

Panorama af Vancouver Downtown og False Creek, set fra krydset mellem West Broadway og Oak Street. Broen til venstre i billedet er Granville Street Bridge.

Arkitektur[redigér | redigér wikikode]

Luftfoto af Vancouver Downtown

Vancouver Art Gallery ligger i Downtown i en neoklassicistisk tidligere domhus fra 1906. Domhuset er designet af Francis Rattenbury, som også designede British Columbia's parlamentsbygning, Empress Hotel i Victoria og det andet Hotel Vancouver.[17] Efterfølgeren, det tredje Hotel Vancouver, åbnede i 1939 med 556 værelser og et gammeldags kobbertag, og det ligger på den anden side af gaden fra Vancouver Art Gallery. Den gotiske Christ Church, som åbnede i 1894 og blev erklæret en beskyttet bygning i 1974, ligger ved siden af. Der er flere bygninger i downtown af den moderne arkitekturstil, bl.a. Harbour Centre, the Vancouver Law Courts og den omkringliggende plads kendt som Robson Square og Vancouver Library Square (designet af Moshe Safdie), der minder om Colosseum i Rom, og Woodward's Building. Det originale BC Hydro hovedkvarter, på krydset mellem Nelson og Burrard Street, er en modernistisk skyskraber. Et prominent medlem af byens kendte bygninger er Canada Place, det tidligere Canada Pavillion fra verdensudstillingen i 1986. Canada Place er i dag bl.a. et konferencecenter, en krydstogtskibsterminal og en del af Pan-Pacific Hotel. To vigtige bygninger i den sydlige del af Downtown er City Hall og Centennial Pavillion of Vancouver General Hospital, begge designet af Townley and Matheson i hhv. 1936 og 1958.[18] I Downtown er der også en række Edwardianske bygninger, der var de højeste i det Britiske Imperium på den tid. De var, i kronologisk rækkefølge, Carter-Cotton Building, The Dominion Building (1907) og The Sun Tower (1911). Sidstenævnte blev dog overgået af en anden bygning i Vancouver, Marine Building i en art deco-stil, i 1930. Flere film er blevet optaget i sidstenævnte, bl.a. The Fantastic Four. Den højeste bygning i Vancouver i øjeblikket er Living Shangri-La, et kombineret femstjernet hotel og beboelsesejendom, meden højde på 201 meter.[19] Den næsthøjeste bygning er Hotel Georgia med 156 meter, efterfulgt af One Wall Centre med 150 meter og Shaw Tower med 149 meter.

Demografi[redigér | redigér wikikode]

Den canadiske folketælling i 2011 registrerede mere end 603.000 indbyggere i byen, hvilket gjorde den til Canadas 8. største by. Mere specifikt gjorde folketællingen Vancouver til Vestcanadas fjerdestørste by, efter Calgary, Edmonton og Winnipeg. Storbyområdet, kendt som Greater Vancouver, er det tredjestørste metroområde i Canada målt på antallet af beboere efter Toronto og Montreal, og det største i Vestcanada.[1] Den større økonomiske region, kendt som Lower Mainland-Southwest Economic Region (som også indkluderer Squamish-Lillooet, Fraser Valley og Sunshine Coast Regional District), har en befolkning på 2,93 millioner indbyggere.[20] Med 5249 indbyggere pr. kvadratkilometer er Vancouver den mest tætbefolkede canadiske by med mere end 5000 indbyggere.[21] Omkring 74% af indbyggerne i Greater Vancouver bor ikke i byen.

Vancouver er blevet kaldt "en by af bydele", hver bydel med sin egen etniske fordeling og specielle karakter. Historisk har de største etniske befolkningsgrupper i byen været af engelsk, skotsk eller irsk oprindelse, og elementer fra den britiske kultur er stadig synlig i nogle bydele, specielt i South Granville og Kerrisdale. Tyskere er den næststørste etniske befolkningsgruppe i byen, og befolkningsgruppen havde en stor del af byens udvikling indtil starten på en antitysk stemning fra udbruddet på 1. verdenskrig i 1914. I dag er kineserne den mest synlige etniske gruppe i byen, og en kinesisk indflydelse er meget tydelig nogle steder i byen. Bydele med en tydelig etnisk fordeling er bl.a. Chinatown, Punjabi Market, Little Italy, Greektown og tidligere Japantown (sidstenævnte forsvandt med den antijapanske stemning, der opstod i Nordamerika efter det japanske angrebPearl Harbor i 1941).

Inukshuk, et symbol på Canadas First Nation-folk

Siden 1980'erne er immigrationen drastisk taget til, hvilket har øget byens etniske og lingvistiske diversitet; 52 % af indbyggerne taler ikke engelsk som modersmål.[2] Næsten 30 % af byens indbyggere er af kinesisk oprindelse.[22] I 1980'erne var der en stor immigrationsbølge fra Hong Kong inden byens overdragelse til Kina, og kombineret med en stigende indvandring fra Fastlandskina og en tidligere immigrationsbølge fra Taiwan gav byen en af de største kinesiske minoriteter i Nordamerika.[23] Ankomsten af asiatiske immigranter videreførte en tradition for immigration fra hele verden, som har gjort Vancouver til den næstmest populære destination for indvandrere (efter Toronto).[24] Andre større etniske grupper fra Asien er sydasiatere (primært Punjabi), oftest refereret til som Indo-Canadiere (5,7%), filippinere (5,0%), japanere (1,7%) og koreanere (1,5%), samt større samfund af vietnamesere, indonesere og cambodianere. På trods af stigningen i antallet af immigranter fra Latinamerika til Vancouver i 1980'erne og -90'erne er immigrationen til byen samlet set lav i forhold til tidligere. Den sorte del af befolkning i Vancouver (0,9%) er lav i sammenligningen med andre canadiske byer. I 1981 tilhørte syv procent af befolkningen en tydelig etnisk minoritetsgruppe.[25] I 2008 var procentdelen steget til 51%.[26]

Inden immigrationen fra Asien tog til i 1980'erne var den største ikke-britiske etniske gruppe irere og tyskere, efterfulgt af skandinavere, italienere, ukrainere og kinesere. Fra 1950'erne til -80'erne ankom der mange immigranter fra Portugal, og Vancouver havde den tredjestørste portugisiske befolkning i 2001. Østeuropæere, primært jugoslavere, tjekker, polakker, russere, rumænere og ungarere, som immigrerede efter den russiske overtagelse af Østeuropa efter 2. Verdenskrig. Der ankom også et større antal grækere i 1960'erne og -70'erne, som primært bosatte sig i Kitsilano-området. Vancouver har også en stor befolkning af Aboriginals med omkring 11.000 indbyggere.[27]

Vancouver har et stort LGBT-miljø, fokuseret i West End-området langs en bestemt strækning af Davie Street, som for nyligt officielt blev anerkendt som Davie Village.[28] Desuden er der hvert år en af landets største Gay Pride-parader i Vancouver.

Canada 2006 Folketælling Befolkning  % af samlet befolkning
Større minoritetsgrupper
Kilde:[29]
Sydasiatere 35.140 5,9%
Kinesere 182.230 30,9%
Afro-amerikanere 5720 1,0%
Filippinere 35.490 6,0%
Latinamerikanere 9595 1,6%
Arabere 2975 0,5%
Sydøstasiatere 17.870 3,0%
Vestasiatere 6885 1,2%
Koreanere 8780 1,5%
Japanere 10.080 1,7%
Andre større minoriteter 1175 0,2%
Blandet/Flere minoriteter 8680 1,5%
Samlede større minoritetsgrupper 305.615 55%
Indfødte
Kilde:[30]
First Nations 7865 1,3%
Métis-folket 3595 0,6%
Inuit 70 0,0%
Samlede indfødte befolkning 11.945 1,9%
Europæisk-canadiere 272.645 45,2%
Samlede befolkning 590.205 100%

Økonomi[redigér | redigér wikikode]

Med byens placering ud til Stillehavet og som den vestlige ende af den transcanadiske jernbane og motorvej er Vancouver en af Canadas største industribyer.[31] Port Metro Vancouver, Canadas største containerhavn, håndterer varer for 172 milliarder canadiske dollars om året fra mere end 160 lande. Havnen genererer 9,7 milliarder CAD i til det canadiske BNP om året.[32] Mange mineselskaber og skovbrugsfirmaer har hovedkvarter i Vancouver. I de senere år er Vancouver også blevet et regionalt centrum for softwareudvikling, bioteknologi, luftfart, videospiludvikling, animationsstudier og filmindustrien.[33]

Vancouvers naturskønne beliggenhed har også gjort byen til en større destination for turister. Mange besøger byen for at se byens parker, bl.a. Stanley Park, VanDusen Botanical Garden og Queen Elizabeth Garden, og skovene, bjergene og havet. Hvert år besøger en million turister byen som en del af en krydstogtferie, typisk på skibe på vej mod Alaska.[33]

Vancouver har Canadas mest pressede boligmarked, og ifølge Demographia havde Vancouver i 2015 verdens næstdyreste boligmarked efter Hong Kong.[34] Vancouver har forsøgt diverse strategier for at øge udbuddet af boliger, bl.a. startet andelsboligforeninger, legaliseret brugen af "secondary suites", forøget befolkningstætheden og opfordret til "smart growth" - altså at bygge højhuse for at øge udbuddet af lejligheder. I 2015 blev et gennemsnitligt to-etagers hus solgt for 1.200.000 CAD.[35]

Siden 1990'erne er udviklingen af højhuse med ejerlejligheder til dels blevet finansieret af tilstrømningen af kapital fra især Hong Kong pga. den tidligere kolonis overgang til Kina i 1997.[36] Denne udvikling har især påvirket Coal Harbour, Yaletown og områderne omkring SkyTrain-stationerne øst for Downtown.[33] Byen blev også påvirket af Vinter-OL, som til dels blev afholdt i byen i 2010 (den anden del af Legene blev holdt i skisportsbyen Whistler halvanden times kørsel derfra). Op til Legene var der bekymring for, om problemet med hjemløse ville stige under Legene, fordi mange af byens små hoteller, som til daglig fungerede som midlertidige boliger for hjemløse, ville blive lejet ud. En anden større begivenhed, Verdensudstillingen i 1986 (Expo '86), havde over 20 millioner besøgende og tilføjede 3,7 milliarder dollars til den canadiske økonomi.[37] Nogle af byens vartegn, bl.a. Canada Place og en del af SkyTrain-netværket, blev bygget til Verdensudstillingen.

Politik[redigér | redigér wikikode]

Som den eneste by i British Columbia er Vancouver inkorporeret under Vancouver Charter. Loven, vedtaget i 1953, erstattede Vancouver Incorporation Act of 1921, og gav byen andre og flere beføjelser end andre byer i British Columbia, der hører under provinsens Municipalities Act.

Den civile kommunale regering har været domineret af centrum-højre-partiet Non-Partisan Association (NPA) siden 2. verdenskrig, dog med nogle få sving mod centrum-venstre. NPA brækkede op i 2002 over debatten om politikken mht. euforiserende stoffer, hvilket gav en jordskredssejr til Coalition of Progressive Electors (COPE), og deres politik med skadesreduktion. Umiddelbart efter valget i 2002 åbnede det første lovlige sundhedsrum i Nordamerika.[38] Vancouver bliver styret af Vancouver City Council med elleve medlemmer, en skolekommission med ni medlemmer, og en parkkommission med syv medlemmer, som alle sidder i tre år ad gangen. Usædvanligt for en by af Vancouvers størrelse bliver alle medlemmerne valgt på tværs af hele byen, uden brug af valgkredse. Historisk set har den mere velhavende vestlige del af byen stemt mere konservativt eller liberalt mens den østlige del af byen har stemt venstreorienteret. Dette blev bekræftet af resultaterne af det provinsielle valg i 2005 og det føderale valg i 2006.

Efterhånden er der kommet et politisk konsensus i Vancouver omkring flere emner. Beskyttelse af parkerne, fokus på udviklingen af offentlig transport i modsætningen til motorveje og en politik om euforiserende stoffer med fokus på skadesreduktion er eksempler på de emner, som der er bred opbakning til på tværs af det politiske spektrum i Vancouver.

Ved valget i 2008 blev den siddende borgmester fra NPA ikke valgt som borgmesterkandidat af partiet, som i stedet valgte Peter Ladner som kandidat. Gregor Robertson, et tidligere medlem af det provinsielle parlament for Vancouver-Fairview, var borgmesterkandidat for Vision Vancouver, den anden primære udfordrer. Gregor Robertson vandt over Ladner med et betragteligt margin, næsten 20.000 stemmer. Magtbalancen skiftede til Vision Vancouvers farvør, da partiet havde syv ud af ti pladser i byrådet.

Regional regering[redigér | redigér wikikode]

Vancouver er medlem af Metro Vancouver, den regionale regering. I alt består Metro Vancouver af 22 kommuner, det ikke-inkorporerede Electoral Area A, og Tsawwassen First Nation-området, som bedst kan sammenlignes med et indianerreservat.[39] Den regionale regerings hovedkvarter ligger i Burnaby, sydøst for Vancouver. Metro Vancouver står for fælles service, såsom at sørge for rent drikkevand, kloaksystemer og affaldshåndtering, at vedligeholde regionale parker, at holde øje med luftkvaliteten og udledningen af drivhusgasser og at lave en strategi for økonomisk vækst i regionen.

Provinsiel og føderal repræsentation[redigér | redigér wikikode]

I Legislative Assembly of British Columbia er Vancouver repræsenteret med 11 medlemmer (MLA's). Pr. september 2015 er der syv MLA's fra New Democratic Party og fire fra Liberal Party of Canada.[40]

I det føderale Underhus i Canadas parlament er Vancouver repræsenteret af fem Members of Parliament (Canada har på et føderalt niveau flertalsvalg i enkeltmandskredse). Ved det føderale valg i 2011 beholdt NDP to sæder (Vancouver East og Vancouver Kingsway), mens the Liberal Party beholdt to sæder (Vancouver Quadra og Vancouver Centre), de eneste sæder partiet har i BC. De Konservative vandt et sæde i Vancouver South, hvilket var første gang partiet har vundet et sæde i Vancouver siden 1988.

Politi og kriminalitet[redigér | redigér wikikode]

Vancouver Police Department

Vancouver opererer Vancouver Police Department, med 1174 medlemmer og et budget på 149 millioner canadiske dollars i 2005.[41][42] Over 16% af byens budget blev brugt på politi i 2005.[43]

Vancouver Police Departments afdelinger inkluderer en afdeling på cykel, en marineafdeling, en afdeling med politihunde og det beredne politi. Politiet samarbejder med de civile og frivilligt opererede Community Police Centres.[44] I 2006 etablerede politiet en afdeling for antiterror.

Selvom det er ulovligt arresterer Vancouvers politi generelt ikke folk for besiddelse af små mængder af cannabis. I år 2000 etablerede Vancouver Police Department en specialiseret narkotika-afdeling, døbt "Growbusters" af medierne, til at stå for en offensiv kampagne mod byens estimerede 4000 cannabis-dyrkere.[45]

Seværdigheder[redigér | redigér wikikode]

Stanley Park, byens største park, er opkaldt efter den canadiske generalguvernør Lord Stanley. Den ligger i den vestlige ende af Vancouver på en halvø og er ét af byens landemærker. Den dækker et område på mere end 1.000 hektar og er således større end Central Park i New York. Den har mange tilbud til de besøgende: haver, et vandland for børn, et lille landbrug, en tennisbane, Vancouver Aquarium, en miniature jernbane, 3 badestrande og mange gang- og cyklestier. Hele vejen rundt om parken er en næsten 9 km lang sti for spadserende, løbende, cyklister og ikke mindst rulleskøjteløbere. Siden 1938 har der været kørt et særligt fodringsprogram, og tusinder af fugle af forskellige arter bor her.

Fra Prospect Point er der en pragtfuld udsigt til bjergene og Lions Gate Bridge. Denne berømte bro blev bygget i 1937 af Guinness familien, som også er kendt for den irske øl af samme navn. Denne 450 meter lange bro var, da den blev bygget, den længste hængebro i verden. Mere end 60.000 biler passerer den 3-sporede bro hver dag.

Stanley Park

Det antropologiske Museum (MOA) rummer verdens fineste eksemplarer af Northwest Coast First Nations art. Museumsbygningen, som selv har vundet en pris, ligger ud til havet med fin udsigt til bjergene på den anden side. Museet har verdens største samling af værker af Haida-kunstneren Bill Reid.

Canada Place er det arkitektoniske symbol for Vancouver. Med sit hvide tag, som ligner gigantiske hvide sejl, var bygningen vært for Expo 86. Skærmen er lige så høj som et fem etagers hus.

Granville Island er en lille halvø, som nævnt forbundet til downtown Vancouver med Granville Street Bridge. Fra 1920 havde området svær industri, og under anden verdenskrig blev der bygget et skibsværft her. I begyndelsen af 1970'erne begyndte et par foretagsomme forretningsfolk at renovere det nedslidte område. Med støtte fra regeringen omdannede de dette rygende område med savmøller, støberier, slagterhuse og andre industrier til et stad for handel, kultur og underholdning. Renoveringen af bygningerne var afsluttet omkring 1980, og området er en et vigtigt turistområde. Granville Island rummer et hotel, flere teatre, adskillige kunstgallerier, et kæmpestort marked og en masse mindre butikker.

Venskabsbyer[redigér | redigér wikikode]

Referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. 1,0 1,1 Census 2011 Vancouver. Hentet 14. marts 2015. 
  2. 2,0 2,1 City facts of Vancouver 2004. Hentet 14. marts 2015. 
  3. Mid-year Stats Include Bright Spots in a Difficult First Half for 2009. Port Metro Vancouver. 
  4. Liveable Vancouver. The Economist. 8. juni 2009. 
  5. Chronology (1757-1884). The History of Metropolitan Vancouver. 
  6. British Columbia Facts - economic History. 
  7. Pacific Maritime Ecozone. Government of Canada. 
  8. Vancouver Island - Victoria Island and other misconceptions. 
  9. The Eye of the Wind - overview. Grouse Mountain. 
  10. Canadian Climate normals 1971-2000 Vancouver. 
  11. Canadian Climate normals 1971-2000 Vancouver temperatures. 
  12. CNN. World's most liveable city. 
  13. Forbes. World's most overpriced real estate markets. 
  14. Ciitymayors.com. City Mayors: World's most expensive cities. 
  15. Canada.com. Some things worked. 
  16. Vancouver Ecodensity Planning Initiation. EcoDensity Charter and Actions. 
  17. The History of Metropolitan Vancouver. Rattenbury. 
  18. memoryBC.ca. Townley, Matheson and Partners. 
  19. EMPORIS. Living Shangri-La, Vancouver. 
  20. Lower Mainland-Southwest Economic Region Census 2011. 24. oktober 2012. Hentet 23. august 2015. 
  21. Population and dwelling counts, for Canada and census subdivisions (municipalities) with a 5000-plus population, 2011 and 2006 censuses. 
  22. Visible Minorities in Vancouver. 
  23. Chinese Vancouver: A decade of change. The Vancouver Sun. 30. juni 2007. 
  24. Census: Ethnocultural portrait: Canada. 
  25. Pendakur, Krishna (13. december 2005). Visible Minorities and Aboriginal Peoples in Vancouver's Labour Market. 
  26. Hamilton, Graeme (3. april 2008). Visible minorities the new majority. National Post. 
  27. Community Highlights for Vancouver. 
  28. Burrows, Matthew (30. juli 2008). Gay clubs build community in Vancouver. The Georgia Straight. 
  29. Community Profiles from the 2011 Census, Statistics Canada - Census Subdivision. 2.statcan.gc.ca. 6 December 2010. Hentet 13 April 2013. 
  30. Aboriginal Peoples - Data table. 2.statcan.ca. 6 October 2010. Hentet 13 April 2013. 
  31. About Vancouver. City of Vancouver. 
  32. Reports, statistics, and resources. Port Metro Vancouver. 
  33. 33,0 33,1 33,2 Economy. WN City Guide. 
  34. 11th Annual Demographia International Housing Affordability Survey: 2015. Demographia. 
  35. Penner, Derrick. Price of a detached house in Greater Vancouver soars over 1.1 million dollars. The Vancouver Sun. 
  36. Bhatty, Ayesha. Canada prepares for an Asian future. BBC. 
  37. Expo '86. The Canadian Encyclopedia. 
  38. Vancouver Insite drug-injection facility can stay open. BBC News. 30. september 2011. 
  39. About Us. Metro Vancouver. 
  40. MLA Finder. Legislative Assembly of British Columbia. 
  41. Beyond the Call. Vancouver Police Department. 
  42. Operating Results. Vancouver Police Department. 
  43. 2005 Annual Report. City of Vancouver. 
  44. Operations Division. Vancouver Police Department. 
  45. Growbusters. CBC News. 26. juli 2000. 

Eksterne Links[redigér | redigér wikikode]

Commons-logo.svg
Wikimedia Commons har medier relateret til: