Slaget på Fælleden: Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Content deleted Content added
Aciram (diskussion | bidrag)
No edit summary
Linje 1: Linje 1:
[[Fil:Louis Pio.jpg|thumb|[[Louis Pio]] (1841-1894). 'Slaget på Fælleden' blev indledt efter anholdelsen af socialistlederen Pio.]]
[[Fil:Louis Pio.jpg|thumb|[[Louis Pio]] (1841-1894). 'Slaget på Fælleden' blev indledt efter anholdelsen af socialistlederen Pio.]]


'''Slaget på Fælleden''' var en konfrontation mellem en gruppe arbejdere og politiet på [[Fælledparken|Nørrefælled]] i [[København]] den [[5. maj]] [[1872]]. Slaget på Fælleden er historien om socialismens indtog og dannelsen af arbejderpartiet, Socialdemokratisk Forbund, samt kampen for grundlæggende politiske rettigheder som [[Arbejderbevægelsen|arbejdernes ret til 8 timers arbejde, 8 timers hvile og 8 timers fritid]].
'''Slaget på Fælleden''' var en konfrontation mellem en gruppe arbejdere og politiet på [[Fælledparken|Nørrefælled]] i [[København]] den [[5. maj]] [[1872]]. Slaget på Fælleden er historien om socialismens indtog og dannelsen af arbejderpartiet, Socialdemokratisk Forbund, samt kampen for grundlæggende politiske rettigheder som [[Arbejderbevægelsen|arbejdede for pikkens magt.]]


== Historisk baggrund ==
== Historisk baggrund ==

Versionen fra 22. aug. 2019, 14:14

Louis Pio (1841-1894). 'Slaget på Fælleden' blev indledt efter anholdelsen af socialistlederen Pio.

Slaget på Fælleden var en konfrontation mellem en gruppe arbejdere og politiet på Nørrefælled i København den 5. maj 1872. Slaget på Fælleden er historien om socialismens indtog og dannelsen af arbejderpartiet, Socialdemokratisk Forbund, samt kampen for grundlæggende politiske rettigheder som arbejdede for pikkens magt.

Historisk baggrund

Danmark anno 1871-1872

Industrialiseringens frembrud havde i 1871-1872 skabt en massiv fattigdom blandt arbejderklassen i København. Langt de fleste arbejdede og boede under miserable forhold i de nyetablerede brokvarterer. Dagligdagene bestod af 12 timers lange arbejdsdage, dog fri om søndagene. Der eksisterede ingen sikkerhed på arbejdspladserne og mange kunne ikke få pengene til at slå til, til de mest basale dagligvarer.[1]

Store dele af befolkningen var udelukket fra at kunne stemme. I Københavnsområdet var der kun 6 %, som kunne stemme, mens der var 14 % på landsplan, som kunne stemme. Fruentimmer, såkaldte fjolser, forbrydere, folkehold (tyende) og de fattige havde ikke stemmeret. Hvis man mistede sit arbejde og ikke kunne forsørge sin familie, modtog man fattighjælp eller kom på en af kommunens fattiggårde. Arbejdsløse blev frataget deres stemmeret. De arbejdere som havde arbejde kunne stemme, men mange undlod dette eftersom de ikke havde forståelse for den rettighed, de havde, eller også havde de ikke overskuddet.[1]

I Paris, Frankrig, havde arbejderne i 1871 taget magten og efter socialistisk forbillede dannet Pariserkommunen. Denne magtovertagelse endte, som mange andre oprør i Frankrig, meget blodigt, da oprøret blev slået ned. Mellem 30.000 og 40.000 mennesker blev slået ihjel i gadekampene, heriblandt kvinder og børn. Et lignende blodbad var den danske regering dog ikke interesseret i.[1]

Der var iværksat en murerstrejke, der var indledt i april af 1.200 murersvende og omkring 800 arbejdsmænd, som krævede arbejdstidsforkortelse. Strejken var ikke sat i gang af den danske afdeling af Den Internationale Arbejderforening, men da strejken tegnede til at ende med nederlag og prestigetab for arbejderbevægelsen, indkaldte Louis Pio til et møde på Nørre Fælled i København den 5. maj 1872 i en avisartikel med overskriften ”Maalet er fuldt!”[2] Da politiet læste indkaldelsen i avisen anholdt de den primære socialistleder af den danske afdeling af Den Internationale Arbejderforening, Louis Pio (1841-1894), samt de to øvrige socialistledere Harald Brix og Paul Geleff af den danske afdeling af Den Internationale Arbejderforening den 5. maj 1872. Anholdelsen fandt sted natten før et møde skulle afholdes i København. Statsmagtens indgriben resulterede i en større konfrontation mellem arbejdere og politiet på Nørre Fælled i København, efterfølgende kendt som 'Slaget på Fælleden'.[3]

Dagen efter 'Slaget på Fælleden' var ledelsen af den danske afdeling af Den Internationale Arbejderforening med Pio i spidsen fængslet og oprøret var slået ned. Pio skulle sidde i fængsel i 3 år. Internationale blev forbudt og regeringen prøvede at undertrykke socialisterne uden held, eftersom fagforeningerne stadigvæk blev dannet, og i 1878 blev Socialdemokratisk Forbund stiftet. Ved partidannelsen fik arbejderne et parti, der kunne varetage deres interesser.[4] Efter sin løsladelse bosatte Louis Pio sig i Amerika,[hvor - hvilket land?] hvor han boede til sin død.[5]

Referencer

  1. ^ a b c Noes Sørensen, Kathrine. Slaget på Fælleden I Tidsskriftet Nyt om Arbejdermuseet, 2010, Nr. 1, side 14.
  2. ^ leksikon.org
  3. ^ Den Store Danske
  4. ^ Noes Sørensen, Kathrine. Slaget på Fælleden I Tidsskriftet Nyt om Arbejdermuseet, 2010, Nr. 1, side 14-15.
  5. ^ Noes Sørensen, Kathrine. Slaget på Fælleden I Tidsskriftet Nyt om Arbejdermuseet, 2010, Nr. 1, side 13.

Eksterne henvisninger