Slaget på Fælleden

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Louis Pio (1841-1894). 'Slaget på Fælleden' blev indledt efter anholdelsen af socialistlederen Pio.

Slaget på Fælleden var en konfrontation mellem en gruppe arbejdere og Københavns politiNørrefælled i København den 5. maj 1872. Slaget på Fælleden er historien om socialismens indtog og dannelsen af arbejderpartiet, Socialdemokratisk Forbund, og kampen for grundlæggende politiske rettigheder som arbejdernes ret til 8 timers arbejde, 8 timers hvile og 8 timers fritid. Masseslagsmålet, ’slaget på Fælleden’, resulterede i tilskadekomne på begge sider. Det blev indberettet, at 74 husarer og 23 politibetjente var kommet til skade ved stenkast. Ingen blev dræbt.[1]

Historisk baggrund[redigér | rediger kildetekst]

Danmark anno 1871-1872[redigér | rediger kildetekst]

Industrialiseringens frembrud havde 1871-1872 skabt en massiv fattigdom blandt arbejderne i København. Langt de fleste arbejdede og boede under miserable forhold i de nye brokvarterer. Dagligdagene bestod af 12 timers lange arbejdsdage, dog med fri om søndagene. Der var ingen sikkerhed på arbejdspladserne, og mange kunne ikke få pengene til at slå til de basale dagligvarer.[2]

Store dele af befolkningen var udelukket fra at stemme. I Københavnsområdet var der kun 6 %, som kunne stemme mod 14 % på landsplan. Fruentimmere, folkehold, fattige, fremmede, fallenter, fjolser og forbrydere (de syv F'er) havde ikke stemmeret. Hvis man mistede sit arbejde og ikke kunne forsørge sin familie, modtog man fattighjælp eller kom på en af kommunens fattiggårde. Arbejdsløse blev frataget stemmeret. De arbejdere, som havde arbejde, kunne stemme, men mange undlod det, da de ikke havde forståelse for den rettighed, eller også havde de ikke overskud til det.[2]

I Paris havde arbejderne i 1871 taget magten og efter socialistisk forbillede dannet Pariserkommunen. Denne magtovertagelse endte som mange andre oprør i Frankrig, meget blodigt, da oprøret blev slået ned. Mellem 30.000 og 40.000 mennesker blev slået ihjel i gadekampene, heriblandt kvinder og børn. Et lignende blodbad var den danske regering dog ikke interesseret i.[2]

Der var iværksat en murerstrejke, der var indledt i april af 1.200 murersvende og omkring 800 arbejdsmænd, som krævede arbejdstidsforkortelse. Strejken blev langvarig, og det var svært at få samlet penge til de strejkende, så for at opretholde kampgejsten indkaldte Internationale til et udendørs arbejdermøde søndag den 5. maj på Nørre Fælled i København. Indkaldelsen blev fulgt af artiklen "Maalet er fuldt!" af Louis Pio den 2. maj i Socialisten.[3] Da politiet læste indkaldelsen anholdt de den primære socialistleder af den danske afdeling af Den Internationale Arbejderforening, Louis Pio (1841-1894) og de to andre socialistledere Harald Brix og Paul Geleff af den danske afdeling af Den Internationale Arbejderforening den 5. maj 1872. Anholdelsen fandt sted natten før et møde i København. Statsmagtens indgriben resulterede i en større konfrontation mellem arbejdere og politiet, 'Slaget på Fælleden'.[4]

Dagen efter var ledelsen af den danske afdeling af Den Internationale Arbejderforening med Pio i spidsen fængslet - og oprøret var slået ned. Pio skulle sidde i fængsel i 3 år. Internationale blev forbudt og regeringen prøvede at undertrykke socialisterne uden held, eftersom fagforeningerne stadigvæk blev dannet, og i 1878 blev Socialdemokratisk Forbund stiftet. Ved partidannelsen fik arbejderne et parti til at varetage deres interesser.[5] Efter sin løsladelse bosatte Louis Pio sig i USA, hvor han døde den 27. juni 1894 af tyfus i Chicago.[6]

Referencer[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ https://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/slaget-paa-faelleden-den-5-maj-1872/
  2. ^ a b c Noes Sørensen, Kathrine. Slaget på Fælleden I Tidsskriftet Nyt om Arbejdermuseet, 2010, Nr. 1, side 14.
  3. ^ leksikon.org
  4. ^ Den Store Danske
  5. ^ Noes Sørensen, Kathrine. Slaget på Fælleden I Tidsskriftet Nyt om Arbejdermuseet, 2010, Nr. 1, side 14-15.
  6. ^ Noes Sørensen, Kathrine. Slaget på Fælleden I Tidsskriftet Nyt om Arbejdermuseet, 2010, Nr. 1, side 13.

Eksterne henvisninger[redigér | rediger kildetekst]