Slaget på Fælleden

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Louis Pio (1841-1894). 'Slaget på Fælleden' blev indledt efter anholdelsen af socialistlederen Pio.

Slaget på Fælleden, en konfrontation mellem en gruppe arbejdere og politiet på Nørre Fælleden i København i år 1872. Slaget på Fælleden er historien om socialismens indtog og dannelsen af arbejderpartiet, Socialdemokratisk Forbund, samt kampen for en grundlæggende politisk rettighed, nemlig stemmeretten.[1]

Historisk baggrund[redigér | redigér wikikode]

Danmark anno 1871-1872[redigér | redigér wikikode]

Industrialiseringens frembrud havde i 1871-1872 skabt en massiv fattigdom blandt arbejderklassen i København. Langt de fleste arbejdede og boede under miserable forhold i de nyetablerede brokvarterer. Dagligdagene bestod af 12 timers lange arbejdsdage, dog fri om søndagene. Der eksisterede ingen sikkerhed på arbejdspladserne og mange kunne ikke få pengene til at slå til, til de mest basale dagligsvarer.[2]

Store dele af befolkningen var udelukket fra at kunne stemme. I Københavnsområdet var der kun 6%, som kunne stemme, mens der var 14% på landsplan, som kunne stemme. Fruentimmer, såkaldte fjolser, forbrydere, folkehold (tyende) og de fattige havde ikke stemmeret. Hvis man mistede sit arbejde og ikke kunne forsørge sin familie, modtog man fattighjælp eller kom på en af kommunens fattiggårde. Arbejdsløse blev frataget deres stemmeret. De arbejdere som havde arbejde kunne stemme, men mange undlod dette eftersom de ikke havde forståelse for den rettighed, de havde, eller også havde de ikke overskuddet.[2]

I Paris, Frankrig, havde arbejderne i 1871 taget magten og efter socialistisk forbillede dannet Pariserkommunen. Denne magtovertagelse endte, som mange andre oprør i Frankrig meget blodigt, da oprøret blev slået ned. Mellem 30.000 - 40.000 mennesker slået ihjel i gadekampene, heriblandt mænd, kvinder og børn. Et lignende blodbad var den danske regering dog ikke interesseret i.[2]

Der var iværksat en murerstrejke, der var indledt i april af 1200 murersvende og omkring 800 arbejdsmænd, som krævede arbejdstidsforkortelse. Strejken var ikke sat i gang af den danske afdeling af Den Internationale Arbejderforening, men da strejken tegnede til at ende med nederlag og prestigetab for arbejderbevægelsen, indkaldte Louis Pio til et møde på Nørre Fælled i København den 5. maj 1872 i en avisartikel med overskriften ”Maalet er fuldt!”[3] Da politiet læste indkaldelsen i avisen anholdt de den primære socialistleder af den danske afdeling af Den Internationale Arbejderforening, Louis Pio (1841-1894) samt de to øvrige socialistledere Harald Brix og Paul Geleff af den danske afdeling af Den Internationale Arbejderforening den 5. maj 1872. Anholdelsen fandt sted natten før et møde skulle afholdes i København. Statsmagtens indgriben resulterede i en større konfrontation mellem arbejdere og politiet på Nørre Fælleden i København, efterfølgende kendt som 'Slaget på Fælleden'.[4]

Dagen efter 'Slaget på Fælleden' var ledelsen af den danske afdeling af Den Internationale Arbejderforening med Pio i spidsen, fængslet og oprøret var slået ned. Pio skulle sidde i fængsel i 3 år. Internationale blev forbudt og regeringen prøvede at undertrykke socialisterne uden held eftersom fagforeningerne stadigvæk blev dannet og i 1878 blev Socialdemokratisk Forbund stiftet. Ved partidannelsen fik arbejderne et parti, der kunne varetage deres interesser.[5] Efter sin løsladelse bosatte Louis Pio sig i Amerika, hvor han boede til sin død.[1]

Referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ a b Noes Sørensen, Kathrine. Slaget på Fælleden I Tidsskriftet Nyt om Arbejdermuseet, 2010, Nr. 1, side 13.
  2. ^ a b c Noes Sørensen, Kathrine. Slaget på Fælleden I Tidsskriftet Nyt om Arbejdermuseet, 2010, Nr. 1, side 14.
  3. ^ leksikon.org
  4. ^ Den Store Danske
  5. ^ Noes Sørensen, Kathrine. Slaget på Fælleden I Tidsskriftet Nyt om Arbejdermuseet, 2010, Nr. 1, side 14-15.

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]