Kivusøen: Forskelle mellem versioner
ændre angivelse af koordinater i infoboks *** erstatter eksisterende tekst ***; kosmetiske ændringer |
Fjernet beskrivelsen af methan og CO2 som "giftige gasser". Fjernes beskrivelsen af, at gasserne opløst i de lavere vandlag vil kunne frigives ved at jordskælv og udgøre en trussel for kvælning, da dette ikke er fysisk muligt. Et jordskælv medfører ikke, at opløste gasser i de dybereliggende vandlag i en sø frigives. |
||
Linje 39: | Linje 39: | ||
Kivusøen ligger i den fordybning der kaldes [[Great Rift Valley|Den Østafrikanske Rift]] og er en af "dødens søer" i [[Afrika]] sammen med |
Kivusøen ligger i den fordybning der kaldes [[Great Rift Valley|Den Østafrikanske Rift]] og er en af "dødens søer" i [[Afrika]] sammen med |
||
[[Nyossøen]] og [[Monounsøen]]. Tilnavnet har den fået, da den opløst i de nedre vandlag indeholder |
[[Nyossøen]] og [[Monounsøen]]. Tilnavnet har den fået, da den opløst i de nedre vandlag indeholder gasserne [[metan]] og [[kuldioxid]]. Mængden af metan skønnes til at være 65 km³ og af kuldioxid 300 km³. Kuldioxiden er primært af vulkansk oprindelse og [[metan]]gassen stammer mikrobiel omdannelse af kuldioxid og fra forrådnelse af døde planter og [[plankton]]. Desuden indeholder søen mindre mængder af giftig svovlbrinte. |
||
== Galleri == |
== Galleri == |
Versionen fra 26. dec. 2019, 21:19
Kivusøen | |
---|---|
Overblik | |
Land | Congo, Rwanda |
Overfladeareal | 2.220 km² |
Middeldybde | 240 |
Maks. dybde | 485 |
Vandvolumen | 333 km³ |
Vandspejlskote | 1460 |
Oversigtskort | |
Kivusøen (Lake Kivu) ligger i Centralafrika på grænsen mellem Den Demokratiske Republik Congo og Rwanda. Kivusøen løber ud i Ruzizi-floden, som løber mod syd til Tanganyikasøen. Med 485 meters dybde er det en af verdens dybeste søer. Den er dobbelt så stor som Lolland. Den første europæer der så floden, var den tyske grev Adolf von Götzen i 1894.
Kivusøen ligger i den fordybning der kaldes Den Østafrikanske Rift og er en af "dødens søer" i Afrika sammen med Nyossøen og Monounsøen. Tilnavnet har den fået, da den opløst i de nedre vandlag indeholder gasserne metan og kuldioxid. Mængden af metan skønnes til at være 65 km³ og af kuldioxid 300 km³. Kuldioxiden er primært af vulkansk oprindelse og metangassen stammer mikrobiel omdannelse af kuldioxid og fra forrådnelse af døde planter og plankton. Desuden indeholder søen mindre mængder af giftig svovlbrinte.
Galleri
-
Satellitbillede af Kivusøen
-
Kort over området
Eksterne henvisninger
Spire Denne artikel om afrikansk geografi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |