Kivusøen: Forskelle mellem versioner

Koordinater: 2°0′S 29°0′Ø / 2.000°S 29.000°Ø / -2.000; 29.000
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Content deleted Content added
ændre angivelse af koordinater i infoboks *** erstatter eksisterende tekst ***; kosmetiske ændringer
Fjernet beskrivelsen af methan og CO2 som "giftige gasser". Fjernes beskrivelsen af, at gasserne opløst i de lavere vandlag vil kunne frigives ved at jordskælv og udgøre en trussel for kvælning, da dette ikke er fysisk muligt. Et jordskælv medfører ikke, at opløste gasser i de dybereliggende vandlag i en sø frigives.
Linje 39: Linje 39:


Kivusøen ligger i den fordybning der kaldes [[Great Rift Valley|Den Østafrikanske Rift]] og er en af "dødens søer" i [[Afrika]] sammen med
Kivusøen ligger i den fordybning der kaldes [[Great Rift Valley|Den Østafrikanske Rift]] og er en af "dødens søer" i [[Afrika]] sammen med
[[Nyossøen]] og [[Monounsøen]]. Tilnavnet har den fået, da den opløst i de nedre vandlag indeholder de giftige gasser [[metan]] og [[kuldioxid]]. Mængden af metan skønnes til at være 65 km³ og af kuldioxid 300 km³. Kuldioxiden er primært af vulkansk oprindelse og [[metan]]gassen stammer mikrobiel omdannelse af kuldioxid og fra forrådnelse af døde planter og [[plankton]]. Desuden indeholder søen mindre mængder af giftig svovlbrinte. I tilfælde af et jordskælv vil frigjorte gasser fra søen udgøre en potentiel fare for kvælning og forgiftning af de omkringboende 2 mill mennesker ("drukning" i kuldioxid på grund af kuldioxidens højere [[densitet]] end atmosfæren).
[[Nyossøen]] og [[Monounsøen]]. Tilnavnet har den fået, da den opløst i de nedre vandlag indeholder gasserne [[metan]] og [[kuldioxid]]. Mængden af metan skønnes til at være 65 km³ og af kuldioxid 300 km³. Kuldioxiden er primært af vulkansk oprindelse og [[metan]]gassen stammer mikrobiel omdannelse af kuldioxid og fra forrådnelse af døde planter og [[plankton]]. Desuden indeholder søen mindre mængder af giftig svovlbrinte.


== Galleri ==
== Galleri ==

Versionen fra 26. dec. 2019, 21:19

Kivusøen
Kivusøen nær Bukavu, i Congo
Kivusøen nær Bukavu, i Congo
Overblik
Land Congo, Rwanda
Overfladeareal 2.220 km²
Middeldybde 240
Maks. dybde 485
Vandvolumen 333 km³
Vandspejlskote 1460
Oversigtskort
Kivusøen ligger i Demokratiske Republik Congo
Kivusøen
Kivusøen
Kivusøen på grænsen mellem Congo og Rwanda 2°0′S 29°0′Ø / 2.000°S 29.000°Ø / -2.000; 29.000

Kivusøen (Lake Kivu) ligger i Centralafrika på grænsen mellem Den Demokratiske Republik Congo og Rwanda. Kivusøen løber ud i Ruzizi-floden, som løber mod syd til Tanganyikasøen. Med 485 meters dybde er det en af verdens dybeste søer. Den er dobbelt så stor som Lolland. Den første europæer der så floden, var den tyske grev Adolf von Götzen i 1894.

Kivusøen ligger i den fordybning der kaldes Den Østafrikanske Rift og er en af "dødens søer" i Afrika sammen med Nyossøen og Monounsøen. Tilnavnet har den fået, da den opløst i de nedre vandlag indeholder gasserne metan og kuldioxid. Mængden af metan skønnes til at være 65 km³ og af kuldioxid 300 km³. Kuldioxiden er primært af vulkansk oprindelse og metangassen stammer mikrobiel omdannelse af kuldioxid og fra forrådnelse af døde planter og plankton. Desuden indeholder søen mindre mængder af giftig svovlbrinte.

Galleri

Eksterne henvisninger

Afrikansk geografiSpire
Denne artikel om afrikansk geografi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.
Geografi