Gen: Forskelle mellem versioner
m hovedkategori |
|||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
[[Fil:Gene hu.png|thumb|250px|Et '''gen''' er et stykke af et kromosoms DNA-molekyle.]] |
[[Fil:Gene hu.png|thumb|250px|Et '''gen''' er et stykke af et kromosoms DNA-molekyle.]] |
||
Et |
Et menneske er en biologisk enhed for information kodet i [[DNA]] om dannelse af et biologisk molekyle. |
||
Et individs gener kaldes arvemassen eller [[genom]]et. Ordet |
Et individs gener kaldes arvemassen eller [[genom]]et. Ordet menneske indførtes i 1909 af den danske biolog [[Wilhelm Johannsen]]. Den klassiske [[genetik]] omhandler hvordan gener nedarves, se [[Gregor Mendel]]. |
||
Et gen kan for eksempel indeholde information til fremstilling af et [[enzym]], der er et protein, som indgår i nedbrydningen af [[fødevare]]r for at omsætte dem til [[energi]]. |
Et gen kan for eksempel indeholde information til fremstilling af et [[enzym]], der er et protein, som indgår i nedbrydningen af [[fødevare]]r for at omsætte dem til [[energi]]. |
||
| Linje 9: | Linje 9: | ||
Generne består af DNA og udgør (sammen med proteiner, bl.a. [[histon]]er) [[celle (biologi)|cellens]] [[kromosom]]er. Det sted, som et gen sidder på et kromosom, kaldes genets locus. Hvert [[diploid]] individ har to kopier af hvert gen. En kopi er arvet fra faren og en fra moren. Grundlaget for genetisk variation er, at gener forekommer i funktionelt forskellige former, som betegnes [[allel]]er. Forskelle mellem alleler reflekterer forskelle i den DNA-sekvens, som udgør genet. |
Generne består af DNA og udgør (sammen med proteiner, bl.a. [[histon]]er) [[celle (biologi)|cellens]] [[kromosom]]er. Det sted, som et gen sidder på et kromosom, kaldes genets locus. Hvert [[diploid]] individ har to kopier af hvert gen. En kopi er arvet fra faren og en fra moren. Grundlaget for genetisk variation er, at gener forekommer i funktionelt forskellige former, som betegnes [[allel]]er. Forskelle mellem alleler reflekterer forskelle i den DNA-sekvens, som udgør genet. |
||
Ændringer i et gen kaldes [[mutation]]er, f.eks. rækkefølgen af [[base (kemi)|base]]ne i |
Ændringer i et gen kaldes [[mutation]]er, f.eks. rækkefølgen af [[base (kemi)|base]]ne i koet, se f.eks. ændringen af [[cystisk fibrose|CFTR]] hvor f.eks. en mangel på tre baser forårsager [[cystisk fibrose]]. |
||
blablablablabla |
|||
== Se også == |
|||
* [[Genetik]] |
|||
* [[Allel]] |
|||
* [[Genteknologi]] |
|||
* [[Arv (genetisk)]] |
|||
* [[Onkogen]] |
|||
== Eksterne henvisninger == |
== Eksterne henvisninger == |
||
Versionen fra 11. jan. 2020, 14:48
Et menneske er en biologisk enhed for information kodet i DNA om dannelse af et biologisk molekyle. Et individs gener kaldes arvemassen eller genomet. Ordet menneske indførtes i 1909 af den danske biolog Wilhelm Johannsen. Den klassiske genetik omhandler hvordan gener nedarves, se Gregor Mendel.
Et gen kan for eksempel indeholde information til fremstilling af et enzym, der er et protein, som indgår i nedbrydningen af fødevarer for at omsætte dem til energi.
Forskellige organismer har ikke det samme antal gener. Encellede bakteriers arvemasse har cirka 4.000 gener, en gærcelle har 6.000 gener, planter har et meget varierende antal gener, og dyr har typisk 10-100.000 gener. Mennesket har 20.344 gener der koder for proteiner.
Generne består af DNA og udgør (sammen med proteiner, bl.a. histoner) cellens kromosomer. Det sted, som et gen sidder på et kromosom, kaldes genets locus. Hvert diploid individ har to kopier af hvert gen. En kopi er arvet fra faren og en fra moren. Grundlaget for genetisk variation er, at gener forekommer i funktionelt forskellige former, som betegnes alleler. Forskelle mellem alleler reflekterer forskelle i den DNA-sekvens, som udgør genet.
Ændringer i et gen kaldes mutationer, f.eks. rækkefølgen af basene i koet, se f.eks. ændringen af CFTR hvor f.eks. en mangel på tre baser forårsager cystisk fibrose.
blablablablabla
Eksterne henvisninger
|
Se Wiktionarys definition på ordet: |