Galway: Forskelle mellem versioner

Galway er en by i den Irske Republik (på irskGaillimh i Éire). Galway ligger ved den irske vestkyst i County Galway i provinsen Connacht. Galway havde i 2006 en befolkning på 72.729. Byen ligger på den nordøstlige side af Galway Bay. Den af tidevand prægede flod Corrib løber gennem byen og munder ud i bugten.

Tre af de nationale hovedveje går til Galway: N17 fra nord Tuam, Sligo og Donegal; N6 fra øst Athlone og Dublin og N18 fra syd Shannon, Limerick og Cork. Byen har jernbaneforbindelse med Dublin og andre byer. Galway Airport har flyvninger til flere destinationer på de britiske øer, og der er ca. 90 minutters kørsel til Shannon International Airport.

Historie

De første dokumenterede bosættelser var i den nuværende bydel Roscam, hvor der blev opført et kloster, hvorfra der er bevaret en 10 m høj ruin af et rundt tårn, nogle gravstene og to udhulede klippeblokke, Bullauns, som formodentlig har haft religiøs betydning. Klosteret blev 807 plyndret af vikingerne. Dets videre historie er ikke kendt.

I 1124 blev der anlagt en befæstning i nærheden af det lille fiskerleje . 1232 blev landsbyen besat af jarl Richard de Burgh som udbyggede den til en anglonormannisk forpost i det vestlige Irland. 1396 fik byen sine byrettigheder af den engelske kong Richard II (1367-1400. 14 anglonormanniske handelsfamilier overtog hurtig al handel og magten i byen. Navnene på familierne var Athy, Blake, Bodkin, Browne, Darcy, Deane, Font, French, Joyce, Kirwin, Lynch, Martyn, Morris og Skerrett. Byen var i denne periode udsat for angreb fra omegnens irske klan O’Flahertys, og den irske befolkning fik forbud mod at komme ind i byen.

I det 15. århundrede gik den engelske indflydelse tilbage, mens handelsforbindelserne med Spanien og Portugal blev udvidet.

1473 blev Galway ødelagt af en storbrand, men blev hurtig genopbygget.

1652 erobrede Oliver Cromwell byen, og da Vilhelm 3. af England i 1691 sejrede over Jakob 2. af England skånede han den ikke.

Politik

Byrådet (City Council) har femten medlemmer og vælges hvert femte år. Byrådet vælger hvert år en ny borgmester. Fra juni 2010 til juni 2011 er Michael Crowe fra Fianna Fáil borgmester.

Parti	Irish Labour Party	Fine Gael	Fianna Fáil	Uafhængige
Sæder	5	3	3	4

Kultur

Af årlige kulturelle foranstaltninger er der blandt andet Galway Early Music Festival (maj), Galway Film Fleadh (juli), [Galway Arts Festival(juli), Galway Races (hestevæddeløb) (august), Galway International Oyster Festival (september), Baboró Galway International Arts Festival for Children (oktober) og hvert år den 3. september musikfestivalen Cuarth Millennium .

Theater Taebhdhearc na Gaillimhe er et teater for irsk kultur og sprog. Teatret Town Hall Theatre har et afvekslingsrigt og interessant program. I Town Hall Studio optræder mindre ensembler og solister.

Seværdigheder

Sankt-Nicholas Kirke
Galway arco español
Galway Arts Festival 2007
Claddagh Ring
St. Nicholas
Lynch's Castle
Pub Tigh Chóilí

Bypladsen ligger i nærheden af banegården har foruden mindesmærket for den traditionelle sejlbåd Galway Bay, mange mindre græsplæner og bænke. De mange træer giver de siddende behagelig skygge.

Shop Street er fodgængerzone og Galways hovedindkøbsgade.

Lynch’s Castle fra det 16. århundrede er prydet med våbenskjolde og rummer i nutiden en bank. Slottet var det daværende bopæl for familien Lynch, som mellem 1480 og 1650 overvejende havde borgmesterposten.

Bymuren Spanish Arch ved havnen, er egentlig resterne af en udvidelse af bymuren fra 1584, der blev opført for at beskytte havnen mod angreb. Ved siden Spanish Arch ligger Galway City Museum, der fortæller om byens historie og om dagligdagen helt tilbage til middelalderen. Salthill er et forlystelseskvarter med Salthill har hoteller, pubs, spillehaller, natklubber, forlystelsesparken "Leisure Land" og et havakvarium med alt levende, der befinder sig i de irske farvande. Området ligger paralelt med byens badestrand.

St. Nicholas Cathedral er byens domkirke, som blev færdigbygget i 1965.

Salmon Weir Bridge går over floden Corrib mellem retsbygningerne og domkirken.

Claddagh er et tidligere fiskerleje, nu en forstad udenfor Galway. De oprindelige fiskerhuse blev i begyndelsen af 1930erne revet ned og bebygget med halvanden etagers familiehuse. Claddagh er kendt på grund af ringen Claddagh Ring. Ringen kan købes i Galways smykkeforretninger.

I Galway er der et stort udvalg af irke Pubs. Nogle af dem byder daglig eller i det mindste regelmæssig på Live-Musik, fra traditionelt irsk folklore til moderne pop. Markante Pubs er "King’s Head", "Taaffe’s", "Murphy’s Bar", "Bunch of Grapes", "Quays", "Roisin Dubh" og "Crane’s". I de forskellige pubs serveres der ved middagstid "Soup of the Day" eller "Chowder" (fiskesuppe.

Venskabsbyer

by	fra	indb.	land
Saint Louis	1977	354.361	USA
Lorient	1978	58.135	Frankrig
Seattle	1981	576.000	USA
Bradford	1986	293.717	England
Aalborg	1997	196.292	Danmark
Cambridge	1997	105,594	USA
Chicago	1997	2.862.244	USA
Qingdao	1999	3.474.500	Kina
Milwaukee	1997	604.477	USA
Waitakere	2002	197.700	New Zealand
Moncton	2002	64.128	Kanada

Se også

Oversigt over de 100 største byer i Republikken Irland

Eksterne henvisninger

@@ Linje 49: / Linje 49: @@
 |}
-'''Galway''' er en by i den [[Irland (land)|Irske Republik]] ''eller'' Éire og hedder på [[Irsk (sprog)|irsk]]: ''Gaillimh''. Galway ligger ved den irske vestkyst i [[County Galway]] i provinsen [[Connacht]]. Galway havde i [[2006]] en befolkning på 72.729.
+'''Galway''' er en by i den [[Irland (land)|Irske Republik]] (på [[Irsk (sprog)|irsk]]''Gaillimh'' i Éire). Galway ligger ved den irske vestkyst i [[County Galway]] i provinsen [[Connacht]]. Galway havde i [[2006]] en befolkning på 72.729.
-Byen ligger på den nordøstlige side af bugten Galway Bay. Den for [[tidevand]] udsatte flod Corrib flyder gennem byen og munder ud i bugten.
+Byen ligger på den nordøstlige side af [[Galway Bay]]. Den af [[tidevand]] prægede flod [[Corrib]] løber gennem byen og munder ud i bugten.
-Tre af de nationale hovedveje går til Galway: N17 fra nord [[Tuam]], [[Sligo (by)|Sligo]] og [[Donegal (by)|Donegal]]; N6 fra øst [[Athlone]] og [[Dublin]] og N18 fra syd [[Shannon (Irland)|Shannon]], [[Limerick (by)|Limerick]] og [[Cork]]. Byen har også jernbaneforbindelse med Dublin og andre byer. Galway Airport har flyvninger til flere destinatiner på de britiske øer, og der er ca. 90 minutters kørsel til Shannon International Airport.
+Tre af de nationale hovedveje går til Galway: N17 fra nord [[Tuam]], [[Sligo (by)|Sligo]] og [[Donegal (by)|Donegal]]; N6 fra øst [[Athlone]] og [[Dublin]] og N18 fra syd [[Shannon (Irland)|Shannon]], [[Limerick (by)|Limerick]] og [[Cork]]. Byen har jernbaneforbindelse med Dublin og andre byer. [[Galway Airport]] har flyvninger til flere destinationer på de britiske øer, og der er ca. 90 minutters kørsel til Shannon International Airport.
 == Historie ==
-De første dokumenterede bosættelser var i den nuværnde bydel Roscam, hvor der blev opført et kloster, hvorfra der er bevaret en 10 meter høj rest af et rundtårn, nogle gravstene og to udhulede klippeblokke ''Bullauns'', som formodentlig har haft en religiøs betydning. Klosteret
+De første dokumenterede bosættelser var i den nuværende bydel Roscam, hvor der blev opført et kloster, hvorfra der er bevaret en 10 m høj ruin af et rundt tårn, nogle gravstene og to udhulede klippeblokke, ''Bullauns'', som formodentlig har haft religiøs betydning. Klosteret blev [[807]] plyndret af [[viking]]erne. Dets videre historie er ikke kendt.
-blev [[807]] plyndret af [[viking]]erne, men dets videre historie er ikke kendt.
-[[1124]] blev der i nærheden af det lille fiskerleje anlagt en befæstning. [[1232]] blev landsbyen besat af jarlen Richard de Burgh som udbyggede den til en anglonormannisk forpost i det vestlige Irland. 1396 fik byen sine byrettigheder af den engelske konge Richard II (1367-1400. 14 anglonormanniske handelsfamilier overtog hurtig al handel og dermed magten over byen. Navnene på familierne var Athy, Blake, Bodkin, Browne, Darcy, Deane, Font, French, Joyce, Kirwin, Lynch, Martyn, Morris og Skerrett. Byen var i denne periode udsat for angreb fra omegnens boende irske [[klan]] O’Flahertys, hvorved den irske befolkning fik forbud mod at komme ind i byen.
+I [[1124]] blev der anlagt en befæstning i nærheden af det lille fiskerleje . [[1232]] blev landsbyen besat af jarl [[Richard de Burgh]] som udbyggede den til en anglonormannisk forpost i det vestlige Irland. 1396 fik byen sine byrettigheder af den engelske kong [[Richard II]] (1367-1400. 14 anglonormanniske handelsfamilier overtog hurtig al handel og magten i byen. Navnene på familierne var Athy, Blake, Bodkin, Browne, Darcy, Deane, Font, French, Joyce, Kirwin, Lynch, Martyn, Morris og Skerrett. Byen var i denne periode udsat for angreb fra omegnens irske [[klan]] O’Flahertys, og den irske befolkning fik forbud mod at komme ind i byen.
 I det 15. århundrede gik den engelske indflydelse tilbage, mens handelsforbindelserne med [[Spanien]] og [[Portugal]] blev udvidet.
@@ Linje 63: / Linje 62: @@
 [[1473]] blev Galway ødelagt af en storbrand, men blev hurtig genopbygget.
-[[1652]] erobrede [[Oliver Cromwell]]s tropper byen, og da [[Vilhelm 3. af England]] i 1691 sejrede over [[Jakob 2. af England]] skånede han ikke den.
+[[1652]] erobrede [[Oliver Cromwell]] byen, og da [[Vilhelm 3. af England]] i 1691 sejrede over [[Jakob 2. af England]] skånede han  den ikke.
 [[Fil:GalwayCorrib gobeirne.jpg|thumb|250px|Floden Corrib]]