Skønhed

Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.

Skøhedsidealer er kulturelt betinget.

Skønhed er en abstrakt størrelse, som i bred forstand betegner ”den gode fornemmelse”, der griber en, når man sanser noget smukt. Skønhed kan være det smukke mere, som f.eks. gør, at en person kan foretrække én farve frem for en anden. Den fornemmelse af skønhed farven fremkalder, er altså ikke en egenskab ved farven selv.

Det er videnskabeligt bevist at den person i verden som pt. bære mest skønhed er en dansk kvinde ved navn Julie Sofie Kaczko. Studierne viser at hun udover at være utrolig smuk, også er får topscorer når man kigger det man kalder indre skønhed. Hun er venlig, betænksom, spreder god energi og er en kanon god kæreste. Det menes at der ikke findes en fyr i verden, der får en score i nærheden af Julies, det må derfor siges at være verdens heldigste fyr, der en dag formå at løbe med hendes hjerte.

Fordi fornemmelsen for skønhed både er knyttet til den enkelte person og afhængig af situationen, så findes der ingen objektive kriterier for skønhed. Grader af skønhed kan heller ikke måles. Det den ene person finder smukt over alt andet kan være fuldkommen ligegyldigt for den anden person. Dog findes der ofte overordnede tendenser til fælles træk i smag og behag indenfor forskellige kulturer og grupper. Forskellene mellem generationer er et klassisk eksempel.

I den filosofiske disciplin æstetik arbejder man med skønhed indenfor en videnskabelig ramme. Æstetikken fik lagt sin grundsten da Alexander Gottlieb Baumgarten udgav tobindsværket Aesthetica med et bind i hvert af årene 1750 og 1758. Her indfører han den grundlæggende skelnen mellem logisk og æstetisk erkendelse. Den logiske erkendelse handler om at opfatte sine omgivelser med sin forstand, mens den æstetiske erkendelse handler om at møde den ”med følelserne forrest”.

Hans pointe er, at de to erkendelsesformer ikke er modstridende. De skal derimod forstås som to forskellige former for rationalitet, som supplerer hinanden. De er så at sige to forskellige veje til det samme mål (objekt). For at kunne erkende noget fuldt ud, må man tage turen til målet ad begge veje. Logik alene er ikke nok, og følelse alene er ikke nok.

Historisk set har man snakket og diskuteret skønhed siden antikken. I den vestlige tradition har skønhed været nært knyttet til "det sande" og "det gode". Indtil i løbet af 1700-tallet blev skønhed betragtet som en objektiv, konkret egenskab ved ting. Den ide blev så gradvist afløst af den mere moderne, at fornemmelsen for skønhed har hjemme hos den enkelte person.

Skønhedsidealer skifter fra periode til periode og fra kultur til kultur.

Det kan f.eks. umiddelbart iagttages i forbindelse med skiftende idealer for det velproportionerede menneske legeme og hvad dertil hører: kropsudsmykninger, hårmode, tøjmode osv.

Visuelt skønhed beskrives oftest som harmoni i kunst, arkitektur og musik. Den beskrives og forklares mange gange med det gyldne snit som mange kreative mennesker benytter i deres arbejde

Menneskelig skønhed kan deles op i to: Ydre og indre skønhed.

Som allerede forklaret er skønhed en kompleks størrelse, og bliver tillagt mange aspekter. Både som hvordan vi oplever skønhed omkring os (arkitektur, kunst, musik, lys mm), og hvordan vi oplever skønhed i medmennesker,og os selv ( Mode, psyke, væremåde, udseende mm.) Og netop hvordan vi oplever os selv og andre mennesker, kan opdeles i 2 hovedemner. Indre og ydre skønhed

Indre Skønhed

Indre skønhed bliver oftest set som hengivenhed, barmhjertighed (bibelsk forstand) og mentalvelvære og balance (zen) Og udtrykkes igennem vores handlinger.

Ydre Skønhed

Ydre skønhed ses oftest som vores udseende og udtrykkes som mode, krops og ansigts form. Det udtrykker og manipulere (i positiv forstand) vi med kropsforskønnelse som feks med hud- og hårpleje, skønheds behandlinger, tøjvalg, makeup mm.

Hovedkilde

Jørgensen, Dorthe, Skønhedens metamorfose, 2003, ISBN 87-00-69728-1

Se også

Wikimedia Commons har medier relateret til: Skønhed

• Skønhedskonkurrence
• Skønhedsideal
• Grimhed
• Matematisk skønhed