Baltikum: Forskelle mellem versioner

← Gå til forrige forskel Gå til næste forskel →

Content deleted Content added

Inline

Versionen fra 20. mar. 2021, 23:19

De baltiske lande Estland Letland Litauen

Baltikum (også kendt som De baltiske stater eller baltiske lande) er en geografisk region øst for Østersøen. I dag betyder det landene Estland, Letland og Litauen, men i perioden mellem verdenskrigene betragtedes Finland også som en del af Baltikum.^[1]

Mens de oprindelige befolkninger i Letland og Litauen er kendt som baltere eller baltiske folk med baltiske sprog, er befolkningerne i Estland og Finland østersøfinsk folk med østersøfinske sprog. I geopolitisk betydning betragtes Estland dog fortsat som et baltisk land. Historisk medregnes ofte det daværende Østpreussen med hovedstaden Königsberg (nu Kaliningrad) til Baltikum.

En anden baltisk identitet, tyskbalterne, begyndte at udvikle sig i løbet af middelalderen efter De liviske korstog. Omkring 1840 anvendte den tyske adel i guvernementet Livland betegnelsen "baltere" om sig selv. De tyske adelige talte en særlig tysk dialekt, baltisk-tysk, der betragtedes som baltisk sprog frem til 1919.^[2]^[3]

Siden de baltiske landes uafhængighed fra Rusland har de også været betegnet som "randstaterne".^[4]

Referencer

^ George Maude: Aspects of the Governing of the Finns, Peter Lang, 2010, s. 114
^ Endre Bojtár: Forord til: A Cultural History of the Baltic People På google bøger, side 10, (engelsk).
^ Butler, Ralph (1919). The New Eastern Europe. London: Longmans, Green and Co. s. 3, 21, 22, 2 24.
^ Birger Kledal og John Howard Lind. "Randstaterne". Den Store Danske. Hentet 13. september 2018.

Spire

Denne artikel om Estlands geografi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.

Spire

Denne artikel om Litauens geografi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.

Spire

Denne artikel om lettisk geografi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.

[1] George Maude: Aspects of the Governing of the Finns, Peter Lang, 2010, s. 114

[2] Endre Bojtár: Forord til: A Cultural History of the Baltic People På google bøger, side 10, (engelsk).

[3] Butler, Ralph (1919). The New Eastern Europe. London: Longmans, Green and Co. s. 3, 21, 22, 2 24.

[4] Birger Kledal og John Howard Lind. "Randstaterne". Den Store Danske. Hentet 13. september 2018.

[1]

[2]

[3]

[4]

@@ Linje 11: / Linje 11: @@
 Mens de oprindelige befolkninger i [[Letland]] og [[Litauen]] er kendt som [[baltere]] eller baltiske folk med [[baltiske sprog]], er befolkningerne i [[Estland]] og [[Finland]] [[Østersøfinner|østersøfinsk]] folk med [[østersøfinske sprog]]. I [[geopolitik|geopolitisk]] betydning betragtes [[Estland]] dog fortsat som et baltisk land. Historisk medregnes ofte det daværende [[Østpreussen]] med hovedstaden [[Königsberg]] (nu ''Kaliningrad'') til Baltikum.
-En anden baltisk identitet, [[Tyskbaltere|tyskbalterne]], begyndte at udvikle sig i løbet af [[middelalder]]en efter [[Nordiske korstog#Liviske Korstog|De liviske korstog]]. Omkring 1840 anvendte [[Tyskbaltere|den tyske adel]] i [[Guvernement Livland|guvernementet Livland]] betegnelsen "baltere" om sig selv. De tyske adelige talte en særlig tysk dialekt, baltisk-tysk, der betragtedes som baltisk sprog frem til 1919.<ref>Endre Bojtár: Forord til: ''A Cultural History of the Baltic People'' [http://books.google.se/books?id=5aoId7nA4bsC&lpg=PP1&dq=A%20Cultural%20History%20of%20the%20Baltic%20People&hl=da&pg=PA10#v=onepage&q=A%20Cultural%20History%20of%20the%20Baltic%20People&f=false På google bøger], side 10, {{en sprog}}.</ref><ref>{{cite book|title=The New Eastern Europe|first=Ralph|last=Butler|year=1919|pages=3, 21, 22, 23, 24|publisher=Longmans, Green and Co.|location=London}}</ref>
+En anden baltisk identitet, [[Tyskbaltere|tyskbalterne]], begyndte at udvikle sig i løbet af [[middelalder]]en efter [[Nordiske korstog#Liviske Korstog|De liviske korstog]]. Omkring 1840 anvendte [[Tyskbaltere|den tyske adel]] i [[Guvernement Livland|guvernementet Livland]] betegnelsen "baltere" om sig selv. De tyske adelige talte en særlig tysk dialekt, baltisk-tysk, der betragtedes som baltisk sprog frem til 1919.<ref>Endre Bojtár: Forord til: ''A Cultural History of the Baltic People'' [http://books.google.se/books?id=5aoId7nA4bsC&lpg=PP1&dq=A%20Cultural%20History%20of%20the%20Baltic%20People&hl=da&pg=PA10#v=onepage&q=A%20Cultural%20History%20of%20the%20Baltic%20People&f=false På google bøger], side 10, {{en sprog}}.</ref><ref>{{cite book|title=The New Eastern Europe|url=https://archive.org/details/neweasterneurop00unkngoog|first=Ralph|last=Butler|year=1919|pages=[https://archive.org/details/neweasterneurop00unkngoog/page/n13 3], 21, 22, 2 24|publisher=Longmans, Green and Co.|location=London}}</ref>
 Siden de baltiske landes uafhængighed fra Rusland har de også været betegnet som "randstaterne".<ref>{{Cite web|url=http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=148613|work=Den Store Danske|title=Randstaterne|accessdate=13. september 2018|author=Birger Kledal og John Howard Lind}}</ref>