Bruger:Ditlev Petersen/sandkasse: Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Content deleted Content added
No edit summary
No edit summary
Linje 1: Linje 1:
[Fil:Uncialis.jpg|thumb|Eksempel på tekst skrevet med uncialer.]]
[[Fil:Uncialis.jpg|thumb|Eksempel på tekst skrevet med uncialer.]]
Ved en '''uncialskrift''' forstås en håndskriftstil fra [[middelalder]]en. De tidligste uncialer forekommer i det 4. århundrede. Der er tale om en ''majuskelskrift'', dvs. den er baseret på de romerske håndskrevne majuskler, som vi kender som "store bogstaver" (i modsætning til minuskler, "små bogstaver"). Forlægget for skriften kan være den romerske ''rustica-skrift'' .
Ved en '''uncialskrift''' forstås en håndskriftstil fra [[middelalder]]en. De tidligste uncialer forekommer i det 4. århundrede. Der er tale om en ''majuskelskrift'', dvs. den er baseret på de romerske håndskrevne majuskler, som vi kender som "store bogstaver" (i modsætning til minuskler, "små bogstaver"). Forlægget for skriften kan være den romerske ''rustica-skrift'' .
[[Fil:Schriftzug Capitalis Rustica.svg|thumb|Romansk ''Capitalis rustica'' skrevet med pensel.]]
[[Fil:Schriftzug Capitalis Rustica.svg|thumb|Romansk ''Capitalis rustica'' skrevet med pensel.]]
Linje 10: Linje 10:
Der udvikles i løbet af middelalderen forskellige typer. Under [[Karl den Store]] tilstræbes en ensretning af skriften i riget for at lette kommunikation. Munken [[Alcuin af York]] tilskrives dette arbejde. Resultatet var den ''[[karolingiske minuskel]]'', der er let at læse.
Der udvikles i løbet af middelalderen forskellige typer. Under [[Karl den Store]] tilstræbes en ensretning af skriften i riget for at lette kommunikation. Munken [[Alcuin af York]] tilskrives dette arbejde. Resultatet var den ''[[karolingiske minuskel]]'', der er let at læse.


Uncialskriften fortrængtes i mange lande efterhånden af "brudte skrifter" ([[textur (typografi)|textur]], [[fraktur (typografi)fraktur]] og [[schwabacher (typografi)|schwabacher]]), der udnyttede papir og pergament bedre.
Uncialskriften fortrængtes i mange lande efterhånden af "brudte skrifter" ([[textur (typografi)|textur]], [[fraktur (typografi)|fraktur]] og [[schwabacher (typografi)|schwabacher]]), der udnyttede papir og pergament bedre.


I [[Italien]] i [[renæssancen]] blev minuskelskriften kombineret med store bogstaver fra antikke romerske indskrifter og blev til antikvaskrifterne.
I [[Italien]] i [[renæssancen]] blev minuskelskriften kombineret med store bogstaver fra antikke romerske indskrifter og blev til antikvaskrifterne.

Versionen fra 18. nov. 2021, 00:54

Eksempel på tekst skrevet med uncialer.

Ved en uncialskrift forstås en håndskriftstil fra middelalderen. De tidligste uncialer forekommer i det 4. århundrede. Der er tale om en majuskelskrift, dvs. den er baseret på de romerske håndskrevne majuskler, som vi kender som "store bogstaver" (i modsætning til minuskler, "små bogstaver"). Forlægget for skriften kan være den romerske rustica-skrift .

Romansk Capitalis rustica skrevet med pensel.

Skriften er tilpasset skrivning med en bred pen (enten fjerpen), der, når den holdes på skråt, afsætter smalle og brede streger. eller rørpen. De enkelte bogstaver er runde i formen.

Navnet kommer af, at skriften skulle bruges i en skrifthøjde på en tomme. Den får først navnet i det 17. århundrede, og forklaringen er en misforståelse. Der findes dog bøger med en meget stor størrelse skrift.

Uncialerne blev efterhånden til en minuskelskrift, idet bogstaverne nærmede sig det, som vi kender som "små bogstaver". Denne type kaldes halvuncialer.

Der udvikles i løbet af middelalderen forskellige typer. Under Karl den Store tilstræbes en ensretning af skriften i riget for at lette kommunikation. Munken Alcuin af York tilskrives dette arbejde. Resultatet var den karolingiske minuskel, der er let at læse.

Uncialskriften fortrængtes i mange lande efterhånden af "brudte skrifter" (textur, fraktur og schwabacher), der udnyttede papir og pergament bedre.

I Italien i renæssancen blev minuskelskriften kombineret med store bogstaver fra antikke romerske indskrifter og blev til antikvaskrifterne.

Kilder og henvisninger

[1]. [2]. [3].

[4].

  1. ^ Reimer, Eli (2003). Skriften, vort vigtigste værktøj. Grafisk Litteratur. s. 23-24. ISBN 87-91171-10-5.
  2. ^ {{cite book}}: Tom reference (hjælp)
  3. ^ {{cite book}}: Tom reference (hjælp)
  4. ^ {{cite book}}: Tom reference (hjælp)