Lægeoksetunge: Forskelle mellem versioner

Lægeoksetunge
Videnskabelig klassifikation
Rige	Plantae (Planter)
Division	Magnoliophyta (Dækfrøede planter)
Klasse	Magnoliopsida (Tokimbladede)
Orden	Boraginales (Rublad-ordenen)
Familie	Boraginaceae (Rublad-familien)
Slægt	Anchusa (Oksetunge)
Art	A. officinalis
Videnskabeligt artsnavn
	Anchusa officinalis; L.
	Hjælp til læsning af taksobokse

Gennemse historikken interaktivt

← Gå til forrige forskel

Content deleted Content added

VisueltWikitekst

Inline

Nuværende version fra 16. nov. 2022, 02:11

Lægeoksetunge (Anchusa officinalis), også skrevet Læge-Oksetunge, er en 30-60 cm høj urt, der vokser ved veje, grusgrave og sandede marker.

Beskrivelse[redigér | rediger kildetekst]

Lægeoksetunge er en toårig plante, som har en stiv, opret vækstform. Hele planten er dækket af stive hår. Det første leveår danner planten en helt flad roset af blade, og først næste forår skyder stænglen til vejrs. Stænglen er forgrenet i toppen og rund i tværsnit. Den bærer de spredtstillede, ustilkede, linjeformede og helrandede blade. Bladenes overside er grågrøn, mens undersiderne er noget lysere.

Blomstringen sker i juni-juli, hvor man bemærker de blåviolette, regelmæssige blomster siddende i endestillede svikler. Frugterne er kantede delfrugter.

Rodnettet består af en kraftig pælerod, som bærer tilsvarende kraftige siderødder.

Højde x bredde og årlig tilvækst: 0,50 x 0,30 m (50 x 30 cm/år). Disse mål kan fx bruges til beregning af planteafstande, når arten anvendes som kulturplante. Det første år er planten dog kun en flad bladroset.

Voksested[redigér | rediger kildetekst]

**Indikatorværdier**
lægeoksetunge
L = 9	T = 7	K = 5	F = 3	R = 7	N = 5

Arten er udbredt over det meste af Europa, herunder også i Danmark. Den findes på lysåbne, sandede steder med neutralt pH.

På et ruderat ved Eichkogel i Wienerwald, Østrig findes den sammen med bl.a. alm. bukketorn, alm. kløvplade, alm. seglblad, skarntyde, slangehoved, tidselkugle, æselfoder, fliget kartebolle, glat burre, gul reseda, gærdekartebolle, havekørvel, knoldet hulsvøb, rundbladet hareøre, rød tandbæger, seglsneglebælg, tornet salat og tvebo galdebær^[1].

Anvendelse[redigér | rediger kildetekst]

Oksetunge er en gammel lægeplante og skulle være god mod melankoli. Den skulle også være hjertestyrkende, god mod hoste og god til sårbehandling.

Rodens røde farvestof, som tydelig ses, når man skærer den igennem har allerede i romertiden været brugt til sminke. Farvestoffet benyttes i dag blandt andet til tøjfarvning.

Søsterprojekter med yderligere information:

Billeder og medier fra Wikimedia Commons
Taksonomi fra Wikispecies

Portal:Botanik

Note[redigér | rediger kildetekst]

^ Anonym: Pannonian dry vegetation along the margin of the eastern Alps S of Vienna (engelsk)

Eksterne henvisninger[redigér | rediger kildetekst]

Oksetunge som naturlægemiddel (engelsk)

Kilder[redigér | rediger kildetekst]

Signe Frederiksen et al., Dansk flora, 2. udgave, Gyldendal 2012. ISBN 8702112191.

[1] Anonym: Pannonian dry vegetation along the margin of the eastern Alps S of Vienna (engelsk)

[1]

@@ Linje 20: / Linje 20: @@
 == Beskrivelse ==
-Lægeoksetunge er en toårig plante, som har en stiv, opret [[vækstform]]. Hele planten er dækket af stive hår. Det første leveår danner planten en helt flad [[Rosetstillede blade|roset]] af blade, og først næste [[forår]] skyder [[Stængel_(plantedel)|stænglen]] til vejrs. Stænglen er forgrenet i toppen og rund i tværsnit. Den bærer de [[bladstilling|spredtstillede]], ustilkede, linjeformede og helrandede blade. Bladenes overside er grågrøn, mens undersiderne er noget lysere.
+Lægeoksetunge er en toårig plante, som har en stiv, opret [[vækstform]]. Hele planten er dækket af stive hår. Det første leveår danner planten en helt flad [[Rosetstillede blade|roset]] af blade, og først næste [[forår]] skyder [[Stængel (plantedel)|stænglen]] til vejrs. Stænglen er forgrenet i toppen og rund i tværsnit. Den bærer de [[bladstilling|spredtstillede]], ustilkede, linjeformede og helrandede blade. Bladenes overside er grågrøn, mens undersiderne er noget lysere.
-[[Blomstring (botanik)|Blomstringen]] sker i [[juni]]-[[juli]], hvor man bemærker de blåviolette, regelmæssige [[blomst]]er siddende  i endestillede svikler. [[Frugt]]erne er kantede delfrugter.
+[[Blomstring (botanik)|Blomstringen]] sker i [[juni]]-[[juli]], hvor man bemærker de blåviolette, regelmæssige [[blomst]]er siddende i endestillede svikler. [[Frugt]]erne er kantede delfrugter.
 [[Rod (plantedel)|Rodnettet]] består af en kraftig [[pælerod]], som bærer tilsvarende kraftige siderødder.
@@ Linje 30: / Linje 30: @@
 == Voksested ==
 {{indikatorværdi-tabel|L = 9|T = 7|K = 5|F = 3|R = 7|N = 5| navn = lægeoksetunge}}
 [[Art (biologi)|Arten]] er udbredt over det meste af [[Europa]], herunder også i [[Danmark]]. Den findes på lysåbne, sandede steder med neutralt pH.
 På et [[ruderat]] ved Eichkogel i [[Wienerwald]], [[Østrig]] findes den sammen med bl.a. [[almindelig bukketorn|alm. bukketorn]], [[almindelig kløvplade|alm. kløvplade]], [[almindelig seglblad|alm. seglblad]], [[skarntyde]], [[slangehoved]], [[tidselkugle]], [[æselfoder]], [[fliget kartebolle]], [[glat burre]], [[gul reseda]], [[gærdekartebolle]], [[havekørvel]], [[knoldet hulsvøb]], [[rundbladet hareøre]], [[rød tandbæger]], [[seglsneglebælg]], [[tornet salat]] og [[tvebo galdebær]]<ref>[http://www.annonaceae.org/meetings/annmeet_excursion_plantlist.pdf Anonym: ''Pannonian dry [[vegetation]] along the margin of the eastern Alps S of Vienna''] {{en sprog}}</ref>.
@@ Linje 56: / Linje 56: @@
 == Kilder ==
-* Signe Frederiksen et al., ''Dansk flora'', 2. udgave, Gyldendal 2012. ISBN 8702112191.
+* Signe Frederiksen et al., ''Dansk flora'', 2. udgave, Gyldendal 2012. {{ISBN|8702112191}}.
 [[Kategori:Rublad-familien]]