Apostlen Johannes: Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Content deleted Content added
m tilføjet link til apostelmødet
No edit summary
Linje 44: Linje 44:
[[pl:Jan Ewangelista]]
[[pl:Jan Ewangelista]]
[[pt:São João Evangelista]]
[[pt:São João Evangelista]]
[[ro:Ioan Evanghelistul]]
[[ru:Иоанн Богослов]]
[[ru:Иоанн Богослов]]
[[sv:Johannes (apostel)]]
[[sv:Johannes (apostel)]]

Versionen fra 26. mar. 2007, 20:29

Johannes i Liber Chronicarum fra 1493

Johannes (fra hebraisk Yohanan) levede i det 1. århundrede, og omtales i Det Nye Testamente som søn af Zebedæus og broder til Jakob. Sammen med Jakob var Johannes blandt Jesu første disciple, og blev betragtet som en af hans særlig fortrolige. Det antages at "den som Jesus elskede" er identisk med Johannes.

I kirkelige traditioner tillægges han forfatterskabet til Johannesevangeliet, Johannesbrevene og Johannes' Åbenbaring. Det er dog en antagelse, der savner belæg.

Johannes var af fiskerfamilie, og det var, mens han og broderen sammen med deres far en dag ordnede garn, at Jesus bad dem følge sig. Sammen med Peter og Jakob var Johannes med ved de afgørende begivenheder i Jesu liv, der beskrives i evangelierne. Johannes og Jakob fik af Jesus tilnavnet Boanerges, der er hebraisk for Tordensønner. Sandsynligvis fordi de begge har været temmelig højstemte i deres eskatologiske forventninger.

Efter Jesu død indtager Johannes en fremtrædende rolle i urmenigheden. Han omtales i Galaterbrevet som en af menighedens søjler, og han er med ved apostelmødet i Jerusalem.

Johannes' videre skæbne er temmelig usikker, og der er to forskellige traditioner. Ifølge biskop Papias og en syrisk martyrfortegnelse fra 411 led Johannes sammen med sin broder martyrdøden inden år 70. I den syriske fortegnelse nævnes den 27. december som dødsdagen.

En anden tradition vil, at han udvandrede til Efesos (i nuværende Tyrkiet), hvor han stadig levede ved det første århundredeskifte, og der skulle have skrevet det fjerde evangelium. Denne opfattelse støttes af biskop Irenæus, der var discipel af Polykarp, der igen skulle have været elev af Johannes i Efesos.

Denne version regnes alment for den mest sandsynlige, omend teorien om Johannes som forfatter til det fjerde evangelium ikke anerkendes. Johannesevangeliet er i lighed med de andre evangelier anonymt. At man i den kirkelige tradition gerne ser Johannes som forfatteren, skyldes, at man derved kan give evangeliet karakter af øjenvidneskildring.

De to traditioner afspejler sig i den kirkelige kunst, hvor Johannes i den vestlige fremstilledes raget, som tegn på hans ungdom, mens man i den østlige kirke ynder at fremstille ham som en ældre herre med langt skæg.

Johannes' evangelistsymbol er en ørn med udbredte vinger.

Se også

Kildehenvisning

  • Politikens Bibelleksikon, 1992
  • Gads Danske Bibelleksikon, 1982
  • Det Nye Testamente, 1992
  • Det nye testamente og de første kristne årtier, Bent Noack, 1994