Retskrivningsreformen i 1948: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
No edit summary |
No edit summary |
||
| Linje 2: | Linje 2: | ||
Retskrivningsreformen var ganske kort og indeholdt kun fem [[paragraf]]fer, hvoraf de faglige var: |
Retskrivningsreformen var ganske kort og indeholdt kun fem [[paragraf]]fer, hvoraf de faglige var: |
||
# [[Navneord]] ([[substantiv]]er) skulle alle [[proprier]] have stort begyndelsesbogstav, mens alle [[ |
# [[Navneord]] ([[substantiv]]er) skulle alle [[proprier]] have stort begyndelsesbogstav, mens alle [[appellativ]]er skulle have lille begyndelsebogstav. |
||
# [[å (bogstav)|Bolle-å]] indførtes i alle nordiske [[ord]] inkl. egennavne bortset fra [[personnavn]]e. |
# [[å (bogstav)|Bolle-å]] indførtes i alle nordiske [[ord]] inkl. egennavne bortset fra [[personnavn]]e. |
||
# »Kunde«, »skulde« og »vilde« blev til »kunne«, »skulle« og »ville«. |
# »Kunde«, »skulde« og »vilde« blev til »kunne«, »skulle« og »ville«. |
||
{{sprogstub}} |
{{sprogstub}} |
||
Versionen fra 11. okt. 2007, 14:38
Retskrivningsreformen i 1948 var en gennemgribende reform af retskrivningsreglerne for dansk. Den blev vedtaget den 22. marts 1948 under navnet Bekendtgørelse om ændringer i retskrivningen. Initiativtageren var undervisningsminister Hartvig Frisch.
Retskrivningsreformen var ganske kort og indeholdt kun fem paragraffer, hvoraf de faglige var:
- Navneord (substantiver) skulle alle proprier have stort begyndelsesbogstav, mens alle appellativer skulle have lille begyndelsebogstav.
- Bolle-å indførtes i alle nordiske ord inkl. egennavne bortset fra personnavne.
- »Kunde«, »skulde« og »vilde« blev til »kunne«, »skulle« og »ville«.
 | Spire Denne artikel om sprog er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |