Retskrivning

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning

Retskrivning eller ortografi er et sæt regler for rigtig skrivning af et sprog og omfatter bl.a. stavning, tegnsætning og brug af majuskler. Reglerne dannes ud fra en talt variant af sproget. Det er ofte tilfældigheder, der bestemmer, hvad der er normdannende for retskrivningen. Det kan have afgørende betydning for et folks identitet, hvis der i tide findes en skriftlig sprognorm.

Bogtrykkernes påvirkning[redigér | redigér wikikode]

Et eksempel er Christian 3.s Bibel, der blev normdannende for dansk skriftsprog med former som offuer (= over), loffue (= love), bliffuer, aff, oc eller och, Vnge (= unge) osv.[1] Tilsvarende blev det afgørende for det walisiske sprogs skæbne, at Bibelen blev oversat til walisisk. Mens de keltiske sprog i Irland og Skotland kun bruges af meget få som dagligsprog, tales walisisk af mere ca. 20 % af Wales' befolkning.

Fra 1530'erne fungerede værker fra Christiern Pedersens trykkeri som uofficiel dansk retskrivningsnorm.[2] Bogtrykkerne fik stor påvirkning på udviklingen af skriftsproget, da de havde interesse af at økonomisere med antal bogstaver i ordene, mens folk i håndskrift gik over gevind i brug af unødvendige, ekstra bogstaver, såsom i ath, szilld (= sild), effuige (= evige). "Til" ses stavet både som thil og som tijll. En dobbel konsonant skulle vise, at den forudgående vokal var lang, som i lesse (= læse),[3] Mennighed, Skollemester, sallig, gall, Kiøbenhaffn, Naffn, bleff, haffde, giffun, Løffverdag. Men også ordets første konsonant blev ofte fordoblet, som i ffange, ffraa, ffordhi, sziin (= sin) og szaa. Hvis man sammenligner en trykt og en håndskrevet udgave af Ægteskabsordinansen , ser man at der i trykt sprog står "derfor" og "efterdi", som håndskrevet bliver til therfore og eptherthij. "Tvivl" var i den trykte udgave tuil, men i håndskriftet thuiffuil.[4]

Den første officielle retskrivningsordbog udkom i 1872: Svend Grundtvigs Dansk Haandordbog. Ordbøger var tidligere udgivet, men denne var ment som rettesnor i skolernes danskundervisning. Grundtvigs ordbog blev afløst af Viggo Saabys Dansk Retskrivningsordbog fra 1891, og senere er retskrivningen jævnlig blevet justeret efter talesproget.[5]

I Danmark er det Dansk Sprognævn, der siden oprettelsen i 1955 har fastlagt dansk retskrivning og udgiver den officielle danske retskrivningsordbog, Retskrivningsordbogen. I 1955 hed den blot Retskrivningsordbog. Retskrivningsordbogen fra 1986 er 1. udgave, og den nuværende fra 2012 er 4. udgave.

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ Jostein Fet: Stemmer frå ei fjern tid (s. 9), Samlaget, Oslo 2014, ISBN 978-82-521-8426-6
  2. ^ Henrik Galberg Jacobsen: retskrivning i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 5. december 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=150888
  3. ^ Jostein Fet: Stemmer frå ei fjern tid (s. 18)
  4. ^ Jostein Fet: Stemmer frå ei fjern tid (s. 48-50)
  5. ^ https://dsn.dk/retskrivning/rohist-retskrivningsordboger-gennem-historien/hurtigt-overblik-over-retskrivningsordboger-gennem-tiden

Se også[redigér | redigér wikikode]

Ekstern henvisning[redigér | redigér wikikode]