Navneord

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Grammatik
Ordklasser:
Køn:
Kasus:
Bøjningsformer i måde og tid:

Navneord (latinsk Substantiv) er en ordklasse i sprog, der betegner genstande, levende væsner, personer eller abstraktioner. På dansk kan et substantiv være enten intetkøn eller fælleskøn f.eks. et hus eller en bil.

En særlig form for navneord er egennavne (proprier). Navneord der ikke er egennavne, kaldes fællesnavne (appellativer). Man gik på dansk med retskrivningsreformen i 1948 væk fra at skrive fællesnavne med stort begyndelsesbogstav.[1][2]

Bøjningsformer[redigér | redigér wikikode]

I det danske sprog har de fleste substantiver otte bøjningsformer, sammenfattet ved:

Tal[redigér | redigér wikikode]

  • ental (latin singularis)
  • flertal (latin pluralis)

Bestemthed[redigér | redigér wikikode]

  • ubestemt
  • bestemt

Fald[redigér | redigér wikikode]

  • navnefald (latin nominativ)
  • ejefald (latin genitiv)

Eksempel[redigér | redigér wikikode]

Ubestemt Bestemt
Ental Navnefald Bil Bilen
Ejefald Bils Bilens
Flertal Navnefald Biler Bilerne
Ejefald Bilers Bilernes

Eksempler på forskellige navneord[redigér | redigér wikikode]

Mennesker[redigér | redigér wikikode]

  • dreng/pige
  • mand/kvinde
  • barn/baby

Dyr[redigér | redigér wikikode]

  • hest
  • fugl
  • mus
  • skildpadde

Ting[redigér | redigér wikikode]

  • bord
  • stol
  • dør
  • fotografi
  • mobiltelefon

Begreber[redigér | redigér wikikode]

  • forelskelse
  • kærlighed
  • venskab
  • had
  • glæde

Se også[redigér | redigér wikikode]

Referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. Jørgen Larsen (12. oktober 2003). Den store sprogkrig. Berlingske. Hentet 21. august 2015. 
  2. Retskrivningsbekendtgørelsen fra 1948. Dansk Sprognævn. Hentet 21. august 2015. 

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]