Navneord (latinsk Substantiv) er en ordklasse i sprog, der betegner genstande, levende væsner, personer eller abstraktioner. På dansk kan et substantiv være enten intetkøn eller fælleskøn f.eks. et hus eller en bil.
En særlig form for navneord er egennavne (proprier). Navneord der ikke er egennavne, kaldes fællesnavne (appellativer). Man gik på dansk med retskrivningsreformen i 1948 væk fra at skrive fællesnavne med stort begyndelsesbogstav.[1][2]
I det danske sprog har de fleste substantiver otte bøjningsformer, sammenfattet ved:
