Navneord

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Navneord (latin: substantiv) er en ordklasse i sprog med de ord, der kan have refererende funktion og betegner entitetstyper som fx genstande, levende væsner, personer eller abstraktioner[1]:214 . På dansk kan et substantiv være enten intetkøn eller fælleskøn f.eks. et hus eller en bil.

En særlig form for navneord er egennavne (proprier). Navneord, der ikke er egennavne, kaldes fællesnavne (appellativer).

Bøjningsformer[redigér | rediger kildetekst]

I det danske sprog har de fleste substantiver otte bøjningsformer, sammenfattet ved:

Tal[redigér | rediger kildetekst]

  • ental (latin singularis)
  • flertal (latin pluralis)

Bestemthed[redigér | rediger kildetekst]

  • ubestemt
  • bestemt

Fald[redigér | rediger kildetekst]

  • navnefald (latin nominativ)
  • ejefald (latin genitiv)

Køn[redigér | rediger kildetekst]

Eksempel[redigér | rediger kildetekst]

fælleskøn Ubestemt Bestemt
Ental Navnefald Bil Bilen
Ejefald Bils Bilens
Flertal Navnefald Biler Bilerne
Ejefald Bilers Bilernes


intetkøn Ubestemt Bestemt
Ental Navnefald Hus Huset
Ejefald Hus' Husets
Flertal Navnefald Huse Husene
Ejefald Huses Husenes


Eksempler på forskellige navneord[redigér | rediger kildetekst]

Mennesker[redigér | rediger kildetekst]

  • dreng/pige
  • barn/baby

Dyr[redigér | rediger kildetekst]

  • hest
  • fugl
  • mus
  • skildpadde

Ting[redigér | rediger kildetekst]

  • fotografi
  • mobiltelefon

Begreber[redigér | rediger kildetekst]

  • forelskelse
  • kærlighed
  • venskab

Substantivfraser[redigér | rediger kildetekst]

Navneord kan indgå i bestemte syntaktiske konstruktioner (substantivfraser, nominalfraser) hvor de kan fungere som kerne. Andre ord lægger sig altså til navneordet og er med til at danne én enhed der henviser til en referent. Selve navneordet betegner visse egenskaber ved en entitet, og flere egenskaber kan tilføjes ved hjælp af tillægsord sådan at entitetstypen indsnævres eller præciseres. Substantivfrasen kan også indeholde mængdeangivende elementer (kvantifikatorer) i form af talord, ord som meget og lidt eller mængdeangivelser som en liter og en kop. Bestemthed er også en egenskab ved frasen som helhed der påvirker formen på både navneord, tillægsord og kendeord. Indenfor en substantivfrase er der typisk kongruens mellem tillægsord og navneord, men et talord kan også kræve at navneordet står i flertal[1]:213-220 .

Retskrivning[redigér | rediger kildetekst]

I dansk retskrivning indtil 1948 blev der anvendt stort begyndelsesbogstav i alle navneord. Denne praksis havde også tidligere, under indflydelse af det tyske sprog, været i brug i norsk og svensk. Af nutidens europæiske sprog er det kun letzeburgsk og tysk, der stadig anvender store begyndelsesbogstaver i navneord.

Se også[redigér | rediger kildetekst]

Wiktionary-logo.svg Se Wiktionarys definition på ordet:

Referencer[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ a b Elisabeth Engberg-Pedersen; Kasper Boye; Peter Harder (2019), Semantik, Samfundslitteratur, ISBN 978-87-593-3297-9Wikidata Q82004418

Eksterne henvisninger[redigér | rediger kildetekst]