Guantanamo Bay Naval Base

Kort over Cuba, med en indikation af Guantanamo Bay.

Guantanamo Bay er en amerikansk flådebase lokaliseret i Guantanamo provinsen i den sydøstlige del af Cuba (Skabelon:Koord). Guantanamo-basen, som den ofte kaldes i danske medier, huser en fangelejr for fanger mistænkt for at have forbindelse til al-Qaeda eller andre terroristorganisationer.

Historie

Satelitfoto af Guantanamo Bay

Den amerikanske flådestation Guantanamo Bay, som strækker sig over 116 km², blev etableret i 1898, da USA overtog kontrollen med Cuba fra Spanien ved afslutningen af den amerikansk-spanske krig.

I 1901 indskrev det nyoprettede amerikanske protektorat den såkaldte Platt Amendment (tilføjelse) i den nyoprettede cubanske forfatning. Denne erklæring giver USA retten over Guantanamo Bay, og betinger at Cuba ikke overdrager noget cubansk land til nogen anden fremmed magt end USA.

I 1903 underskrev Cubas præsident, Tomás Estrada Palma, den cubansk-amerikanske traktat, efter at Theodore Roosevelt havde trukket de amerikanske styrker tilbage. Her igennem indgår USA et evigt lejemål af ’Guantanamo Bay’. Traktaten slår blandt andet fast, at USA har komplet juridisk kontrol over Guantanamo Bay, så længe Cuba er anerkendt som en selvstændig republik. Indtil 1934 definerede denne traktat det amerikansk-cubanske forhold.

I 1905 gjorde cubanerne oprør, til dels pga. den såkaldte Platt Amendment. Oprøret førte til, at USA igen besatte landet i 3 år.

I 1934 blev traktaten ændret, så Cuba og landets handelspartnere fik lov til at færdes i bugten. Samtidig blev lejen sat op fra 2.000 US$ pr. å til 4.085 US$ pr. år. Traktaten slår også fast, at lejrekontrakten kun kan opsiges, hvis begge landes regeringer bliver enige herom, eller hvis de amerikanske tropper forlader området.

Pr. 2005 er der over 9.500 amerikanske soldater på Guantanamo Bay basen. (jf. | Nationalgeographic)

Siden Fidel Castro kom til magten i Cuba, har han kun indløst én amerikansk lejerate for Guantanamo Bay og nægter at indløse flere, eftersom han mener, at lejekontrakten er ulovlig. Selv om der ikke eksisterer diplomatiske forbindelser mellem USA og Cuba, er landene blevet enige om, at Cuba overdrager amerikanske forbrydere, der er flygtet fra Guantanamo Bay, til de amerikanske myndigheder, mens amerikanerne overdrager cubanske forbrydere til de cubanske myndigheder.

Den amerikanske kontrol over cubansk territorium har aldrig været populær hos det cubanske folk og efter revolutionen heller ikke hos regeringen.

Den cubanske regering undsiger kraftigt den cubansk-amerikanske traktat med henvisning til artikel 52 i Wien-konventionen om traktatlovgivning fra 1969. Heri står det, at en traktat er ugyldig, hvis den er blevet underskrevet under trusler eller ved brug af magt. Her refererer cubanerne til indskrivningen af den omtalte Platt Amendment i den cubanske forfatning i 1901. USA advarede den cubanske forfatningskomite om ikke at ændre i tilføjelsen og gjorde det klart, at de amerikanske tropper ikke ville forlade Cuba, før tilføjelsen var blevet skrevet ind i forfatningen.

USA hævder derimod, at Cuba har ratificeret traktaten ved at hæve den omtalte første rate, og derfor ikke ensidigt kan ophæve traktaten. Yderligere hævder USA, at alle påstande om, at USA krænkede Cubas suverænitet med ’’the Platt Amendmen’’, og om, at Gauantanamo Bay er en ulovlig militær besættelse, blev tilbagevist, da Cubas nye regering frivilligt valgte at konfirmere basens legitimitet (ved at hæve den omtalte første rate).

Efter stridighederne lukkede den cubanske regering vandforsyningen til basen, hvilket førte til, at USA først importerede vand fra Jamaica og siden byggede destillationsanlæg på basens område. I dag er basen selvforsynende med både vand og elektricitet. Kun 2 ældre cubanere arbejder stadig på basen, efter at den cubanske regering har forhindret yderligere rekruttering.

Guantanamo Bay som fangelejr

Camp Delta, Guantanamo Bay, Cuba

Brugen af ’Guantanamo Bay’ som et militærfængsel har affødt protester fra hele verden. Specielt fra menneskerettighedsorganisationer, der er bekymrede over rapporter om misbrug og tortur, samt det faktum, at fangerne tilbageholdes uden at blive stillet for en dommer, har givet anledning til fangelejren. Kritikere af USAs politik er også bekymrede over den juridiske status fangerne har: De er hverken krigsfanger (som skal behandles i henhold til Geneve-konventionen) eller konventionelle fanger, der skal behandles i henhold til amerikansk lovgivning. De er såkaldte ’fjendtlige kombattanter’. Da fangerne ikke tilbageholdes på amerikansk jord, er det uklart, om fangerne har de samme forfatningssikrede rettigheder, som andre fanger i USA har.

Den 16. juni 2005 oplyste det amerikanske forsvarsministerium, at det amerikanske firma Halliburton var blevet hyret til at bygge nye fængselsfaciliteter og sikkerhedsforanstaltninger omkring basen til en værdi af 30 millioner US$ (omkring 180 millioner DKK i 2005 kurser). I den sidste fjerdedel af det 20. århundrede, blev Guantanamobasen brugt til at huse bådflygtninge fra Cuba og Haiti. I begyndelsen af 2002 blev en lille del af basen brugt til at tilbageholde folk, der var mistænkt for at have relationer til al-Qaeda eller Taliban. I juni 2005 holdt USA stadig omkring 520 ’’fjendtlige kombattanter’’ indespærret på Guantanamobasen, nogle af dem blev arresteret under krigen i Afghanistan. Den 11. januar 2008 var der stadigvæk 275 tilbageholdte på basen.

Juridisk status

Guantanamo Bay’s specielle juridiske status var en af grundene til, at stedet blev valgt til at huse de ’fjendtlige kombattanter’. Da suveræniteten over området til syvende og sidst ligger hos Cuba, har USAs regering hævdet, at folk tilbageholdt på Guantanamo juridisk er udenfor USA og derfor ikke er beskyttet af de samme forfatningssikrede rettigheder som folk, der opholder sig i USA, er det.

I en sag om Guantanamo-fangernes juridisk status afviste USAs Højesteret (the Supreme Court) i 2004 dette argument med henvisning til, at det er USA, som har eneretten over Guantanamo Bay og afgjorde, at fanger på Guantanamo skulle stilles for amerikanske domstole. Denne afgørelse blev dog senere omstødt af en amerikansk appelret.

Den specielle juridiske status er genstand for fortsat kritik fra menneskeretsorganisationer, der hævder, at amerikanerne bryder den 3. af Genève-konventionerne, som omhandler behandlingen af krigsfanger. Bl.a. Røde Kors og Human Rights Watch mener, at USA gradbøjer de internationale regler på en uacceptabel måde. Ifølge dem er man enten krigsfange og dermed beskyttet af den omtalte 3. konvention, eller civilist, som beskyttes af den 4. konvention, eller militært lægepersonale, som beskyttes af den 1. konvention. Der eksisterer ikke en 4. definition, og et land kan ikke bare opfinde én, fordi det passer det.

Et andet kritikpunkt er, at mange af fangerne på ’Guantanamo Bay’ er anholdt uden for USA og derefter deporteret til lejren, der juridisk set er amerikansk territorium. I henhold til international lov om krigsførelse er dette tilladt, men kun såfremt de anholdte kan klassificeres som krigsfanger. Hvis de ikke kan klassificeres som krigsfanger, fordi de ikke er soldater, falder de under den 4. konvention og dennes artikel 49, der forbyder tvangsflytning af enkelte eller grupper af civile. Eftersom de tilbageholdte på Guantanamo ikke er klassificeret som krigsfanger, tvivler mange på lovligheden af denne deportering. Modstanderne hævder bl.a. at der er tale om en overtrædelse af habeas corpus princippet. Ifølge De Forenede Staters Forfatning kan habeas corpus princippet kun fraviges ved "oprør" eller ved "invasion".

Beskyldninger om mishandling

Tidligere fanger har beskyldt personalet på ’Guantanamo Bay’ for tortur, seksuelle overgreb og tvangsmedicinering. Alle beskyldninger afvises dog af det amerikanske militær.

I 2004 blev et internt notat lækket fra den amerikanske militæradministration. Notatet, der blev bragt i The New York Times den 30. november, henviser til en rapport udarbejdet af International Røde Kors. I rapporten omtales flere forhørsmetoder, som rapporten omtaler som torturlignende: fangerne holdes vågne med høj musik igennem længere tid, fangerne udsættes for ekstrem varme igennem længere tid eller regulære tæv.

Røde Kors fik adgang til basen mod at hemmeligholde indholdet af deres rapport, hvilket er normal procedure for sådanne humanitære operationer. Ifølge flere medier har den amerikanske administration set rapporten, men afvist dens konklusioner.

Amnesty International publicerede i marts 2005 en rapport, der kom med yderligere beskyldninger om fangemishandling i Guantanamo og andre militærfængsler.

Som konsekvens af beskyldningerne om mishandling indledte USAs marinesekretariat sin egen undersøgelse af forholdene på Guantanamo.

Vanhelligelse af Koranen.

En militær rapport fra den 3. juni rapporterede om gentagen vanhelligelse af Koranen. Således skulle en soldat bevidst have sparket til Koranen, en forhørsleder skulle have trådt på Koranen, en vagt skulle have urineret igennem en ventilationsskakt, hvorved han skulle have ramt både en indsat og hans Koran, vandballoner kastet af fangevogtere skulle have forårsaget, at flere Koraner blev våde, og endelig skulle der være blevet skrevet sjofle, engelske ord på indersiden af et koranomslag. Samtidig afviste rapporten en række andre beskyldninger om obskøn omgang med Koranen. Blandt de beskyldninger som ikke kunne bevises, var sagen om et eksemplar af Koranen, som skulle være blevet skyllet ud i toilettet. Netop denne historie gik verden rundt og skabte stor opstandelse i den arabiske verden.

Eksterne link

• Det amerikanske militærs officielle hjemmeside om Guantanamo Bay: US Naval Station Guantanamo Bay Cuba: The United States' oldest overseas Naval Base
• The Road to Condemning Guantanamo (Post-World War II Revisionism and the European Zeal to Shut Down Guantanamo) by John Rosenthal (Claremont Institute)
• Guantanamo: A Look Back at Six Years of Imprisonment, Torture and Suicide (Democracy Now! 11. januar 2008, Amy Goodman & Juan Gonzalez)