Amnesty International

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Amnesty International
Amnesty International logo
Type Non-profit ngo
Grundlagt Juli 1961 i London
Formål Beskyttelse af menneskerettighederne
Arbejde Medie- og pressearbejde, kampagner, research, lobbyvirksomhed
Medlemstal over 3,2 mio medlemmer og støtter på verdensplan,

100.000 i Danmark

Motto Det er bedre at tænde et lys end at forbande mørket
Websted www.amnesty.dk
Nobel prize medal.svg Nobels fredspris
1977

Amnesty International, også kendt som Amnesty eller AI, er en international ngo. Organisationens erklærede mission er ”at dokumentere og handle for at forhindre alvorlige krænkelser af menneskerettighederne”.[1] Organisationen har ca. 3,2 millioner medlemmer i mere end 150 lande verden over (2010).

Amnesty International blev grundlagt i 1961 af den britiske advokat Peter Benenson, og har hovedsæde i London. Organisationen arbejder for at fremme de menneskerettigheder, som er nedfældet i FN’s Verdenserklæring om Menneskerettigheder og de internationale menneskerettighedskonventioner og -standarder.

Amnesty arbejder med undersøgelse og dokumentation af menneskerettighedsovertrædelser. Organisationen arbejder på at skabe folkeligt pres på regeringer, politiske organer, firmaer og andre vigtige aktører, som forbryder sig mod menneskerettighederne. Amnesty har traditionelt særligt arbejdet på at få frigivet alle samvittighedsfanger, sikre frie og retfærdige retssager for politiske fanger, afskaffe dødsstraf, tortur og anden grusom behandling af fanger, stoppe politiske drab og oplyse om menneskerettighedskrænkelser udført af regeringer eller oppositionsgrupper.

Organisationen har rådgivende status ved FNs økonomiske og sociale råd UNESCO, Europarådet, Organisationen af Amerikanske Stater samt Organisationen for Afrikansk Enhed.

I 1977 blev Amnesty hædret med Nobels fredspris for sit arbejde for at implementere menneskerettighederne verden over, især i henseende til samvittighedsfanger.[2]

Historie[redigér | redigér wikikode]

Færøsk frimærke fra 1986 til markering af Amnestys 25 års-jubilæum.
Tegnet af 11-årige Rannvá Kunoy
Amnesty i Rotterdam holland i 1990

I 1961 skrev den britiske advokat Peter Benenson artiklen 'The Forgotten Prisoners' i avisen The Observer.[3] I artiklen opfordrede han læserne til at slutte op om en international kampagne for at befri de tusindvis af mennesker, der sad fængslet verden over på grund af deres politiske holdninger eller religiøse overbevisninger.

Projektet, som Benenson kaldte Appeal for Amnesty 1961, udløste brede reaktioner i England og internationalt. Tusindvis af læsere sendte appelbreve til de ansvarlige regeringer, og artiklen blev oversat og bragt i aviser i flere lande.

Kampagnen for befrielse af de såkaldte samvittighedsfanger skabte således grundlag for tilblivelsen af en international bevægelse. I juli samme år afholdtes det første internationale møde med delegerede fra Belgien, Storbritannien, Frankrig, Tyskland, Irland, Schweiz og USA. Ved en konference i Belgien året efter besluttede man at gøre organisationen permanent, og Amnesty International blev officielt grundlagt.

Amnestys arbejde ved grundlæggelsen fokuserede primært på at lægge pres på regeringer for at frigive samvittighedsfanger. Allerede inden slutningen af 1960’erne havde organisationen opnået rådgivende status i FN, Europarådet og UNESCO.

I 1970’erne fortsatte Amnestys arbejde for samvittighedsfanger, men fokus blev udvidet til også at inkludere retten til en retfærdig retssag, bekæmpelse af længere tilbageholdelse uden retssag og særligt bekæmpelse af tortur af fanger.

I 1980’erne udvidedes Amnestys dagsorden yderligere til blandt andet at omfatte udenretslige drab, politiske mord og forsvindinger.

I 1990’erne rettede Amnesty særligt opmærksomhed mod overgreb begået mod specifikke grupper, herunder kvinder, flygtninge og etniske og religiøse minoriteter.

Med Amnestys 40-årsjubilæum i 2001 blev arbejdet for de økonomiske, sociale og kulturelle menneskerettigheder inkorporeret i organisationens vedtægter. Dermed arbejder Amnesty nu for at fremme alle menneskerettigheder nedfældet i FN’s Verdenserklæring om Menneskerettigheder, hvilket også fremgår af organisationens officielle vision: ”Amnesty Internationals vision er en verden, hvor hvert eneste menneske nyder alle de menneskerettigheder, som er nedfældet i Verdenserklæringen om Menneskerettigheder og de internationale menneskerettighedskonventioner og -standarder”.[4]

Amnestys danske sektion blev oprettet i 1964.

Arbejde[redigér | redigér wikikode]

Citat Amnesty Internationals vision er en verden, hvor hvert eneste menneske nyder alle de menneskerettigheder, som er nedfældet i Verdenserklæringen om Menneskerettigheder og de internationale menneskerettighedskonventioner og -standarder[4] Citat

Amnesty International arbejder på at skabe folkeligt pres på regeringer, politiske organer, firmaer og andre vigtige aktører, som forbryder sig mod menneskerettighederne. Alt Amnestys arbejde tager udgangspunkt i de 30 artikler i FN's Verdenserklæring om Menneskerettigheder, som blev vedtaget i 1948.

Et vigtigt redskab i Amnestys arbejde er udarbejdelse og offentliggørelse af rapporter, som søger at dokumentere brud på menneskerettighederne grundigt og upartisk. Rapporterne udarbejdes blandt andet gennem: Observation af retssager, samarbejde med lokale menneskerettighedsaktivister, medieovervågning og ikke mindst interviews med ofre for overgreb samt interviews med embedsmænd i de relevante lande.

Amnesty arbejder med tematisk afgrænsede kampagner. Med udgangspunkt i sin medlemsskare og sine støtter søger organisationen at skabe opmærksomhed og indflydelse gennem eksempelvis underskriftsindsamlinger, demonstrationer og brevskrivning til ofre for menneskerettighedsbrud såvel som magthavere.

De overordnede retningslinjer og fokusområder i Amnestys arbejde fastlægges i organisationens 6-årige internationale strategiplaner, som danner rammerne for alle de nationale afdelinger. Den nuværende strategiplan gælder fra april 2010 til marts 2016.

Antallet af mindreårige henrettet siden 1990

Amnesty Internationals fokusområder i menneskerettighedsarbejdet 2010-2016 er:[5]

  • At styrke mennesker, der lever i fattigdom
  • At forsvare ubeskyttede mennesker uden fast ophold
  • At forsvare mennesker imod vold fra stater og grupper
  • At beskytte menneskers ret til ytringsfrihed og ikke-diskrimination

Organisation[redigér | redigér wikikode]

Amnesty Internationals sektioner, 2005

Amnesty har over 3,2 mio. medlemmer og støtter i 150 lande verden over (2010).

Amnesty International består primært af en stor gruppe af frivillige medlemmer, men har også fastansatte, lønnede medarbejdere. I lande hvor Amnesty har et højt medlemstal, organiseres medlemmerne i ”sektioner”. Sektionerne koordinerer Amnestys aktiviteter i det pågældende område. I 2005 havde Amnesty 52 sektioner verden over. I lande med voksende medlemstal, som kan vokse til sektionsstørrelse, er Amnesty organiseret i ”strukturer”. De fungerer på samme måde som sektionerne, men med færre medlemmer og ansatte. Endelig har organisationen ”internationale medlemmer” i lande, hvor hverken en sektion eller en struktur eksisterer.

Amnesty afholder international generalforsamling hvert andet år med deltagelse af repræsentanter fra lande med nationale afdelinger. Generalforsamlingen kaldes Det Internationale Rådsmøde, eller på engelsk The International Council Meeting (ICM). ICM er Amnestys øverste beslutningsorgan, og det er på ICM at organisationens strategier, overordnede politikker samt eventuelle ændringer i vision og mission vedtages. ICM vælger også den internationale bestyrelse (IEC), som udgør den øverste daglige politiske ledelse af organisationen.

På Det Internationale Rådsmøde vælges også Den Internationale Bestyrelse, som er Amnestys øverste ledelse. Den Internationale Bestyrelse udpeger Amnestys generalsekretær, som er ansvarlig for den daglige udførelse af Amnestys internationale anliggender og leder af Det Internationale Sekretariat. Det Internationale Sekretariat ligger i London og fungerer som organisationens hovedkvarter. Her arbejder ca. 500 ansatte og mere end 100 frivillige fra over 50 lande med research og kampagneplanlægning (2010). Amnesty finansieres hovedsagligt af kontingenter og donationer fra organisationens medlemmer verden over. Organisationen accepterer ikke donationer fra regeringer eller statslige organisationer.

Amnesty Danmark[redigér | redigér wikikode]

Amnesty Internationals danske afdeling er en af de over 50 nationale sektioner, som udgør Amnestys verdensomspændende medlemsorganisation. Den danske sektion blev oprettet i 1964. I Danmark har Amnesty cirka 100.000 medlemmer (2010).

Arbejde i Danmark[redigér | redigér wikikode]

Fokusområder[redigér | redigér wikikode]

AI Danmarks kampagner bliver til på baggrund af organisationens internationale integrerede strategiplan, som formuleres for seks år ad gangen, og som danner rammerne for alle de nationale afdelingers arbejde.

I 2010 arbejder Amnesty særligt på to prioriterede kampagner:

  • Anti-diskrimination: Fælles europæisk kampagne mod diskrimination på baggrund af race, køn, religion og seksuel orientering. I 2010 særligt fokus på romaer i Europa og homo-, bi- og transseksuelles rettigheder.
  • Demand Dignity: Global kampagne om sammenhængen mellem fattigdom og menneskerettighedskrænkelser. I 2010 særligt fokus på mødredødelighed, menneskerettighedskrænkelser i slumområder samt indarbejdelse af menneskerettigheder i FN’s 2015-mål.

Derudover arbejder AI Danmark med indsatsområder, som traditionelt set er mere gennemgående i organisationens arbejde – såsom afskaffelse af dødsstraf og tortur samt frigivelse af samvittighedsfanger.

Arbejdsformer[redigér | redigér wikikode]

Amnestys målsætning er at skabe folkeligt pres på de ansvarlige for krænkelser af menneskerettighederne. Derfor arbejder organisationen på at informere både sine medlemmer, politikere og offentligheden om aktuelle overgreb samt at engagere medlemmer og støtter aktivt i forsvaret af menneskerettighederne.

Information om overgreb kommunikeres gennem dagspressen, Amnestys hjemmeside, nyhedsbreve og medlemsbrevet ”AMNESTY”, som udkommer fire gange årligt.

Amnesty arbejder også for at udbrede kendskabet til menneskerettighedskrænkelser, og menneskerettighedsområdet generelt, gennem undervisning. Undervisningscenteret ”Amnesty Interactive” producerer undervisningsmateriale og arrangerer foredrag om menneskerettigheder. Amnesty Interactive gennemfører desuden kurser for lærere i folkeskolens 8.-10. klasse.

Derudover lægger organisationen vægt bag sine budskaber gennem folkelig forankring. Eksempelvis har Amnesty en lang tradition for brevskrivningskampagner, hvor medlemmer og støtter sender breve til personer, som er uretmæssigt fængslet på grund af deres politiske overbevisning, tro, køn, seksualitet eller andet. Under sloganet ”Skriv for liv” sender AI Danmark breve til uretmæssigt fængslede verden over. Målet er dels at støtte de fængslede moralsk, dels at lægge pres på de ansvarlige for menneskerettighedskrænkelserne.

Underskriftsindsamlinger er et andet virkemiddel, som Amnesty traditionelt benytter til at skabe folkeligt pres. I akutte situationer benytter Amnesty i Danmark sit netværk af frivillige til at indsamle underskrifter på SMS gennem initiativet ”Amnesty Lifeline”.

Organisation i Danmark[redigér | redigér wikikode]

Amnestys danske afdelings daglige arbejde koordineres fra sekretariatet i København, som beskæftiger cirka 50 medarbejdere og et antal frivillige.

En gang om året holder Amnesty i Danmark landsmøde, hvor der vælges en hovedbestyrelse. Bestyrelsesformand i Amnesty i Danmark er John Olsen (september 2010). Hovedbestyrelsen ansætter den danske generalsekretær. Amnestys generalsekretær i Danmark er Lars Normann Jørgensen (september 2010).

Udover sekretariatet i København findes en række lokalforeninger rundt om i landet. Lokalforeningerne arbejder på at synliggøre Amnesty og organisationens aktuelle kampagner lokalt. Der findes Amnesty-centre i Århus, Odense, Aalborg og Frøslev. Centrene står for at koordinere kontakten mellem lokalforeningerne og sekretariatet i København.

”Amnesty Youth” er Amnestys ungdomsafdeling, som har grupper på gymnasier og andre ungdomsuddannelser i hele landet. En gang om året afholdes en ”Nordic Youth Conference” for Amnestys nordiske ungdomsgrupper.

Kampagner[redigér | redigér wikikode]

Amnesty International samlede underskrifter mod tortur i Århus Festuge august 2005. H.C. Andersen-statuerne er af billedhuggeren Jens Galschiøt

"Stop tortur!"[redigér | redigér wikikode]

"Tortur er en af de mest ondskabsfulde krænkelser af menneskerettighederne", står der i Amnestys årsberetning for 2005. I 2005 opnåede foreningen blandt andet at få regeringen til at følge anbefalingen om at skrive forbuddet mod tortur ind i den danske straffelov. Dette skete efter at foreningen havde indsamlet over 145.000 underskrifter i Danmark som anbefalede at ændre loven på netop dette punkt.

Kritik[redigér | redigér wikikode]

Amnesty i Danmark har i deres Årsrapport 2006 kritiseret USA på det kraftigste for fortsat at holde fanger på Guantanamo basen under nedværdigende forhold og tortur samt bortførelse af statsborgere blandt andet fra Italien for at "afhøre" dem i lande uden for Europa. Denne rapport sammenholdt med mange andre af organisationens aktivieter, har fra den politiske højrefløj ført til påstande om en politisk slagsside hos Amnesty.[Kilde mangler]

Organisationen beskyldes for at være politisk farvet grundet pres fra medlemmer i tredjeverdenslande.[6]

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Commons-logo.svg
Wikimedia Commons har medier relateret til:

Årsrapporter[redigér | redigér wikikode]

Kost Tekst mangler, hjælp os med at skrive teksten

Noter[redigér | redigér wikikode]