Sahelanthropus: Forskelle mellem versioner
Amjaabc (diskussion | bidrag) Opdatering af eksterne links |
No edit summary |
||
| Linje 57: | Linje 57: | ||
[[ru:Sahelanthropus tchadensis]] |
[[ru:Sahelanthropus tchadensis]] |
||
[[sv:Sahelanthropus tchadensis]] |
[[sv:Sahelanthropus tchadensis]] |
||
[[zh:乍得沙赫人]] |
|||
Versionen fra 6. feb. 2008, 10:44
| Sahelanthropus tchadensis | |
|---|---|
 | |
| Videnskabelig klassifikation | |
| Rige | Animalia (Dyr) |
| Række | Chordata (Chordater) |
| Klasse | Mammalia (Pattedyr) |
| Orden | Primates (Primater) |
| Familie | Hominidae (Menneskeaber) |
| Underfamilie | Homininae (Abemennesker) |
| Slægt | Sahelanthropus |
| Art | S. tchadensis |
| Videnskabeligt artsnavn | |
|
Sahelanthropus tchadensis Brunet et al 2002 | |
| Hjælp til læsning af taksobokse | |
Der er blevet gjort et fund af franske forskere af Sahelanthropus tchadensis i et ørkenområde i Tchad, 2003, og fundet menes med sikkerhed at være af et opretgående abemenneske. Fundstedets omgivelser viser at dette kranium er omkring syv millioner år gammelt.
Dette er epokegørende for såvidt som at menneskeartens udskillen sig fra de andre nulevende menneskeaber med sandsynlighed er flyttet tilbage i tiden med omkring 2½ million år i forhold til tidligere antaget.
Den gængse opfattelse af at Rift Valley har en central placering i udskillelsen af abearter i trælevende og opretgående er der imidlertid ikke rokket endeligt ved. Sammenligninger af tandsæt har dog vist at fortrinsvis trælevende har kunnet have samme fouragering som fortrinsvis opretgående. Skellet i udskilningen bliver med dette om muligt endnu mere gådefuldt.
Det delvis komplette kranium der blev fundet i Chad i 2003 tolkes som at der er tale om et individ omkring på størrelse med de nulevende chimpanser idet kraniet er af samme størrelse.
Tandsættet er finere end hos de andre fund af hominider. Men som hos de nulevende dværgchimpanser, bonoboerne, har det vist sig ikke at være udtømmende bevis for deres valg af føde. De nulevende bonoboer er iagttaget, optaget af jagt på andre dyr som føde, samt optrædende som ådselædere.
Gåden dette stiller os overfor er måske, om ikke uløselig, så nok endnu snævrere forbundet med tolkninger af geologiske og klimatiske ændringer hvis vi stadigt skal mene at de opretgående aber overlevede i bestemte områder, fordi de bedre var egnet til at spejde ud over omgivelserne og opdage jægere af dem som byttedyr.