Ion

For alternative betydninger, se Ion (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Ion)

Ion er græsk og betyder vandringsmand. En ion er et elektrisk ladet atom eller molekyle der har mistet eller fået en eller flere elektroner.

Der findes både positivt og negativt ladede ioner; undertiden kaldes en positiv ion en kat-ion, og en negativ ion en an-ion. Ioner med modsatte ladninger kan tilsammen danne et salt, f.eks. spaltes opløst køkkensalt i positivt ladede natriumioner, Na⁺, og negativt ladede kloridioner, Cl^-.

• Et atom der har mistet en eller flere elektroner er positivt ladet (Plus-ion).
• Et atom der har optaget en eller flere elektroner er negativt ladet (Minus-ion).

Ioner der består af flere atomer (fx OH^-) kaldes sammensatte ioner.

Når ioner opløses i vand kan de lede elektrisk strøm. Derfor kan der gå strøm gennem saltvand men ikke gennem demineraliseret vand.

Når man skal skrive formler for ion-forbindelser, skal der altid være lige så mange minusser(-) som der er plusser(+). F.eks. Zn⁺⁺ + S^{- -} → ZnS. Zink-ionen er dobbelt ladet, og det samme er svovl-ionen, altså er formlen korrekt med hensyn til ladning. Og man skriver altid den positive ion først.

Planterne optager mineralske stoffer i form af ioner. Da de er elektrisk ladede, er planterne nødt til at bruge energi for at flytte ionerne ind i roden. Derfor findes der en række ionpumper i røddernes overhud, hvor der foregår et ionbytte, sådan at positive ioner (kationer) "betales" med brintioner, mens de negative betales med hydroxidioner. Planterne optager flest kationer, derfor fremkaldes der i tidens løb en forsuring af jorden omkring rodnettet.