Socialliberalisme

Socialliberalisme er en politisk ideologi, der kræver en balance mellem på den ene side de liberalistiske idealer (som fx privat ejendomsret) og på den anden side statens pligt til at sikre social tryghed og økonomisk stabilitet for alle borgere i samfundet. Man ønsker således en social regulation af det frie marked og om nødvendigt statslige indgreb for at sikre den positive frihed (snarere end den klassiske liberalismes ideal om negativ frihed). Socialliberalisten anser ofte manglen på positive rettigheder såsom økonomisk mulighed, uddannelse, sundhed o.a. som trusler mod individets positive frihed. Visse komponenter fra et velfærdssamfund, såsom et statsstyret sundhedssystem, kan for socialliberalisten være midlet til at sikre disse positive rettigheder, men støtten hertil vil ofte være mere instrumental og mindre helhjertet end hos fx socialdemokraten.

Socialliberalismen spores ofte tilbage til tanker hos den britiske økonom John Stuart Mill (1806-1873). Idet målet er, at alle skal have lige muligheder, fordrer socialliberalismen en aktiv socialpolitik og en relativt aktiv økononomisk politik fra statens side. Det anses nemlig for at nødvendigt med et vist indgreb i markedet for at sikre, at markedskræfterne ikke skævvrider samfundet. Socialliberale er tilhængere af, at der via skatterne finder en vis omfordeling af midlerne sted.

Socialliberalisme og konservatisme bliver ofte betragtet som værende ideologisøskende, da begge går ind for kombinationen af personlig frihed og det sociale ansvar. Den største forskel på disse to ideologier er værdipolitikken. På engelsk kaldes socialliberalisme indimellem for new liberalism. Det skal imidlertid ikke forveksles med det danske nyliberalisme eller neoliberalisme, som også kaldes libertarianisme.

Socialliberalismen og Keynes

I økonomisk politik er socialliberale oftest placeret lidt til højre i det politiske spektrum.

I begyndelsen af det 20. århundrede fik socialliberalismen nyt liv med økonomen John Maynard Keynes' idéer om, at staten kan mindske virkningerne af udsvingene i de økonomiske konjunkturer ved at føre en aktiv finanspolitik og pengepolitik. Staten udfylder således "hullet" i efterspørgslen ved at stimulere økonomien. Hvis investeringerne i samfundet svigter, afstedkommer det en krise. Men ifølge Keynes kan staten undgå denne krise ved at sætte offentlige projekter i gang, f.eks. byggerier, og ved at sørge for, at de der befinder sig udenfor arbejdsmarkedet understøttes fra statens side. Det vil nemlig være med til at udligne konjunkturerne.

Socialliberalisme i Danmark

Det Radikale Venstre er det mest rendyrkede socialliberale parti i Danmark. Forbindelsen mellem Det Radikale Venstre og socialliberalismen blev knyttet efter Anden Verdenskrig. Før 1940 blev Det Radikale Venstre betragtet som et socialradikalt parti. Fra 1949 anses partiet for at være socialliberalt.

Der er dog også andre partier, som har socialliberale elementer i deres politik. Det drejer sig først og fremmest om Venstre, Centrum-Demokraterne og det nystiftede Ny Alliance. Den detroniserede Farum-borgmester Peter Brixtofte (V) har bl.a. bekendt sig til socialliberalismen, og repræsenterede således tidligere, Socialliberal Farumliste i kommunalbestyrelsen for Furesø Kommune.

Spire Denne samfundsartikel er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.