← Gå til forrige forskel Gå til næste forskel →

Content deleted Content added

Inline

Versionen fra 16. jun. 2008, 02:51

Vendelbomål er en dansk dialekt, der hører hjemme i Vendsyssel.

Fonetik og fonologi

Vendelbomålets fonologi har mange særegenheder. Vokalerne har fire åbningsgrader i modsætning til vokalsystemet i rigsdansk, der har tre åbningsgrader. Vendelbomålet har et af de rigeste vokalsystemer blandt verdens sprog. En stor del af fonologien er fælles med hanherredmål og thybomål.

Konsonanterne

Vendelbomålets konsonantsystem adskiller sig radikalt fra det rigsdanske. Nogle af forskellene kan forklares ved, at vendelbomålet tales i et yderområde og derfor dels har bevaret nogle udtaleformer, som forlængst er forsvundet i de øvrige danske dialekter, dels har nyudviklet egne særtræk. Måske derfor kan man genfinde eksempelvis vendelbomålets brug af j- i steden for rigsdansk g- i blandt andet bornholmsk og i svensk.

Blødt -d- er faldet bort

Man undlader at udtale blødt d i mellemlyd på vendelbomålet.

dj

Denne udtale optræder oftest i de nord- og sydøstlige dele af Nordjylland. Se j.

h

Den velkendte jyske udtale af h- foran j og v (som i ømålene og på sønderjysk er forsvundet) findes også i vendelbomålet:
hwitj "hvid"

g i forlyd bliver j

I steden for rigsdansk g- optræder ofte j- på vendelbomål:
jik "gik"
ji:l "gilde"
jæs "gæs"
I de nord- og sydøstlige dele optræder som sagt dj-:
djik "gik"
dji:l "gilde"
djæs "gæs"
Skriftsprogets -nd, som i de øvrige jyske dialekter og en del ømål udtales nj, er i vendelbomål blevet videre palataliseret til j:
spaj' "spand", Sjællaj "Sjælland"
Dette er noget ganske karakteristisk for vendelbomålet.

Klusiler

Lydene p, t og k, som i indlyd er afsvækket til b, d og g på rigsdansk, er ikke afsvækkede på vendelbomål og i de andre nordjyske dialekter:
kåppi "koppen" (rigsdansk kåbben)
sokker "sukker" (rigsdansk sogger)

Lydene b, d og g, som i rigsdansk er ustemte, har bevaret en delvis stemthed på vendelbomål og i de andre nordjyske dialekter, ligesom i svensk.

Udtalen af t i forlyd er dental (med tungespidsen på tænderne), i modsætning til i det øvrige Danmark, hvor den er alvæolær (med tungespidsen på tandkødsranden) og i københavnsk, hvor den er en ts-lyd.

tj

Vendelbomålets tj-lyd er en palatal klusil (i lydskrift [c]), der optræder, hvor rigsdansk har k i forlyd foran fortungevokaler:
tjön' "køn"
tje:j "kende"
tje:rk "kirke"
. Her har de øvrige jyske dialekter en kj-lyd.
tj-lyden forekommer også i i udlyd efter konsonanterne n og l:
tentj "tænkt"
såltj "salt"
we:ntj "vente"

Lyden forekommer også i steden for rigsmålets stød i mange ord og derudover også i steden for skriftsprogets -gt:
fritj "fri". Dette kaldes klusilspring eller parasitlyd og findes også i de andre nordjyske dialekter.

Lyden forekommer også i udlyd, hvor rigsdansk skriver -gt: knætj "knægt"

w

Vendelbomålet og de øvrige nordjyske dialekter har altid w i forlyd, og v findes ikke:
wæ: "vide"
war: "var"

Grammatik

Vendelbomålet har bevaret den gamle opdeling af navneordene i tre grammatiske køn: maskulinum (hankøn), femininum (hunkøn) og neutrum (intetkøn). Dette system er også bevaret i eksempelvis norsk, islandsk og tysk og visse danske dialekter, men for det jyske område er Vendsyssel, Samsø og Djursland (til dels) ene om dette træk.

Artiklerne

På grund af vendelbomålets opdeling i køn udformer artiklerne sig sådan (singularis):

	Maskulinum	Femininum	Neutrum
Ubestemt	i kat "en kat"	en skåwl "en skovl"	e træj' "et træ"
Bestemt	katti "katten"	skåw'len "skovlen"	träj'je "træet"

Eksempler på bestemt artikel i pluralis: -en-former og sammentrukne former (markeret med *):

	Pluralis
Bestemt	ål* "ålene"
Bestemt	drängen "drengene"
Bestemt	hyw'len "hjulene"
Bestemt	bön* "børnene"
Bestemt	bjän* "benene"

Der findes ikke nogen ubestemt artikel for ord i pluralis på vendelbomål.

Numeraler

Maskulinum	Femininum	Neutrum
jej'	jän'	jet

Possessive pronominer

Med min som eksempel:

Maskulinum	Femininum	Neutrum
mej' kat "min kat"	mi'n skåw'l "min skovl"	met longkläj "mit lomme(tør)klæde"

Sprogprøve

Udsnit af Livet i Sognegaarden (af Jens Thise) på vendelbomål med rigsdansk oversættelse:

Vendelbomål

Rigsdansk

Dæ war saa travlt i Saawnfogorri som i non Myjrtuw. Mett Maritj ha nok tit hat møj aa bestill; men de ha ilywal oller wat i dæhæe Synn. Oll sammel kam de pøeli aa spovr etter, hvar de aa de loe. Hwant skul hon ku haaw de, ettesom dæ wa bløwen ry op dihæe Daw. Di fæk saamæj da siel aa sitj etter e helle ta jenting ontj i Stee. Stadi jawe hon aapaa Kokkekvon. "Trowe do, do blywe faere te Tijn? Trowe do no, der er nok aa oll Slav? For hellens."

Der var så travlt i sognefogedgården som i nogen myretue. Mette Marie havde nok tit haft meget at bestille; men det havde alligevel aldrig været på den måde. Alle sammen kom de farende og spurgte efter, hvor det og det lå. Hvordan skulle hun kunne huske det, eftersom der var blevet ryddet op disse dage. De fik såmænd selv se efter det eller tage noget andet i Stedet. Stadig jagede hun på kogekonen. "Tror du, du bliver færdig til tiden? Tror du nu, der er nok af enhver slags? For ellers."

Litteratur

På vendelbomål:

Eventyr og krønniker (2003) af Arne Espegaard (Eventyr og krønniker på vendelbomål med rigsdansk oversættelse), ISBN 87-87881-45-4
Gavn og Gammen (1960) af Arne Espegaard (Fortællinger og digte fra Vendsyssel og Læsø)
Livet i Sognefogedgaarden I-II (1922-23) af Jens Thise (Fra egnen mellem Brønderslev og Løkken)
Mæ å Moses (1990) af Bastholm Nørgård (En vendsysselsk bondes gendigtning af første Mosebog)
Munter Historrier ø (1907) af Frans Vendelbo, pseud. for Jens Peter Vestergaard (Historier fra egnen nordøst for Hjørring)
Optegnelser på vendelbomål (1884) af O.L. Grønborg (Optegnelser fra Brønderslev-egnen)
Sognefogdens Pigebørn (1918) af Jens Thise (Fra egnen mellem Brønderslev og Løkken)
Sognefogdens Svigersønner (1919) af Jens Thise (Fra egnen mellem Brønderslev og Løkken)
Timmer Kræns Historrier (1912) af Lars C. Ringsholt (Fra Nørresundby-egnen)
To Noveller (1886) af Chr. J.R. Lund (To noveller fra egnen mellem Frederikshavn og Sæby)

Om vendelbomål:

Bidrag til Vendelbomålets fonologi (1984) af Bent Jul Nielsen (Lydsystemet for dialekten på Hirtshals-egnen)
Et vendelbomåls lyd- og formlære (1903) af J.M.Jensen (Bøjningssystemet for dialekten på Brønderslev- egnen)
Saltumdialektens bøjningssystemer (1987) af I.C.Højensgård
Vendsysselsk ordbog I-V (1972-86) af Arne Espegaard
Nogle Nordjyske Mål I-II (1995) af Arne Espegaard (Sammenligning af samtlige nordjyske dialekters lydsystem, set i et historisk perspektiv)

Eksterne henvisninger

Kilder

Ord & Sag (Peter Skautrup Centret for Jysk Dialektforskning)
Livet i Sognefogedgaarden I-II (1922-23) af Jens Thise

@@ Linje 1: / Linje 1: @@
 '''Vendelbomål ''' er en dansk [[dialekt]], der hører hjemme i [[Vendsyssel]].
-=Fonetik=
+=Fonetik og fonologi=
-Vendelbomålets [[fonetik]] har mange særegenheder. Det er meget rigt på vokaler, og der er sågar noget, der tyder på, at vendelbomålet har det rigeste vokalsystem i hele verden.
+Vendelbomålets [[fonologi]] har mange særegenheder. Vokalerne har fire åbningsgrader i modsætning til vokalsystemet i rigsdansk, der har tre åbningsgrader. Vendelbomålet har et af de rigeste vokalsystemer blandt verdens sprog. En stor del af fonologien er fælles med [[hanherredmål]] og [[thybomål]].
 ==Konsonanterne==
-Vendelbomålets konsonantsystem adskiller sig radikalt fra det rigsdanske. Nogle af forskellene forklares ved, at vendelbomålet er blevet talt (tales) i "yderområder" og derfor har bevaret nogle udtaleformer, som forlængst er forsvundet i de øvrige danske dialekter. Derfor genfinder vi eksempelvis vendelbomålets brug af ''j-'' i steden for rigsdansk ''g-'' i blandt andre det [[bornholmsk]]e stedmål og i [[svensk]].<br>
+Vendelbomålets konsonantsystem adskiller sig radikalt fra det rigsdanske. Nogle af forskellene kan forklares ved, at vendelbomålet tales i et yderområde og derfor dels har bevaret nogle udtaleformer, som forlængst er forsvundet i de øvrige danske dialekter, dels har nyudviklet egne særtræk. Måske derfor kan man genfinde eksempelvis vendelbomålets brug af ''j-'' i steden for rigsdansk ''g-'' i blandt andet [[bornholmsk]] og i [[svensk]].
-===Rigsdansk ''-d-'' undlades===
+===Blødt ''-d-'' er faldet bort===
-Man undlader at udtale ''d'' i mellemlyd på vendelbomålet, men ser bort fra dette i en række forbindelser:<br>
+Man undlader at udtale blødt ''d'' i mellemlyd på vendelbomålet.
-''mäd'de sa:m'' "med det samme"<br>
 ===''dj''===
@@ Linje 15: / Linje 14: @@
 ===''h''===
-Den velkendte bevarelse af ''h-'' i jysk foran ''j'' og ''w'' (som på rigsdansk [og på [[sønderjysk]]] er forsvundet i tale: "hvor", "hvad", "hvem", "hjem") findes også i vendelbomålet:<br>''hwitj'' "hvid"
+Den velkendte jyske udtale af ''h-'' foran ''j'' og ''v'' (som i ømålene og på [[sønderjysk]] er forsvundet) findes også i vendelbomålet:<br>''hwitj'' "hvid"
-===''j''===
+===''g'' i forlyd bliver ''j''===
-I steden for rigsdansk ''g-'' optræder ofte ''j-'' på vendelbomål:<br>''jik'' "gik"<br>''ji:l'' "gilde"<br>''jæs'' "gæs"<br>I de nord- og sydøstlige dele optræder som sagt ''dj-'':<br>''djik'' "gik"<br>''dji:l'' "gilde"<br>''djæs'' "gæs"<br>I steden for skriftsprogets ''-nd'' optræder ''j'' på vendelbomålet:<br>''spaj''' "spand", ''Sjællaj'' "Sjælland"<br>Dette er noget ganske karakteristisk for vendelbomålet.
+I steden for rigsdansk ''g-'' optræder ofte ''j-'' på vendelbomål:<br>''jik'' "gik"<br>''ji:l'' "gilde"<br>''jæs'' "gæs"<br>I de nord- og sydøstlige dele optræder som sagt ''dj-'':<br>''djik'' "gik"<br>''dji:l'' "gilde"<br>''djæs'' "gæs"<br>Skriftsprogets ''-nd'', som i de øvrige jyske dialekter og en del ømål udtales ''nj'',  er i vendelbomål blevet videre palataliseret til ''j'':<br>''spaj''' "spand", ''Sjællaj'' "Sjælland"<br>Dette er noget ganske karakteristisk for vendelbomålet.
-===''p og ''k''===
+===Klusiler===
-Lydene ''p'' og ''k'', som tit bliver udtalt som ''b'' og ''g'' på rigsdansk, er tydelige på vendelbomål:<br>''kåppi'' "koppen" (rigsdansk ''kåbben'')<br>''sokker'' "sukker" (rigsdansk ''sogger'')<br>
+Lydene ''p'', ''t'' og ''k'', som i indlyd er afsvækket til ''b'', ''d'' og ''g'' på rigsdansk, er ikke afsvækkede på vendelbomål og i de andre nordjyske dialekter:<br>''kåppi'' "koppen" (rigsdansk ''kåbben'')<br>''sokker'' "sukker" (rigsdansk ''sogger'')<br>
+Lydene ''b'', ''d'' og ''g'', som i rigsdansk er ustemte, har bevaret en delvis stemthed på vendelbomål og i de andre nordjyske dialekter, ligesom i svensk.
-===''t''===
-Forskelligt fra det "tykke", ''s''-agtige, [[københavnsk]]e ''t'' i forlyd er det vendelboske ''t'' meget "tyndt" i forlyd, sagt med tungespidsen langt fremme i munden. I mellemlyd er det vendelboske ''t'' tydeligt og ikke ''d''-agtigt, som det ellers optræder i rigsdansk:<br>''netten'' "nitten" (rigsdansk ''nedden'').<br>
+Udtalen af ''t'' i forlyd er dental (med tungespidsen på tænderne), i modsætning til i det øvrige Danmark, hvor den er alvæolær (med tungespidsen på tandkødsranden) og i københavnsk, hvor den er en ''ts''-lyd.
 ===''tj''===
-Vendelbomålets særlige ''tj''-lyd er en hyppig brugt konsonantforbindelse og optræder først og fremmest, hvor rigsdansk har ''k'':<br> ''tjön''' "køn"<br>''tje:j'' "kende"<br>''tje:rk'' "kirke"<br>dog med undtagelser som eksempelvis ''ka:g'' "kage".<br>''tj''-lyden forekommer også i forbindelser med konsonanterne ''n'' og ''l'':<br>''tentj'' "tænkt"<br>''såltj'' "salt"<br>''we:ntj'' "vente"<br>
+Vendelbomålets ''tj''-lyd er en palatal klusil (i lydskrift [c]), der optræder, hvor rigsdansk har ''k'' i forlyd foran fortungevokaler:<br> ''tjön''' "køn"<br>''tje:j'' "kende"<br>''tje:rk'' "kirke"<br>. Her har de øvrige jyske dialekter en ''kj''-lyd.<br>''tj''-lyden forekommer også i i udlyd efter konsonanterne ''n'' og ''l'':<br>''tentj'' "tænkt"<br>''såltj'' "salt"<br>''we:ntj'' "vente"<br>
-Lyden forekommer også i steden for rigsmålets stød i mange ord og derudover også i steden for skriftsprogets ''-gt'':<br>''fritj'' "fri"<br>''knætj'' "knægt"<br>
+Lyden forekommer også i steden for rigsmålets stød i mange ord og derudover også i steden for skriftsprogets ''-gt'':<br>''fritj'' "fri". Dette kaldes klusilspring eller parasitlyd og findes også i de andre nordjyske dialekter.
-''tj''-lyden kan nogle gange optræde som ''sj'' eller ''sj''-agtig:<br>''sjy:r'' "køre"<br>''entsj'' "ikke"<br>
+Lyden forekommer også i udlyd, hvor rigsdansk skriver ''-gt'': ''knætj'' "knægt"<br>
 ===''w''===
-Vendelbomålet følger også den nordjyske regel om, at der altid siges ''w'' i forlyd og '''aldrig''' ''v'':<br>''wæ:'' "vide"<br>''war:'' "var"
+Vendelbomålet og de øvrige nordjyske dialekter har altid ''w'' i forlyd, og ''v'' findes ikke:<br>''wæ:'' "vide"<br>''war:'' "var"
 =Grammatik=