Vendelbomål

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Jump to navigation Jump to search

Vendelbomål er en dansk dialekt, der hører hjemme i Vendsyssel.

Fonetik og fonologi[redigér | redigér wikikode]

Vendelbomålets fonologi har mange særegenheder. Vokalerne har fire åbningsgrader i modsætning til vokalsystemet i rigsdansk, der har tre åbningsgrader. Vendelbomålet har et af de rigeste vokalsystemer blandt verdens sprog. En stor del af fonologien er fælles med hanherredmål og thybomål.

Konsonanterne[redigér | redigér wikikode]

Vendelbomålets konsonantsystem adskiller sig radikalt fra det rigsdanske. Nogle af forskellene kan forklares ved, at vendelbomålet tales i et yderområde og derfor dels har bevaret nogle udtaleformer, som for længst er forsvundet i de øvrige danske dialekter, dels har nyudviklet egne særtræk. Måske derfor kan man genfinde eksempelvis vendelbomålets brug af j- i steden for rigsdansk g- i blandt andet bornholmsk og i svensk.

Blødt -d- er faldet bort[redigér | redigér wikikode]

Man undlader at udtale blødt d i mellemlyd på vendelbomålet.

dj[redigér | redigér wikikode]

Denne udtale optræder oftest i de nord- og sydøstlige dele af Nordjylland. Se j.

h[redigér | redigér wikikode]

Den velkendte jyske udtale af h- foran j og v (som i ømålene og på sønderjysk er forsvundet) findes også i vendelbomålet:
hwitj "hvid"

g i forlyd bliver j[redigér | redigér wikikode]

I steden for rigsdansk g- optræder ofte j- på vendelbomål:
jik "gik"
ji:l "gilde"
jæs "gæs"
I de nord- og sydøstlige dele optræder som sagt dj-:
djik "gik"
dji:l "gilde"
djæs "gæs"
Skriftsprogets -nd, som i de øvrige jyske dialekter og en del ømål udtales nj, er i vendelbomål blevet videre palataliseret til j:
spaj' "spand", Sjællaj "Sjælland"
Dette er noget ganske karakteristisk for vendelbomålet.

Klusiler[redigér | redigér wikikode]

Lydene p, t og k, som i indlyd er afsvækket til b, d og g på rigsdansk, er ikke afsvækkede på vendelbomål og i de andre nordjyske dialekter:
kåppi "koppen" (rigsdansk kåbben)
sokker "sukker" (rigsdansk sogger)

Lydene b, d og g, som i rigsdansk er ustemte, har bevaret en delvis stemthed på vendelbomål og i de andre nordjyske dialekter, ligesom i svensk.

Udtalen af t i forlyd er dental (med tungespidsen på tænderne), i modsætning til i det øvrige Danmark, hvor den er alvæolær (med tungespidsen på tandkødsranden) og i københavnsk, hvor den er en ts-lyd.

tj[redigér | redigér wikikode]

Vendelbomålets tj-lyd er en palatal klusil (i lydskrift [c]), der optræder, hvor rigsdansk har k i forlyd foran fortungevokaler:
tjön' "køn"
tje:j "kende"
tje:rk "kirke"
. Her har de øvrige jyske dialekter en kj-lyd.
tj-lyden forekommer også i i udlyd efter konsonanterne n og l:
tentj "tænkt"
såltj "salt"
we:ntj "vente"

Lyden forekommer også i steden for rigsmålets stød i mange ord og derudover også i steden for skriftsprogets -gt:
fritj "fri". Dette kaldes klusilspring eller parasitlyd og findes også i de andre nordjyske dialekter.

Lyden forekommer også i udlyd, hvor rigsdansk skriver -gt: knætj "knægt"

w[redigér | redigér wikikode]

Vendelbomålet og de øvrige nordjyske dialekter har altid w i forlyd, og v findes ikke:
wæ: "vide"
war: "var"

Grammatik[redigér | redigér wikikode]

Vendelbomålet har bevaret den gamle opdeling af navneordene i tre grammatiske køn: maskulinum (hankøn), femininum (hunkøn) og neutrum (intetkøn). I det jyske område er Vendsyssel, Samsø og Djursland ene om dette træk, men de tre køn er også bevaret i visse danske dialekter på øerne samt i norsk, færøsk, islandsk og tysk.

Artikler[redigér | redigér wikikode]

Artiklerne hedder sådan på de tre køn (singularis):

Maskulinum Femininum Neutrum
Ubestemt i kat "en kat" en skåwl "en skovl" e træj' "et træ"
Bestemt katti "katten" skåw'len "skovlen" träj'je "træet"

Eksempler på bestemt artikel i pluralis: -en-former og sammentrukne former (markeret med *):

Pluralis
Bestemt ål* "ålene"
Bestemt drängen "drengene"
Bestemt hyw'len "hjulene"
Bestemt bön* "børnene"
Bestemt bjän* "benene"

Talord[redigér | redigér wikikode]

Maskulinum Femininum Neutrum
jej' jän' jet

Possessive pronominer[redigér | redigér wikikode]

Med min som eksempel:

Maskulinum Femininum Neutrum
mej' kat "min kat" mi'n skåw'l "min skovl" met longkläj "mit lomme(tør)klæde"

Sprogprøve[redigér | redigér wikikode]

Udsnit af Livet i Sognegaarden (af Jens Thise) på vendelbomål med rigsdansk oversættelse:

Vendelbomål Rigsdansk
Dæ war saa travlt i Saawnfogorri som i non Myjrtuw. Mett Maritj ha nok tit hat møj aa bestill; men de ha ilywal oller wat i dæhæe Synn. Oll sammel kam de pøeli aa spovr etter, hvar de aa de loe. Hwant skul hon ku haaw de, ettesom dæ wa bløwen ry op dihæe Daw. Di fæk saamæj da siel aa sitj etter e helle ta jenting ontj i Stee. Stadi jawe hon aapaa Kokkekvon. "Trowe do, do blywe faere te Tijn? Trowe do no, der er nok aa oll Slav? For hellens." Der var så travlt i sognefogedgården som i nogen myretue. Mette Marie havde nok tit haft meget at bestille; men det havde alligevel aldrig været på den måde. Alle sammen kom de farende og spurgte efter, hvor det og det lå. Hvordan skulle hun kunne huske det, eftersom der var blevet ryddet op disse dage. De fik såmænd selv se efter det eller tage noget andet i Stedet. Stadig jagede hun på kogekonen. "Tror du, du bliver færdig til tiden? Tror du nu, der er nok af enhver slags? For ellers."

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

På vendelbomål:

Om vendelbomål:

  • Bidrag til Vendelbomålets fonologi (1984) af Bent Jul Nielsen (Lydsystemet for dialekten på Hirtshals-egnen)
  • Et vendelbomåls lyd- og formlære (1903) af J.M.Jensen (Bøjningssystemet for dialekten på Brønderslev- egnen)
  • Saltumdialektens bøjningssystemer (1987) af I.C.Højensgård
  • Vendsysselsk ordbog I-VI (1972-2000) af Arne Espegaard
  • Nogle Nordjyske Mål I-II (1995) af Arne Espegaard (Sammenligning af samtlige nordjyske dialekters lydsystem, set i et historisk perspektiv)

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Kilder[redigér | redigér wikikode]

  • Ord & Sag (Peter Skautrup Centret for Jysk Dialektforskning)
  • Livet i Sognefogedgaarden I-II (1922-23) af Jens Thise