Svantevit: Forskelle mellem versioner
Bjarkehl (diskussion | bidrag) No edit summary |
No edit summary |
||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
'''Svantevit''' var nok den mest kendte [[gud]] i [[vendisk mytologi]]. Alligevel var han måske slet ikke en rigtig vendisk gud, men blot vendernes fejloversættelse af [[Skt. Vitus]]. Måske er det et forsøg på at gøre Skt. Vitus til en vendisk gud fra vendiske [[hedning]]es side. Venderne blev i det 10.- |
'''Svantevit''' var nok den mest kendte [[gud]] i [[vendisk mytologi]]. Alligevel var han måske slet ikke en rigtig vendisk gud, men blot vendernes fejloversættelse af [[Skt. Vitus]]. Måske er det et forsøg på at gøre Skt. Vitus til en vendisk gud fra vendiske [[hedning]]es side. Venderne blev i det 10.-13. årh. [[kristne]]t i flere omgange, da de gang på gang vendte tilbage til deres hedningetro. Sakserne fra Det Tysk-Romerske kejserrige endte med næsten at udrydde deres [[kultur]] godt hjulpet af [[daner]]ne. |
||
I midten af [[1100-tallet]] gennemførte [[Absalon]] og [[Valdemar 1. den Store]] en række togter mod venderne, der kulminerede med indtagelsen af [[Rügen]] i [[1168]]. Her indtog de borgen ved [[Arkona]] og afbrændte en stor træfigur af den hedenske gud Svantevit. Svantevits [[tempel]] ved Arkona på Rügen var det sidste hellige sted, som venderne havde tilbage efter de kristnes togter. Svantevit betyder: "jeg ser verden", og han var gud for [[ungdom]], [[frugtbarhed]] og [[krig]]. Han havde fire hoveder, kort hår og studset skæg - og en snehvid [[hest]]. Man mener, at de fire hoveder [[symbol]]iserede, at han kunne se hvert af de fire [[verdenshjørne]]r, men andre teorier har også været bragt på bane, bl.a. at vendernes afgud oprindeligt havde haft tre hoveder, og at det fjerde hoved var Skt. Vitus, der var blevet implementeret i den hedenske tro. |
I midten af [[1100-tallet]] gennemførte [[Absalon]] og [[Valdemar 1. den Store]] en række togter mod venderne, der kulminerede med indtagelsen af [[Rügen]] i [[1168]]. Her indtog de borgen ved [[Arkona]] og afbrændte en stor træfigur af den hedenske gud Svantevit. Svantevits [[tempel]] ved Arkona på Rügen var det sidste hellige sted, som venderne havde tilbage efter de kristnes togter. Svantevit betyder: "jeg ser verden", og han var gud for [[ungdom]], [[frugtbarhed]] og [[krig]]. Han havde fire hoveder, kort hår og studset skæg - og en snehvid [[hest]]. Man mener, at de fire hoveder [[symbol]]iserede, at han kunne se hvert af de fire [[verdenshjørne]]r, men andre teorier har også været bragt på bane, bl.a. at vendernes afgud oprindeligt havde haft tre hoveder, og at det fjerde hoved var Skt. Vitus, der var blevet implementeret i den hedenske tro. |
||
Versionen fra 27. okt. 2008, 16:19
Svantevit var nok den mest kendte gud i vendisk mytologi. Alligevel var han måske slet ikke en rigtig vendisk gud, men blot vendernes fejloversættelse af Skt. Vitus. Måske er det et forsøg på at gøre Skt. Vitus til en vendisk gud fra vendiske hedninges side. Venderne blev i det 10.-13. årh. kristnet i flere omgange, da de gang på gang vendte tilbage til deres hedningetro. Sakserne fra Det Tysk-Romerske kejserrige endte med næsten at udrydde deres kultur godt hjulpet af danerne.
I midten af 1100-tallet gennemførte Absalon og Valdemar 1. den Store en række togter mod venderne, der kulminerede med indtagelsen af Rügen i 1168. Her indtog de borgen ved Arkona og afbrændte en stor træfigur af den hedenske gud Svantevit. Svantevits tempel ved Arkona på Rügen var det sidste hellige sted, som venderne havde tilbage efter de kristnes togter. Svantevit betyder: "jeg ser verden", og han var gud for ungdom, frugtbarhed og krig. Han havde fire hoveder, kort hår og studset skæg - og en snehvid hest. Man mener, at de fire hoveder symboliserede, at han kunne se hvert af de fire verdenshjørner, men andre teorier har også været bragt på bane, bl.a. at vendernes afgud oprindeligt havde haft tre hoveder, og at det fjerde hoved var Skt. Vitus, der var blevet implementeret i den hedenske tro.
I Polen har man fundet en næsten 3 meter høj Svantevit-lignende figur med de 4 ansigter. Den menes at være fra omkring år 1000.
 |
Wikimedia Commons har medier relateret til: |