Rügen

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Rügen
Ruegen - Uebersichtskarte.png
Rügen
Geografi
Sted Østersøen
Areal 926 km² km²
Højeste punkt Piekberg  (161 m)
Administration
Land Tyskland
Kreds Landkreis Vorpommern-Rügen
Største by Bergen auf Rügen (13.460 indb.)
Demografi
Folketal 62.990 (2018)
Befolknings­tæthed 68 indb./km²
Mecklenburg-Vorpommern, med Rügen markeret
Satellitbillede af Rügen

Rügen eller Rygen (lat. Rugia) er Tysklands største ø og ligger i Østersøen ud for Stralsund. Den hører under delstaten Mecklenburg-Vorpommern. Sammen med nogle mindre øer udgør den Landkreis Vorpommern-Rügen med Bergen auf Rügen som kredshovedstad. Øens længde er 52 km og bredden 41 km. Den har et areal på 926 km² og består af større landområder sammenbundet med meget smalle sandstriber, som skiller lagunerne Nordrügener Bodden og Westrügener Bodden fra Østersøen.

Øen er forbundet med fastlandet med Strelasundforbindelsen. I august 2004 indledtes bygning af en ny højbro, som skulle sikre bedre forhold for den kørende trafik til og fra øen. Broen blev officielt indviet den 20. oktober 2007 af forbundskansleren. Broen er sammenlagt over 4 kilometer lang og var ved sin indvielse Tysklands længste. Broens pylon er ligeledes det højeste bygningsværk i Stralsund. Sundet som adskiller Rügen fra fastlandet kaldes Strelasund, og volden, som bærer vej og jernbane over sundet, kaldes Rügendamm.

Øen var i middelalderen et af hjemstederne for venderne, som ofte plyndrede de danske kyster, indtil danskerne med Valdemar 1. den Store og biskop Absalon i spidsen i 1169 erobrede borgen Arkona og styrtede deres gud Svantevit. Øen har tidligere været både under dansk og svensk styre.

Der er en helårlig færgeoverfart fra Fährhafen Sassnitz til Rønne på Bornholm med Bornholmslinjens M/F Hammershus[1]

Natur og geografi[redigér | redigér wikikode]

Havet sønderdeler øen i en mængde bugte og vige. Mod nord findes store kridtklinter, som i høj grad minder om Møn. Mod vest ligger et lavtvandområde, som skaber forbindelse til den mindre ø Hiddensee. Landskabet består af israndafsætnger og endemoræner, som er blevet delvist oversvømmet med havhævningen efter Sidste istid. Enkelte af halvøerne består af kridtsten – sammen med den danske ø Møn indgik også Rügen i et stort kalkstensplateau – men i eftertiden har erosionen nedslidt de fleste af kridtklipperne, som i dag ikke overstiger 118 meter (161 moh.). Morænelandskabet er frugtbart, og de store mængder af morænegrus og -sand gør strandområderne eftertragtede.

Rügen har tre nationalparker: Jasmund nationalpark (3.003 ha) som omfatter 0,3 km² med kridtklipper, og den Vestpommerske Bodden nationalpark (80.500 ha) som omfatter 805 km² af Bodden -lagunerne om de omkringliggende strandzoner. På Rügen starter også den 2 500 km naturskønne vejstrækning Deutsche Alleenstraße, som går mod syd i flere forgreninger helt til Baden-Württemberg i Sydtyskland.

De vigtigste byer er Bergen og Sassnitz. Stralsund på fastlandet er den historiske «port» til Rügen. De mest kendte badesteder er Binz, Sellin, Göhren, Baabe og Thiessow. Der går jernbane og hovedvej til Bergen og andre byer, mens øen Hiddensee i vest og Kap Arkona-området i nord er bilfrie. Sassnitz har færgeforbindelser til Danmark, Sverige, Klaipeda og St. Petersburg. I Güttin ved Bergen ligger øens eneste flyveplads – Rügen lufthavn.

Historie[redigér | redigér wikikode]

Stenalderen og germanerne[redigér | redigér wikikode]

Der er dyssegrave fra stenalderen mange steder på Rügen, og ved indgangen til vor tidsalder regner man med, at stammen rugiere beboede områderne på øen og fastlandet. Under folkevandringstiden kan denne stamme have grundlagt et kongedømme længere mod syd i det nuværende Ungarn.

Slaviske raner[redigér | redigér wikikode]

En anden folkegruppe, venderne, grundlagde et rige i 600-tallet med befæstede borge og en stærk flåde og herskede her til 1168. De tilbad guden Svantevit og grundlagde religiøse helligdomme med regional, vestslavisk betydning.

Fyrstedømme under dansk overhøjhed[redigér | redigér wikikode]

Valdemar den Store ødelagde under et korstog helligdommene i Arkona og erobrede Rügen i 1168, anført af hærfører og biskop Absalon af Roskilde og Lund, som kristnede venderne. Det danske fyrstedømme Rügen grundlagde det første kloster i Bergen i 1193, og tyske indvandrere blev snart den dominerende befolkningsgruppe, som fortrængte de oprindelige, slaviske grupper. Stralsund blev grundlagt i 1234, og kirkens og byernes magt øgedes hurtigt.

Efter den sidste slaver-vasals død i 1325 kom Rügen under Hertugdømmet Pommern.

Fra 1627 til 1631 blev Rügen besat, plyndret og ødelagt af danskere, svenskere og af Wallensteins tropper.

Øen tilhørte Sverige som en del af Svensk Pommern mellem 1648 og 1815 som resultat af svenskernes sejre under trediveårskrigen. I korte perioder på maksimalt et år mistede svenskerne tre gange magten over Rügen til tyske kurfyrster eller Danmark. Napoleon besatte fra 1807 til 1813 øen. Efter Kielerfreden 1814 blev øen dansk, men efter Wienerkongressen i 1815 endelig underlagt Preussen.

1818 kom Rügen under Regierungsbezirk Stralsund og dermed til den preussiske Provinz Pommern.

Med bygrundlæggelsen af Putbus opstod i 1810 det første havbad i Pommern. Senere blev der etableret flere havbade, særlig ved østkysten – blandt andre Binz, Baabe, Göhren, Sassnitz og Sellin.

DDR[redigér | redigér wikikode]

Efter den anden verdenskrig kom Rügen til Mecklenburg og til DDR. Efter 1952 blev øen en del af Bezirk Rostock.

Øen var centrum for DDR-regeringens berygtede "Auktion Rose" den 10. februar 1953, hvis formål var at nationalisere alle hoteller, taxi og servicefirmaer. Grunden skulle være et besøg af Walter Ulbricht på øen Rügen, hvor han havde ærgret sig over de mange endnu eksisterende hoteller og pensioner. Mange hotelejere blev uretfærdigt dømt og fængslet for økonomisk kriminalitet og spionage. De eksproprierede hoteller og pensioner skulle officielt overskrives til DDR fagforeningerne. Men blev overtaget af "Die Kasernierte Volkspolizei", som var forgængeren for Nationale Volksarmee, som brugte hotellerne og pensionerne til indkvartering af soldaterne. På grund af DDR statens overtagelse af turistvirksomhederne, gik turismen på Rügen næsten i stå. Først i 1970erne og 1980erne blev overnatningskapaciteten i større omfang udvidet.

Det forenede Tyskland[redigér | redigér wikikode]

1990 blev Rügen en del af Mecklenburg-Vorpommern og dannede sammen naboøerne Hiddensee og Ummanz den Landkreis Rügen. Siden amtsområdereformerne i 2011 (Kreisgebietsreform Mecklenburg-Vorpommern 2011) er Rügen en del af Landkreis Vorpommern-Rügen.

Seværdigheder[redigér | redigér wikikode]

Rügen er kendt som et meget besøgt ferie- og badeområde. De fleste gæster besøger Rügen fra april til oktober, men mange nyder også den mere rolige tid om vinteren. De vigtigste badesteder for bade- og kurturisme er Binz, Sellin, Göhren og Sassnitz. Rügens specielle natur- og kulturlandskab tiltrækker mange turister.

Svantevit i en moderne tysk fortolkning, stående foran borgen Arkona
  • Arkona også kaldet Jaromars Borg, var vendernes borgRügen. Vest for Kap Arkona ses Königstreppe (Kongetrappen), med 230 trin opad den 42 meter høje klint. Ønsker man at besøge resterne af Arkona-fæstningen og kommer dertil i bil, skal bilen parkeres nogle kilometer væk. Man kan dernæst gå, cykle eller tage med det særlige såkaldte "Arkonatog" ud til Kap Arkona, der er kendetegnet ved tre fyrtårne. I 2008 blev det forbudt at gå ind på selve fæstningsområdet, da der er fare for nedstyrtning på grund af havets erosion.
  • Nationalpark Jasmund er et naturreservat på halvøen Jasmund, nord for havnebyen Sassnitz. Området omfatter det bøgeskovbeklædte højdedrag Stubnitz og de store kalkklinter der rejser sig i op til 161 meters højde over Østersøen. Nationalparken meste markante punkt er den 118 meter høje kridtklint Königsstuhl, som i 2004 sammen med det nye besøgscentrum blev en del af nationalparken. Klintens platform ud for kystlinjen besøges årligt af ca. 300.000 mennesker. En anden kendt kalkprofil, Wissower Klinken, styrtede i havet den 24. februar 2005 under et tøbrud. Derved forsvandt ca. 50.000 kubikmeter kridt ud i Østersøen og kun en lille del af den oprindelige formation blev tilbage.
  • Prora var et gigantisk feriekompleks, der i 1938 blev påbegyndt af nazisterne på østsiden af øen mellem Sassnitz og Binz, men det blev aldrig taget i brug før krigen satte en stopper for færdiggørelsen. Under DDR blev ferieanlægget nationaliseret under Aktion Rose den 10. februar 1953. 2011 begyndte man at renovere bygningerne og er i dag indrettet med fereielejligheder, vandrehjem, hotel og museum. I skoven ved siden af er der en klatrebane med tovbaner hængt op i træerne i op til 10 meters højde.
  • Putbus blev grundlagt af Wilhelm Malte I., der i 1810 gjorde den til sin residensby. Det tidligere slot blev i 1962 ødelagt af DDR, men dets orangeri og stalde overlevede. Byens største plads er Circus, en rondelplads med parkanlæg i hvis midte en 19 meter høj obelisk er anbragt. Pladsen er omgivet af 16 klassicistiske bygninger. I tilknytning til pladsen ligger den store slotspark i engelsk stil med det tidligere slots orangeri, staldbygningen Marstall, opført omkring 1824 og et mausoleum i nygotik opført i 1867. Bymidten er omgivet af hvide palæer, som alle har opstammede roser ved facaderne, hvilket generelt er kendetegnet for byen.
Rasender Roland

Kilder[redigér | redigér wikikode]

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Commons-logo.svg
Wikimedia Commons har medier relateret til:

Koordinater: 54°25′00″N 13°24′00″Ø / 54.416666666667°N 13.4°Ø / 54.416666666667; 13.4