Kassettebånd

Foroven: To forskellige design af kassettebånd.
Forneden: Et adskilt kassettebånd. Bemærk især båndets vej forbi hjul (lyseblå), huller til kapstanaksler, anlægning af tonehoveder (foran metalpladen i midten), samt pladsen til slettehovedet i venstre side.

Kassettebånd (engelsk: Compact Cassette) er et lagringsmedie specielt beregnet til lyd, fx. tale og musik.

Kassettebåndets historie og udbredelse

Kassettebånd blev introduceret i 1963 af den hollandske elektronikvirksomhed Philips. Til at begynde med fandtes et konkurrerende system fra Grundig, hvor kassetterne var lidt større. Efter få år var systemet fra Philips altdominerende. I 1965 begyndte masseproduktionen. I løbet af 1970'erne blev kassettebåndet yderst populært. En række store firmaer producerede kassettebånd. De mest kendte bånd-fabrikanter på den tid var: Agfa, Ampex, BASF, Fuji, Hitachi, Irish, Maxell, Philips, Scotch, Sony og TDK. Kassettebånd bruges nu kun i begrænset omfang. I stedet lagres musik typisk på cd, computere eller MP3-afspillere. Kassettebånd fremstilles dog stadig af bl.a. Sony.

Tekniske bemærkninger

Der findes fire slags kassettebånd: Ferro, Chrome, Ferro-Chrome og Metal. De to sidstnævnte er nærmest forsvundet fra markedet, fordi de var dyre (tilgengæld var lydkvaliteten bedre end med de normale ferro-bånd). Kassettebåndets størrelse er ca. 10 cm * 6 cm. Båndet optages/afspilles med hastigheden 4,75 cm/s. Dette er langsommere end spolebånd, som typisk afspilles med 9,5 cm/s eller 19 cm/s (eller endnu højere hastighed). Derfor kan man opnå bedre lydkvalitet ved at optage på spolebånd i stedet for kassettebånd. Se også kassettebåndoptager og båndoptager.