Christian Wilhelm Franz Walch: Forskelle mellem versioner
Ny side: '''Christian Wilhelm Franz Walch''' (25. december 1726 - 10. marts 1784) var en tysk teolog. Hans fader, teologen Johann Georg Walch, underviste selv sønnen under ... |
MGA73bot (diskussion | bidrag) m Robot: Ændrer Kategori:Tyske historikere; kosmetiske ændringer |
||
| Linje 11: | Linje 11: | ||
Han blev mest kendt for sine kirkehistoriske værker, der var bygget på en kritisk og pragmatisk tilgang til [[Bibelen]], udeladende principielle og ideologiske årsager. |
Han blev mest kendt for sine kirkehistoriske værker, der var bygget på en kritisk og pragmatisk tilgang til [[Bibelen]], udeladende principielle og ideologiske årsager. |
||
==Udvalgte værker== |
== Udvalgte værker == |
||
*''Entwurf einer vollstdndigen Historie der Ketzereien, Spaltungen, and Religionsstreitigkeiten, bis auf die Zeit der Reformation'' (11 bind, Leipzig, 1762-1785). |
*''Entwurf einer vollstdndigen Historie der Ketzereien, Spaltungen, and Religionsstreitigkeiten, bis auf die Zeit der Reformation'' (11 bind, Leipzig, 1762-1785). |
||
*''Geschichte der evangelisch-lutherischen Religion, als ein Beweis, dass sie die wahre sei'', (1753). |
*''Geschichte der evangelisch-lutherischen Religion, als ein Beweis, dass sie die wahre sei'', (1753). |
||
| Linje 20: | Linje 20: | ||
[[Kategori:Tyske teologer]] |
[[Kategori:Tyske teologer]] |
||
[[Kategori: |
[[Kategori:Historikere fra Tyskland]] |
||
[[Kategori:Født i 1726]] |
[[Kategori:Født i 1726]] |
||
[[Kategori:Død i 1784]] |
[[Kategori:Død i 1784]] |
||
Versionen fra 30. jan. 2009, 23:04
Christian Wilhelm Franz Walch (25. december 1726 - 10. marts 1784) var en tysk teolog.
Hans fader, teologen Johann Georg Walch, underviste selv sønnen under opvæksten i Jena. Som ganske ung underviste han selv på universitetet i Jena mellem 1745 og 1747. Sammen med sin bror, teologen Johann Ernst Immanuel Walch, rejste han et år til Holland, Frankrig og Italien.
Efter at være kommet hjem blev han i 1750 udnævnt til professor extraordinarius i filosofi i Jena. 1753 tog han imod en stilling som professor extraordinarius i teologi på det nyoprettede universitet i Göttingen, tre år efter fik han stillingen som professor ordinarius i samme fag.
Han underviste i dogmatik, kirkehistorie, etik, polemik, naturlig teologi, symbolik, Paulus' breve, oldkirken, historisk teologisk litteratur, kanonisk ret og kirkefædrene.
1766 blev han udnævnt til professor primarius.
Han blev mest kendt for sine kirkehistoriske værker, der var bygget på en kritisk og pragmatisk tilgang til Bibelen, udeladende principielle og ideologiske årsager.
Udvalgte værker
- Entwurf einer vollstdndigen Historie der Ketzereien, Spaltungen, and Religionsstreitigkeiten, bis auf die Zeit der Reformation (11 bind, Leipzig, 1762-1785).
- Geschichte der evangelisch-lutherischen Religion, als ein Beweis, dass sie die wahre sei, (1753).
- Grundsätze der Kirchengeschichte des Neuen Testaments (1761).
- Kritische Untersuchung vom Gebrauch der heiligen Schrift unter den alten Christen, (1779).