Augur: Forskelle mellem versioner
Udvidet tekst |
typo |
||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
[[Billede:Augur, Nordisk familjebok.png|thumb|right|150px|En augur]] |
[[Billede:Augur, Nordisk familjebok.png|thumb|right|150px|En augur]] |
||
En '''augur''' var en præst og embedsmand i den klassiske verden, særligt i [[Etruskerne|Etruskerriget]]og [[Romerriget|Det gamle Rom]]. Hans hovedopgave var at fortolke fuglenes flugt -- d.v.s. om de flyver i gruppe eller alene, hvilke lyde de gør når de flyver, flyveretningen og hvilken slags fugle de er. Dette kaldtes ''"at tage [[Auspicier]]"''. Augur'ens funktion og den ceremoni som han stod for var en central del af det romerske samfund -- offentligt såvel som privat -- og den vedrørte forholfd som krig, handel og religion. |
En '''augur''' var en præst og embedsmand i den klassiske verden, særligt i [[Etruskerne|Etruskerriget]] og [[Romerriget|Det gamle Rom]]. Hans hovedopgave var at fortolke fuglenes flugt -- d.v.s. om de flyver i gruppe eller alene, hvilke lyde de gør når de flyver, flyveretningen og hvilken slags fugle de er. Dette kaldtes ''"at tage [[Auspicier]]"''. Augur'ens funktion og den ceremoni som han stod for var en central del af det romerske samfund -- offentligt såvel som privat -- og den vedrørte forholfd som krig, handel og religion. |
||
Den romerske historiker [[Livius]] skriver (VI.41): ''auspiciis hanc urbem conditam esse, auspiciis bello ac pace domi militiaeque omnia geri, quis est qui ignoret?'' ("Hvem kender ikke til at denne by kun blev grundlagt efter et helligt bestik, at alt vedrørende krig og fred, hjemme såvel som ude, kun blev udført efter at tage helligt bestik?") |
Den romerske historiker [[Livius]] skriver (VI.41): ''auspiciis hanc urbem conditam esse, auspiciis bello ac pace domi militiaeque omnia geri, quis est qui ignoret?'' ("Hvem kender ikke til at denne by kun blev grundlagt efter et helligt bestik, at alt vedrørende krig og fred, hjemme såvel som ude, kun blev udført efter at tage helligt bestik?") |
||
Versionen fra 31. maj 2009, 11:39
En augur var en præst og embedsmand i den klassiske verden, særligt i Etruskerriget og Det gamle Rom. Hans hovedopgave var at fortolke fuglenes flugt -- d.v.s. om de flyver i gruppe eller alene, hvilke lyde de gør når de flyver, flyveretningen og hvilken slags fugle de er. Dette kaldtes "at tage Auspicier". Augur'ens funktion og den ceremoni som han stod for var en central del af det romerske samfund -- offentligt såvel som privat -- og den vedrørte forholfd som krig, handel og religion.
Den romerske historiker Livius skriver (VI.41): auspiciis hanc urbem conditam esse, auspiciis bello ac pace domi militiaeque omnia geri, quis est qui ignoret? ("Hvem kender ikke til at denne by kun blev grundlagt efter et helligt bestik, at alt vedrørende krig og fred, hjemme såvel som ude, kun blev udført efter at tage helligt bestik?")
Se også
 | Spire Denne historieartikel er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |