Hamid Karzai: Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Content deleted Content added
Yurik (diskussion | bidrag)
m robot Tilføjer: no
Yurik (diskussion | bidrag)
m robot Ændrer: gl
Linje 27: Linje 27:
[[fi:Hamid Karzai]]
[[fi:Hamid Karzai]]
[[fr:Hamid Karzaï]]
[[fr:Hamid Karzaï]]
[[gl:Hamid Karzai]]
[[gl:Hamid Karzai - حامدکرزى]]
[[hi:हामिद करजई]]
[[hi:हामिद करजई]]
[[id:Hamid Karzai]]
[[id:Hamid Karzai]]

Versionen fra 31. jul. 2005, 18:39

Hamid Karzai (foto: USAID)

Hamid Karzai (حامدکرزى med det arabiske alfabet), født 24. december 1957 i Karz nær Kandahar) er præsident i Afghanistan. Han blev udnævt som leder af overgangsregeringen i Afghanistan i december 2001. Stammerådet i Afghanistan, Loya jirga, udnævnte ham til præsident 19. juni 2002.

Ved præsidentvalget 9. oktober 2004 fik han 4,3 millioner stemmer ud af 8,1 millioner stemmer, eller i alt 55,4 % af de afgivne stemmer. Han vandt i 21 ud af 34 provinser, og blev den 7. december 2004 officielt indsat som Afghanistans første demokratisk valgte præsident.

Karzai er etnisk pasthun og medlem af den magtfulde Populzai-klan. Han er uddannet i statskundskab ved Himachal University i Shimla, Indien 1979-1983. Efter hjemkomsten arbejdede han gennem 1980'erne med at skaffe penge til kampen mod den sovjetiske besættelse af Afghanistan. Efter Sovjetunionens tilbagetrækning blev han minister i Burhanuddin Rabbanis regering.

Karzai taler seks sprog: pashtu, dari, urdu, engelsk, fransk og hindi. Han blev i 1998 gift med Zinat Karzai som er læge. De har ingen børn.

Da Taliban blev aktive i 1990'erne var Karzai i starten blandt deres støtter, men brød senere med dem. Efter Taliban havde styrtet Rabbani i 1996, nægtede Karzai at blive deres FN-ambassadør. I 1997 sluttede Karzai sig til mange af sine familiemedlemmer i Quetta (Pakistan) hvorfra han arbejdede for at genindsætte kong Zahir Shah. Hans far blev snigmyrdet 14. juli 1999, formodentligt af talibanfolk, og Karzai svor at ville hævne ham ved at bringe Taliban til fald.

Efter terrorangrebet 11. september 2001 mod USA begyndte han at samarbejde med USA om at vælte taliban og skaffe støtte til en ny regering. 5. december 2001 blev han på et FN-ledet møde i Bonn med forskellige eksil-afghanere udpeget som leder af overgangsregering. Indsættelsen fandt officielt sted 22. december.

Karzai var udsat for attentat i Kandahar 5. september 2002. Han kom ikke noget til, men en af hans livvagter blev dræbt, og adskillige andre personer blev sårede.

Hans virkelige magt uden for hovedstaden Kabul er begrænset.