Christoffer af Bayern: Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Content deleted Content added
No edit summary
mNo edit summary
Linje 19: Linje 19:
'''Christoffer af Bayern''' ('''Christoffer 3.'''), ([[26. februar]] [[1416]] - [[6. januar]] [[1448]]). Han var eneste søn af pfalzgrev Johan ved Rhin og [[Erik 7. af Pommern]]-Stolps søster, Catharina. Han var konge af Danmark [[1440]]-[[1448]], af [[Sverige]] [[1441]]-[[1448]] og af [[Norge]] [[1442]]-[[1448]]. I sin ungdom gjorde han tjeneste under den tyske kejser. I [[1437]] anmodede det danske [[rigsråd]] Christoffer om at overtage den danske trone, efter at [[Erik 7. af Pommern|Erik af Pommern]]-Stolp havde trukket sig tilbage til [[Gotland]]. Christoffer indvilligede, og den 9. april 1440 blev han hyldet som konge på [[Viborg]] [[Landsting (middelalderen)|Landsting]]. I 1443 arvede han Oberpfalz-Neumarkt efter sin far.
'''Christoffer af Bayern''' ('''Christoffer 3.'''), ([[26. februar]] [[1416]] - [[6. januar]] [[1448]]). Han var eneste søn af pfalzgrev Johan ved Rhin og [[Erik 7. af Pommern]]-Stolps søster, Catharina. Han var konge af Danmark [[1440]]-[[1448]], af [[Sverige]] [[1441]]-[[1448]] og af [[Norge]] [[1442]]-[[1448]]. I sin ungdom gjorde han tjeneste under den tyske kejser. I [[1437]] anmodede det danske [[rigsråd]] Christoffer om at overtage den danske trone, efter at [[Erik 7. af Pommern|Erik af Pommern]]-Stolp havde trukket sig tilbage til [[Gotland]]. Christoffer indvilligede, og den 9. april 1440 blev han hyldet som konge på [[Viborg]] [[Landsting (middelalderen)|Landsting]]. I 1443 arvede han Oberpfalz-Neumarkt efter sin far.


Situationen i Danmark var særdeles vanskelig. Både Norge og Sverige havde opsagt unionen. Og i 1441 gjorde de nordjyske bønder oprør. Efter hårde kampe erobrede bondehæren kongens fæstning [[Aggersborg]], og bønderne satte over [[Limfjorden]]. De forskansede sig ved Husby Hole bag en tredobbelt vognborg. Christoffers tropper led et smerteligt nederlag den 3. maj 1441. Da Christoffer havde brug for hæren andre steder, tilbød han bønderne [[frit lejde]] til at drage hjem. De fleste tog imod tilbuddet, kun [[vendelboer]]ne blev tilbage. Den 6. eller 8. juni gik Christoffer endnu en gang til angreb på vognborgen og vandt en knusende sejr. Oprørernes ledere blev henrettet, og oprøret var for en tid slået ned. Senere i 1441 fik [[ærkebiskop]] [[Hans Laxmand]] forhandlet igennem, at Erik skulle overtage den svenske trone, dog blev [[Finland]] og [[Öland]] givet i [[len]] til den svenske [[rigsforstander]] [[Karl Knutsson|Karl Knutsson Bonde]] . Den 13. november blev Christoffer hyldet som svensk konge. I 1442 fik Hans Laxmand også forhandlet igennem, at Christoffer også skulle arve tronen i Norge, og i januar [[1443]] blev Christoffer kronet til konge af Danmark.
Situationen i Danmark var særdeles vanskelig. Både Norge og Sverige havde opsagt unionen. Og i 1441 gjorde de nordjyske bønder oprør under ledelse af [[Henrik Tagensen Reventlow]]. Efter hårde kampe erobrede bondehæren kongens fæstning [[Aggersborg]], og bønderne satte over [[Limfjorden]]. De forskansede sig ved Husby Hole bag en tredobbelt vognborg. Christoffers tropper led et smerteligt nederlag den 3. maj 1441. Da Christoffer havde brug for hæren andre steder, tilbød han bønderne [[frit lejde]] til at drage hjem. De fleste tog imod tilbuddet, kun [[vendelboer]]ne blev tilbage. Den 6. eller 8. juni gik Christoffer endnu en gang til angreb på vognborgen og vandt en knusende sejr. Oprørernes ledere blev henrettet, og oprøret var for en tid slået ned. Senere i 1441 fik [[ærkebiskop]] [[Hans Laxmand]] forhandlet igennem, at Erik skulle overtage den svenske trone, dog blev [[Finland]] og [[Öland]] givet i [[len]] til den svenske [[rigsforstander]] [[Karl Knutsson|Karl Knutsson Bonde]] . Den 13. november blev Christoffer hyldet som svensk konge. I 1442 fik Hans Laxmand også forhandlet igennem, at Christoffer også skulle arve tronen i Norge, og i januar [[1443]] blev Christoffer kronet til konge af Danmark.


Efter at være blevet kronet genindførte Christoffer [[tiende]] i [[Jylland]] og på [[Fyn]]; det kan ikke afvises, at han var inspireret hertil af ærkebiskoppen. I 1443 fik København en ny [[stadsret]], der forbød fremmede at handle med fremmede og at bruge udenlandsk [[valuta]]. Desuden blev [[Øresundstold]]en genindført. [[hansestad|Hansestæderne]] var naturligvis ikke begejstrede, og de truede med at indgå forbund med Erik, der jo stadig sad på Gotland. På et møde i 1445 blev Christoffer tvunget til at stadfæste Hansestædernes [[privilegium|privilegier]] i Norge og Sverige. Vistnok som et led i denne aftale blev Christoffer i september [[1445]] på [[Københavns Slot]] gift med [[markgreve]] [[Johann af Brandenburg]]s datter, Dorothea. Christoffer døde af feber på fæstningen Kernen ([[Kärnan]]) i [[Helsingborg]] den 5. januar [[1448]]. Han blev begravet i [[Roskilde Domkirke]]. Hans enke Dorothea blev i oktober [[1449]] gift med [[Christian 1.]] Hun viste sig at være en stor finansiel begavelse, som opnåede at få mange slotte i pant. Hun døde i [[1495]].
Efter at være blevet kronet genindførte Christoffer [[tiende]] i [[Jylland]] og på [[Fyn]]; det kan ikke afvises, at han var inspireret hertil af ærkebiskoppen. I 1443 fik København en ny [[stadsret]], der forbød fremmede at handle med fremmede og at bruge udenlandsk [[valuta]]. Desuden blev [[Øresundstold]]en genindført. [[hansestad|Hansestæderne]] var naturligvis ikke begejstrede, og de truede med at indgå forbund med Erik, der jo stadig sad på Gotland. På et møde i 1445 blev Christoffer tvunget til at stadfæste Hansestædernes [[privilegium|privilegier]] i Norge og Sverige. Vistnok som et led i denne aftale blev Christoffer i september [[1445]] på [[Københavns Slot]] gift med [[markgreve]] [[Johann af Brandenburg]]s datter, Dorothea. Christoffer døde af feber på fæstningen Kernen ([[Kärnan]]) i [[Helsingborg]] den 5. januar [[1448]]. Han blev begravet i [[Roskilde Domkirke]]. Hans enke Dorothea blev i oktober [[1449]] gift med [[Christian 1.]] Hun viste sig at være en stor finansiel begavelse, som opnåede at få mange slotte i pant. Hun døde i [[1495]].

Versionen fra 7. okt. 2009, 10:35

Christoffer af Bayern
Konge af Danmark, Norge og Sverige
Regerede Dansk konge 1440-1448
Norsk konge 1442-48
Svensk konge 1441-48
Regent Christoffer af Bayern
Ægtefælle Dorothea af Brandenburg
Far Pfalzgrev Johann 1. af Neumark
Mor Catharina af Pommern
Født 26. februar 1416
Død 6. januar 1448
Hvilested Roskilde Domkirke

Christoffer af Bayern (Christoffer 3.), (26. februar 1416 - 6. januar 1448). Han var eneste søn af pfalzgrev Johan ved Rhin og Erik 7. af Pommern-Stolps søster, Catharina. Han var konge af Danmark 1440-1448, af Sverige 1441-1448 og af Norge 1442-1448. I sin ungdom gjorde han tjeneste under den tyske kejser. I 1437 anmodede det danske rigsråd Christoffer om at overtage den danske trone, efter at Erik af Pommern-Stolp havde trukket sig tilbage til Gotland. Christoffer indvilligede, og den 9. april 1440 blev han hyldet som konge på Viborg Landsting. I 1443 arvede han Oberpfalz-Neumarkt efter sin far.

Situationen i Danmark var særdeles vanskelig. Både Norge og Sverige havde opsagt unionen. Og i 1441 gjorde de nordjyske bønder oprør under ledelse af Henrik Tagensen Reventlow. Efter hårde kampe erobrede bondehæren kongens fæstning Aggersborg, og bønderne satte over Limfjorden. De forskansede sig ved Husby Hole bag en tredobbelt vognborg. Christoffers tropper led et smerteligt nederlag den 3. maj 1441. Da Christoffer havde brug for hæren andre steder, tilbød han bønderne frit lejde til at drage hjem. De fleste tog imod tilbuddet, kun vendelboerne blev tilbage. Den 6. eller 8. juni gik Christoffer endnu en gang til angreb på vognborgen og vandt en knusende sejr. Oprørernes ledere blev henrettet, og oprøret var for en tid slået ned. Senere i 1441 fik ærkebiskop Hans Laxmand forhandlet igennem, at Erik skulle overtage den svenske trone, dog blev Finland og Öland givet i len til den svenske rigsforstander Karl Knutsson Bonde . Den 13. november blev Christoffer hyldet som svensk konge. I 1442 fik Hans Laxmand også forhandlet igennem, at Christoffer også skulle arve tronen i Norge, og i januar 1443 blev Christoffer kronet til konge af Danmark.

Efter at være blevet kronet genindførte Christoffer tiende i Jylland og på Fyn; det kan ikke afvises, at han var inspireret hertil af ærkebiskoppen. I 1443 fik København en ny stadsret, der forbød fremmede at handle med fremmede og at bruge udenlandsk valuta. Desuden blev Øresundstolden genindført. Hansestæderne var naturligvis ikke begejstrede, og de truede med at indgå forbund med Erik, der jo stadig sad på Gotland. På et møde i 1445 blev Christoffer tvunget til at stadfæste Hansestædernes privilegier i Norge og Sverige. Vistnok som et led i denne aftale blev Christoffer i september 1445Københavns Slot gift med markgreve Johann af Brandenburgs datter, Dorothea. Christoffer døde af feber på fæstningen Kernen (Kärnan) i Helsingborg den 5. januar 1448. Han blev begravet i Roskilde Domkirke. Hans enke Dorothea blev i oktober 1449 gift med Christian 1. Hun viste sig at være en stor finansiel begavelse, som opnåede at få mange slotte i pant. Hun døde i 1495.

Efter Christoffers død tilbød Rigsrådet tronen til hertugen af Sønderjylland, Adolf 8. (1401 - 4. december 1459), som også var greve af Holsten og Stormarn. Adolf takkede nej med den begrundelse, at han var for gammel og pegede i stedet på sin søstersøn, grev Christian 12. Dietrichssøn af Oldenburg og Delmenhorst. Både Adolf og hans to brødre efterlod ingen børn, men i stedet lykkedes det for Adolf at få Christian anerkendt som sin arvtager. Rigsrådet besluttede at følge Adolfs forslag og valgte grev Christian. Men forinden måtte han love sin morbror, at han ville overholde bestemmelsen som kong Valdemar 3. i august 1326 havde underskrevet, den såkaldte "Constitutio Valdemariana", om, "at hertugdømmet Sønderjylland ikke må forenes og ikke må forbindes med det danske rige eller dets krone, sådanne at en herre hersker over begge".

Foregående:
Erik 7. af Pommern
Dansk Konge
1440-48
Efterfølgende:
Christian 1.
Foregående:
Erik 7. af Pommern
Norsk Konge
1442-48
Efterfølgende:
Karl Knutsson
Foregående:
Karl Knutsson
Svensk Konge
1441-48
Efterfølgende:
Karl Knutsson

Kilder/henvisninger

  • Politikens bog om Danske monarker, Benito Scocozza, Politikens forlag 1997. ISBN 87-567-5772-7
  • Søren Sørensen (www.aerenlund.dk)
  • Lexopen