Kongens Nytorv: Forskelle mellem versioner
No edit summary |
G®iffen (diskussion | bidrag) m →Historie: tyrkfjel |
||
| Linje 22: | Linje 22: | ||
I [[1991]] vedtog [[Københavns Borgerrepræsentation]] Søren Pinds plan for en restaurering af torvet, og samme år blev haveanlægget restaureret, og Krinsens [[granit]]belægning fornyedes. Af økonomiske årsager strandede planerne om restaurering af resten af pladsen imidlertid trods støtte fra Maersk. |
I [[1991]] vedtog [[Københavns Borgerrepræsentation]] Søren Pinds plan for en restaurering af torvet, og samme år blev haveanlægget restaureret, og Krinsens [[granit]]belægning fornyedes. Af økonomiske årsager strandede planerne om restaurering af resten af pladsen imidlertid trods støtte fra Maersk. |
||
I [[1998]] var træerne så plaget af [[elmesyge]], at de måtte fældes. Det blev genstand for offentlig debat, om træerne skulle genplantes, eller om pladsen skulle gøres lysere og mere åben uden træer. Det endte med, at 80 [[lind (Tilia)|lindetræer]] blev |
I [[1998]] var træerne så plaget af [[elmesyge]], at de måtte fældes. Det blev genstand for offentlig debat, om træerne skulle genplantes, eller om pladsen skulle gøres lysere og mere åben uden træer. Det endte med, at 80 [[lind (Tilia)|lindetræer]] blev plantet om Krinsen. |
||
i efteråret [[2001]]. |
i efteråret [[2001]]. |
||
[[Københavns Metro]] åbnede i oktober [[2002]] og fik en station på Kongens Nytorv. I august 2002 til september [[2005]] undergik torvet som del af renoveringen en større trafiksanering. Vejbanerne blev trukket længere ud og gav derved mere plads til selve torvet. I maj [[2004]] blev byggerodet brolagt med midlertidig asfalt, så det nygifte kronprinsepar, [[Kronprins Frederik|Frederik]] og [[Kronprinsesse Mary|Mary]], kunne køre gennem byen i karet. |
[[Københavns Metro]] åbnede i oktober [[2002]] og fik en station på Kongens Nytorv. I august 2002 til september [[2005]] undergik torvet som del af renoveringen en større trafiksanering. Vejbanerne blev trukket længere ud og gav derved mere plads til selve torvet. I maj [[2004]] blev byggerodet brolagt med midlertidig asfalt, så det nygifte kronprinsepar, [[Kronprins Frederik|Frederik]] og [[Kronprinsesse Mary|Mary]], kunne køre gennem byen i karet. |
||
Versionen fra 24. okt. 2009, 18:00
Kongens Nytorv er et torv i København. Det blev grundlagt i 1670 af Christian 5., der havde arvet tronen samme år. Han havde Place Vendôme i Paris som forbillede. Han flyttede Københavns centrum fra Gammeltorv, der var en gammel pløret middelalderplads, til det nye torv med brolægning og haveanlæg.
Historie
Pladsen blev lagt, hvor Østerport havde stået til 1647 . Efter byportens og voldenes flytning lå pladsen ubebygget hen med halvt nedrevne volde, enorme jordbunker og pløre og brugt som losseplads og landingsplads for hallandske både. De lagde til i den lille vig Krabbeløkke ved det nuværende Nyhavn. De gamle volde og voldgrave og affaldsdyngerne efterlod pladsen som et kuperet terræn, hvorfor den i skæmt kaldtes Hallandsåsen efter den svenske bjergstrækning.
Kongen bestemte, at grundejerne måtte bebygge torvet, men kun med fornemme huse. I de følgende år skød en række palæer op omkring torvet. Det første var Gyldenløves Palæ (det nuværende Charlottenborg), der blev opført i årene 1672-83 af Ulrik Frederik Gyldenløve. Dernæst fulgte Thotts Palæ fra 1683, opført af Niels Juel. Palæet huser i dag den franske ambassade.
På 1600-tallet fandt militærvæsenets afstraffelser sted på Kongens Nytorv. Tre galger var opstillede samt andre torturredskaber. På Kongens Nytorv kunne man se dødsdømte desertører spille terning på trommen om, hvem der skulle hænges, og hvem der slap. Senere forflyttede militæret sine afstraffelser ud til Kastellet. [1]
I 1688 indviedes midt på pladsen et haveanlæg i barokstil omkranset af en dobbelt trærække, der fik navnet Krinsen, der betyder “krans, kreds”. I midten rejste Christian 5. en rytterstatue af sig selv. Den skulle støbes i bronze, men så brød der igen krig ud mod Sverige, og bronzen måtte bruges til kanoner. I stedet blev majestæten og hans hest støbt i bly og forgyldt med ægte guld. Men bly er blødt, så hesten måtte støttes af en liggende mandsfigur, forestillende misundelsen, som hesten så trampede i støvet. Alligevel sank hesten gradvis i knæ, og efter anden verdenskrig var der ingen anden udvej end at tage statuen ned og få den genstøbt - omsider i bronze. Den gamle blystatue opbevares nu i et hjørne af Kongens Bryghus, der tjener som magasin for Tøjhuset. [2]
I 1749 blev pladsen omdannet til eksercerplads af Frederik 5. Haveanlægget blev nedlagt og træerne fældet, og kun rytterstatuen stod tilbage.
Efter enevældens afskaffelse i 1800-tallet var tiden ikke til militærparader, og den dobbelte trærække blev genplantet, og i 1908 blev haveanlægget genskabt.
Efter opførelsen af det nuværende Kongelige Teater i 1870'erne blev det tidligere teater nedrevet, hvorved Kongens Nytorv udvidedes med den åbne plads mellem teateret og Hotel du Nord. Hotellet lå, hvor Magasin du Nord ligger i dag. På Det Kongelige Teaters grund lå tidligere byens kanonstøberi, kaldet Giethuset, af det tyske verbum giessen (= støbe). Det lå meget belejligt i nærheden af Holmen og værftet, og i 1729 aflagde Frederik 4. Giethuset et besøg for at overvære en kanonstøbning. Uheldigvis revnede formen, metallet flød ud og antændte bl.a en søjle af træværk, der bar tribunen, hvor kongen sad. Tribunen brasede sammen, men ud af røgen kom kongen frem, ret uskadt. [3]
I 1991 vedtog Københavns Borgerrepræsentation Søren Pinds plan for en restaurering af torvet, og samme år blev haveanlægget restaureret, og Krinsens granitbelægning fornyedes. Af økonomiske årsager strandede planerne om restaurering af resten af pladsen imidlertid trods støtte fra Maersk.
I 1998 var træerne så plaget af elmesyge, at de måtte fældes. Det blev genstand for offentlig debat, om træerne skulle genplantes, eller om pladsen skulle gøres lysere og mere åben uden træer. Det endte med, at 80 lindetræer blev plantet om Krinsen. i efteråret 2001. Københavns Metro åbnede i oktober 2002 og fik en station på Kongens Nytorv. I august 2002 til september 2005 undergik torvet som del af renoveringen en større trafiksanering. Vejbanerne blev trukket længere ud og gav derved mere plads til selve torvet. I maj 2004 blev byggerodet brolagt med midlertidig asfalt, så det nygifte kronprinsepar, Frederik og Mary, kunne køre gennem byen i karet.
Kommunen havde ikke råd til at færdiggøre renoveringen. Et gammelt forslag om at finansiere renoveringen ved at bygge et underjordisk parkeringsanlæg var nedstemt af Borgerrepræsentationen i 2000 som følge af folkelig modstand. I april 2003 meldte der sig en anonym fond, der ønskede at sponsere projektet med 50 millioner kr., hvilket muliggjorde projektets færdiggørelse. 8. juni 2004 blev det offentliggjort, at donoren var Oticon Fonden i anledning af Oticons 100 års jubilæum samme dag.
Kongens Nytorv i dag
Hver sommer mødes årets nyudklækkede studenter fra Københavnsområdet og danser om rytterstatuen. Traditionen er over 100 år gammel. Den var forbudt under den tyske besættelse.
Hver vinter omdannes Kongens Nytorv til en stor skøjtebane, hvor københavnere og turister gratis (det koster dog penge at leje skøjterne) kan tage sig en skøjtetur rundt om Krinsen (dog ikke vintrene 2003/4 og 2004/5 pga. torvets ombygning).
Nuværende bygninger på Kongens Nytorv
- Det Kongelige Teater (opført 1872–74 til afløsning af det foregående teater som lå mellem det nuværende teater og det nuværende Magasin)
- Charlottenborg (tidl. Gyldenløves Palæ, opført 1672-1683)
- Thotts Palæ (opført 1683), huser i dag Den Franske Ambassade
- Kongens Nytorv 8 (opført 1908), frem til 1979 hovedkvarter for A.P. Møller, huser i dag Jyllands-Posten
- Kongens Nytorv 26 (opført 1893), frem til 2003 hovedsæde for GN Store Nord (det daværende Store Nordiske Telegraf-Selskab), huser i dag bl.a. en Bang & Olufsen-forretning
- Hotel D’Angleterre (opført 1874)
- Hviids Vinstue (opført 1767)
- Café a Porta (opført 1792)
- Magasin du Nord (1893–94)
- Erichsens Palæ (opført 1797–99), siden 1889 hovedsæde for den daværende Kjøbenhavns Handelsbank, der sidenhen fusionerede til Danske Bank.
Kilder
- ^ Karl-Erik Frandsen: Kongens og folkets København (s. 60), forlaget Skippershoved, 1996, ISBN 87-89224-27-2
- ^ Peder Bundgaard: København - du har alt (s.45-48), forlaget Borgen, København 1996, ISBN 87-21-00499-4
- ^ Peder Bundgaard: København - du har alt (s.79)
