Mineralrige: Forskelle mellem versioner

← Gå til forrige forskel Gå til næste forskel →

Content deleted Content added

Inline

Versionen fra 24. jan. 2010, 19:08

Mineralriget (Regnum Minerale) består af det uorganiske, knyttet til sten og jord. Begrebet svarer til to andre: dyreriget og planteriget. I ældre tid inddeltes verden i mineralsk, animalsk, vegetabilsk og æterisk.

Mineralia:

Mineraler - naturligt forekommende kemiske forbindelser, der er faste ved 25°C..
- Grundstoffer - mineraler, bestående af ét grundstof.
  - Metaller - f.eks. guld.
  - Metalloider - f.eks. antimon.
  - Ikke-metaller - f.eks. diamant.
- Sulfater - SO₄ m.fl. indgår i mineralet.
  - Sulfater - f.eks. gips.
  - Chromater - f.eks. crocoit.
  - Molybdater - f.eks. wulfenit.
  - Wolframater - f.eks. scheelit.
- Sulfider - svovlforbindelser m.fl., ikke dækket af ovenstående.
  - Sulfider - f,eks. idiotguld.
  - Tellurider - f.eks. sylvanit.
  - Arsenider - f.eks. skutterudit.
- Karbonater - CO₃ m.fl. indgår i mineralet.
  - Karbonater - f.eks. kalcit.
  - Nitrater.
  - Borater - f.eks. borax.
- Fosfater - PO₄ m.fl. indgår i mineralet.
  - Fosfater - f.eks. apatit.
  - Arsenater - f.eks. annabergit.
  - Vanadater - f.eks. olivenit.
- Halider - halogenider, udfældet i vand.
  - Klorider - f.eks. køkkensalt.
  - Flouorider - f.eks. flusspat.
- Silikater - SiO₂ indgår i mineralet, 80% af jordskorpen.
  - Nesosilikater - f.eks. olivin.
  - Sorosilikater - f.eks. epidot.
  - Cyclosilikater - f.eks. beryl.
  - Inosilikater - f.eks. amfibol.
  - Phyllosilikater - f.eks. glimmer.
  - Tectosilikater - f.eks. kvarts.
- Oxider og hydroxider - restgruppe.
  - Oxider - f.eks. hæmatit.
  - Hydroxider - f.eks. goethit.
Bjergarter - fysisk samling af mineraler.
- Magmatiske - dannet ved størkning af magma/lava.
  - Sure - f.eks. granit.
  - Intermediære - f.eks. andesit.
  - Basiske - f.eks. basalt.
  - Ultrabasiske - peridotit.
- Metamorfe - bjergarter omdannet ved højt tryk og eller temperatur, uden opsmeltning.
  - Regional metamorfe - stort, ikke-retningsbestemt tryk, f.eks. gnejs.
  - Dynamisk metamorfe - stort, retningsbestemt tryk, f.eks. skifer.
  - Kontaktmetamorfe - lokal opvarmning, mindre tryk, f.eks. hornfels.
  - Hydrotermalt metamorfe - metasomatose - fluider tilfører og fjerner stoffer.
- Sedimentære - bjergarter dannet ved sammenkitning ved relativ lav temperatur/tryk.
  - Klastiske - f.eks. sandsten.
  - Kemiske - f.eks. stensalt.
  - Biogene - f.eks. stenkul.
- Meteoritter
  - Stenmeteoritter.
    - Kulchondritter.
  - Jernmeteoritter.

Spire

Denne naturvidenskabsartikel er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.

Versionen fra 9. nov. 2009, 06:50 redigér 90.185.61.108 (diskussion) No edit summary ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 24. jan. 2010, 19:08 redigér fjern redigering Archaeodontosaurus (diskussion \| bidrag) Autopatruljerede 540 edits No edit summary Gå til næste forskel →
Linje 1:		Linje 1:
	[[Image:~~USDA Mineral Quartz Crystal 93c3951~~.jpg\|thumb\|150px\|right\|En bjergkrystal.]]		[[Image:Quartz_Brésil.jpg\|thumb\|150px\|right\|En bjergkrystal.]]

	'''Mineralriget''' (''Regnum Minerale'') består af det uorganiske, knyttet til sten og jord. Begrebet svarer til to andre: [[dyreriget]] og [[planteriget]]. I ældre tid inddeltes verden i [[mineral]]sk, [[animalsk]], [[vegetabilsk]] og [[æterisk]].		'''Mineralriget''' (''Regnum Minerale'') består af det uorganiske, knyttet til sten og jord. Begrebet svarer til to andre: [[dyreriget]] og [[planteriget]]. I ældre tid inddeltes verden i [[mineral]]sk, [[animalsk]], [[vegetabilsk]] og [[æterisk]].