Rød hestehov: Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Content deleted Content added
formerer sig med både rodskud og med frø -> ... både med rodskud og med frø ; mere sproglig edit
Maitch (diskussion | bidrag)
taksoboks, katret
Linje 1: Linje 1:
{{Taxobox_begin | color = lightgreen | name = Rød Hestehov}}<br />
:''Tilbage til: [[organisme]], [[grønne planter]], [[landplante]], [[frøplante]], [[dækfrøede]], [[tokimbladet]], [[kurvblomst-familien]].''
{{Taxobox_image | image = [[Billede:Rød_hestehov.jpg|310px]]|caption=Billede fra Ebbeløkke fægyde på Sjællands Odde.}}
{{Taxobox_begin_placement | color = lightgreen}}
{{Taxobox_regnum_entry | taxon = [[Plantae|''Viridiplantae'' (Grønne planter)]]}}
{{Taxobox_phylum_entry | taxon = [[Magnoliophytina|''Magnoliophytina'' (Dækfrøede planter)]]}}
{{Taxobox_classis_entry | taxon = [[Magnoliopsida|''Magnoliopsida'' (Tokimbladede)]]}}
{{Taxobox_ordo_entry | taxon = [[Asterales|''Asterales'' (Kurvblomst-ordenen)]]}}
{{Taxobox_familia_entry | taxon = [[Asteraceae|''Asteraceae'' (Kurvblomst-familien)]]}}
{{Taxobox_genus_entry | taxon = [[Petasites|''Petasites'' (Hestehov)]]}}
{{Taxobox_species_entry | taxon = ''Petasites hybridus''}}
{{Taxobox_end_placement}}
{{Taxobox_end}}


'''Rød Hestehov (''Petasites hybridus'')''' kaldes også for pestilensurt eller tordenskræppe. Planten kom oprindelig til [[Danmark]] som lægeplante i [[middelalderen]]. Men kendes fra [[vikingetid]]en på Århusegnen. De knuste blade blev brugt mod [[pestbyld]]er og sår i Middelalderen, nu bliver planten anvendt mod hoste, kramper og smerter i mave og underliv. Vi kender alle planten fra [[Hans Christian Andersen|H.C. Andersens]] eventyr om den grimme ælling, som kom til verden i skyggen af tordenskræppens store grønne blade.
<table border="1" width="310" align="right">
<tr>
<th style="background:lightgreen;">Rød Hestehov</th>
</tr>
<tr>
<td>[[Billede:Rød_hestehov.jpg]]<br>Billede fra Ebbeløkke fægyde på Sjællands Odde.</td>
</tr>
<tr>
<th style="background:lightgreen;">Klassifikation:</th>
</tr>
<tr>
<td>
<ul>
<li>[[Rige (biologi)|rige]]: [[Planter]] (''Plantae'')</li>
<li>[[underrige]]: [[Karplanter]] (''Tracheobionta'')</li>
<li>[[Række (biologi)|række]]: [[Dækfrøede]] (''Magnoliophyta'')</li>
<li>[[Klasse (biologi)|klasse]]: [[Tokimbladede]] (''Magnoliopsida'')</li>
<li>[[Orden (biologi)|orden]]: [[Kurvblomstordenen]] (''Asterales'')</li>
<li>[[Familie (biologi)|familie]]: [[Kurvblomst-familien (Asteraceae)|Kurvblomst-familien (''Asteraceae'')]]</li>
<li>[[Slægt (biologi)|slægt]]: [[Hestehov (Petasites)|Hestehov (''Petasites'')]] (''Petasites'')</li>
</ul>
</td>
</tr>
<tr>
<th style="background:lightgreen;">[[Art]]:</th>
</tr>
<tr>
<td align="center">''Petasites hybridus''</td>
</tr>
</table>

'''Rød Hestehov''' (''Petasites hybridus'') kaldes også for pestilensurt eller tordenskræppe. Planten kom oprindelig til [[Danmark]] som lægeplante i [[middelalderen]]. Men kendes fra [[vikingetid]]en på Århusegnen. De knuste blade blev brugt mod [[pestbyld]]er og sår i Middelalderen, nu bliver planten anvendt mod hoste, kramper og smerter i mave og underliv. Vi kender alle planten fra [[Hans Christian Andersen|H.C. Andersens]] eventyr om den grimme ælling, som kom til verden i skyggen af tordenskræppens store grønne blade.


Rød Hestehov har 15-40 centimeter høje skafter, der bærer røde skælblade. Øverst har den en klase af rødblomstrede kurve. Blomsterne udvikles før de langstilkede blade, og planten er en af de først blomstrende blomster i april-maj måned. Senere vokser de grønne blade frem til en anselig størrelse på 50-70 centimeter.
Rød Hestehov har 15-40 centimeter høje skafter, der bærer røde skælblade. Øverst har den en klase af rødblomstrede kurve. Blomsterne udvikles før de langstilkede blade, og planten er en af de først blomstrende blomster i april-maj måned. Senere vokser de grønne blade frem til en anselig størrelse på 50-70 centimeter.
Linje 49: Linje 29:
* [http://www.haabet.dk/flora_danica/R%F8d_Hestehov_(Petasites_hybridus).jpg Billede]
* [http://www.haabet.dk/flora_danica/R%F8d_Hestehov_(Petasites_hybridus).jpg Billede]


[[Kategori:Planter]]
[[Kategori:Plantearter]]

Versionen fra 19. sep. 2005, 15:22

Skabelon:Taxobox begin
Skabelon:Taxobox image Skabelon:Taxobox begin placement Skabelon:Taxobox regnum entry Skabelon:Taxobox phylum entry Skabelon:Taxobox classis entry Skabelon:Taxobox ordo entry Skabelon:Taxobox familia entry Skabelon:Taxobox genus entry Skabelon:Taxobox species entry Skabelon:Taxobox end placement Skabelon:Taxobox end

Rød Hestehov (Petasites hybridus) kaldes også for pestilensurt eller tordenskræppe. Planten kom oprindelig til Danmark som lægeplante i middelalderen. Men kendes fra vikingetiden på Århusegnen. De knuste blade blev brugt mod pestbylder og sår i Middelalderen, nu bliver planten anvendt mod hoste, kramper og smerter i mave og underliv. Vi kender alle planten fra H.C. Andersens eventyr om den grimme ælling, som kom til verden i skyggen af tordenskræppens store grønne blade.

Rød Hestehov har 15-40 centimeter høje skafter, der bærer røde skælblade. Øverst har den en klase af rødblomstrede kurve. Blomsterne udvikles før de langstilkede blade, og planten er en af de først blomstrende blomster i april-maj måned. Senere vokser de grønne blade frem til en anselig størrelse på 50-70 centimeter.

Rød Hestehov stammer oprindelig fra Syd- og Mellemeuropa. Planten vokser i Danmark langs åer, grøfter og voldgrave, dog primært på Sjælland, Fyn, Lolland, Falster og Møn. I resten af landet ses den meget sjældent.

Arten er særbo og formerer sig både med rodskud og med frø. Nogle mener at i Danmark er de fleste planter hankønnede, og at formeringen derfor primært foregår ved rodskud. Andre mener at folk bare overser de små gråhvide hunblomster eller tror at de er små ikke-udviklede hanblomster.

Man kan i tvivlstilfælde kende Rød Hestehov ved at knække en stængel og lugte til saften. Den er stærkt ildelugtende, og det kræver en god omgang sæbe at få den af igen.

I enkelte områder bliver planten opfattet som landskabsukrudt, da den kan sprede sig kraftigt under optimale forhold.

Eksterne henvisninger