Rødmus: Forskelle mellem versioner
Eshymko (diskussion | bidrag) |
Eshymko (diskussion | bidrag) |
||
Linje 22: | Linje 22: | ||
Rødmusen er udbredt over det meste af |
Rødmusen er udbredt over det meste af Danmark, men mangler dog på en række øer, blandt andet Bornholm. |
||
== Udseende == |
== Udseende == |
Versionen fra 12. apr. 2010, 12:38
Rødmus | |
---|---|
Rødmus (Clethrionomys glareolus). | |
Videnskabelig klassifikation | |
Rige | Animalia (Dyr) |
Række | Chordata (Chordater) |
Klasse | Mammalia (Pattedyr) |
Orden | Rodentia (Gnavere) |
Familie | Cricetidae (Hamster-familien) |
Slægt | Clethrionomys |
Art | C. glareolus |
Videnskabeligt artsnavn | |
Clethrionomys glareolus Schreber 1780 | |
Hjælp til læsning af taksobokse |
Rødmusen (Clethrionomys glareolus, Myodes glareolus) findes i Danmark og i store dele af Europa undtagen Nordskandinavien og Middelhavslandene.
Rødmusen lever i løvskove og i Skandinavien også i nåleskov.
Udbredelse
Rødmusen er udbredt over det meste af Danmark, men mangler dog på en række øer, blandt andet Bornholm.
Udseende
Rødmus er en studsmus ligesom eksempelvis markmus og mosegris. Studsmus er blandt andet karakteriserede ved at have korte ben, kort hale og korte ører.
Fra snudespids til halerod måler rødmusen 8-14 cm, halen er 3.5-7.5 cm lang, og den vejer 15-40 gram.
Som navnet antyder, er rødmusen rødbrun på oversiden, mens pelsen på undersiden er hvidgrå.
Føde
Rødmusen lever hovedsagelig af skud, knopper, blade, frø, nødder, blade, frugter, bær, mos og svampe. Om vinteren skræller rødmusen også bark af træer for at spise det friske ved indenunder. Indimellem tager den insekter og snegle.
Levevis
Rødmusen er især at finde i skov, levende hegn og krat med græs- og urtevegetation.
Rødmusen er en god klatrer, og når den søger føde foregår det ofte højt oppe i træer og buske. Den er også god til at grave, og om efteråret samles små forråd i huller i jorden.
Både hanner og hunner forsvarer et territorium mod artsfæller af samme køn, men en enkelt hans territorium kan overlappe med en eller flere hunners leveområde.
Yngesæsonen varer som regel fra marts til oktober, og i den periode kan rødmusen få op til fem kuld med hver 3-5 unger. Hunnen er drægtig i ca. 3 uger, og mens hun dier ungerne, kan hun blive drægtig igen. Ungerne fødes i en rede af græs, mos og andet plantemateriale som enten ligger nedgravet i det øverste jordlag eller placeres på jorden.
Naturlige fjender
Lækat, brud, ræv, natugle, musvåge og hugorm er blandt de rovdyr som tager rødmus.
Kilder/referencer
Wikimedia Commons har medier relateret til: |