Grønkorn: Forskelle mellem versioner
Sarrus (diskussion | bidrag) m Gendannelse til seneste version ved Amirobot, fjerner ændringer fra 87.57.248.210 (diskussion | bidrag) |
m robot Tilføjer: io:Kloroplasto |
||
| Linje 46: | Linje 46: | ||
[[hu:Kloroplasztisz]] |
[[hu:Kloroplasztisz]] |
||
[[id:Kloroplas]] |
[[id:Kloroplas]] |
||
[[io:Kloroplasto]] |
|||
[[is:Grænukorn]] |
[[is:Grænukorn]] |
||
[[it:Cloroplasto]] |
[[it:Cloroplasto]] |
||
Versionen fra 24. maj 2010, 10:35
Grønkorn/kloroplaster (en af flere slags plastider) er de organeller, hvor planters fotosyntese foregår.
Kloroplasterne har deres eget DNA og meget tyder på, at de har været selvstændige organismer, meget lig cyanobakterierne, om end for meget længe siden. Disse fotosyntetiserende bakterier er blevet overtaget af en eukaryot celle, uden dog at blive fordøjet. I stedet har bakterien indgået en symbiose med cellen. Med tiden er bakterien blevet afhængig af værtscellen, ligesom værtscellen er blevet afhængig af bakterien. Denne teori kaldes endosymbiont teorien.
Pigmenterne klorofyl a og b anvendes til at fixere sollyset. Bruges af Chlorophyta (grønalger) samt alle flercellede planter. Solens ultraviolette stråling er restriktiv for udbredelsen af planter og kun grønkorn findes på den tørre landjord. Selv blodbøg bruger grønkorn.
Se også
Litteratur
- Rost, T. L. et al: Botany - A brief Introduction to Plant Biology, 2nd Edition, 1984, John Wiley & Sons, Inc., ISBN 0-471-80513-0.
 |  Fotosyntese | Grønkorn | Stoma  |
 | Spire Denne naturvidenskabsartikel er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |