Forskel mellem versioner af "Bystævne"

Spring til navigation Spring til søgning
4 bytes tilføjet ,  for 10 år siden
m
Småret
m (Småret)
Et '''bystævne''' var en samling af [[landsby]]ens gårdmænd.
 
Når oldermanden blæste i [[byhorn|byhornet]] og havde fattet [[oldermandsstav|oldermandsstaven]] med de mange hak, der markederedemarkerede tvister og aftaler mellem byens "gårdmænd", samledes man til stævne. Dog, blæste han to gange, var det tegn på ildløs, og alle skulle hjælpe til med at slukke branden, der varkunne være katastrofal med de mange tætliggende gårde.
 
Samledes betød ikke nødvendigvis ved, at man skulle sætte sig på kolde, hårde kampesten i en rundkreds om et egetræege- eller lindetræ, som det ofte er afbildet, men ofteresnarere i en varm stue.
 
De mange afbildninger af den berømte rundkreds af sten, som også ses i mange gamle landsbyer, som fx [[Birkum]] eller [[Davinde]] på Fyn, mfl. er lidt af et falsum. Disse sten er som regel etableretstillet efter udskiftning,op 30-40 år efter udskiftningenUdskiftningen, dvs en gang i attenhundredtalletattenhundredetallet, som et minde om en svunden tid og det hyggelige fællesskab, som mange savnede. (Kilde: Porsmose: Danske Landsbyer,)
 
Den omtalte anpart i landsbyens rettigheder og pligter tilkom normalt kun gårdmændene eller ''granderne'', uanset, om de var ejere eller [[fæster]]e, ligesom de var de eneste, der kunne træffe lovlige beslutninger, når de var forsamlede til grande- eller bystævne under oldermandens ledelse.
 
Uden for fællesskabet, men underkastet dettes beslutninger, stod de jordløse landsbyboere: husmænd, [[inderste]]r, tjenestefolk, [[aftægt]]sfolk, fattige, børn og unge samt alle kvinder med undtagelse af enker, der havde overtaget fæstet på gården efter manden<ref>Det danske landbrugs historie II (1988), s. 29</ref>.
 
Ordningen med vedtægter og bystævne indebar, at landsbyernes beboere så vidt muligt kunne løse indre tvister uden nogen indblanding fra hverken domstole eller andre myndigheder. Gårdmændene forsamlede til bystævne kunne virke som domstol og idømme folk straffe, hvis de havde overtrådt samfundets love eller landsbyens skrevne eller uskrevne regler, oftest som [[bøde]]r i form af [[øl]]<ref>Det danske Landbrugs historie II (1988), s. 49</ref>.
7.692

redigeringer

Navigationsmenu